Varmere hav kræver handling – men fiskeriet kan ikke gøres til klimasynder

Leder af redaktionen FiskerForum.dk 

Marine hedebølger bliver langt hyppigere i de danske farvande, viser nye beregninger. Udviklingen er alvorlig for både fiskebestande og fiskeri, men Tænketanken Hav springer for hurtigt fra klimadata til krav om mindre fiskeri og flere lukkede områder. Den egentlige årsag er den globale opvarmning, mens iltsvind især næres af næringsstoffer. Et trawlforbud kan beskytte havbunden lokalt – men det kan hverken sænke vandtemperaturen eller fjerne kvælstof fra havet.

Havet omkring Danmark bliver varmere. Det er ikke længere alene en fremskrivning, men en udvikling, der allerede kan måles.

En ny analyse fra Tænketanken Hav viser, at antallet af marine hedebølgedage i danske farvande er steget med mere end 170 procent siden 1980’erne. Fra i gennemsnit 21 dage om året i perioden 1982-1992 til 56 dage årligt mellem 2015 og 2025.

Det er en markant udvikling, som kan få betydning for fiskeriet. Varmere vand indeholder mindre ilt, øger fiskenes stofskifte og kan ændre både fødegrundlag, gydning og udbredelse. Kuldeelskende arter som torsk kan blive presset længere mod nord eller ud på dybere vand, mens mere varmekrævende arter kan brede sig i de danske farvande.

Men spørgsmålet er, om Tænketanken Hav rammer rigtigt med sin politiske konklusion.

De 250 dage kræver en vigtig forklaring

Tænketanken fremhæver en DMI-fremskrivning, hvor de danske farvande kan få omkring 250 marine hedebølgedage om året og en gennemsnitlig temperaturstigning ved havoverfladen på 1,6 grader. Tallene er korrekte, men præsentationen kræver et par vigtige forbehold.

De 250 dage gælder perioden 2071-2100 i et scenarie med en mellemhøj global udledning af drivhusgasser. DMI sammenligner desuden fremtidens temperaturer med den historiske referenceperiode 1981-2010. Det betyder, at temperaturer, som i dag betegnes som usædvanligt høje, mod slutningen af århundredet kan være blevet en del af den nye normal.

Der er altså ikke nødvendigvis tale om 250 dage med en voldsom og sammenhængende katastrofetilstand. Tallet viser først og fremmest, hvor markant selve temperaturgrundlaget kan flytte sig. Det gør ikke udviklingen mindre alvorlig. Men det gør det vigtigt at forklare, hvad tallene faktisk betyder.

Den egentlige årsag findes ikke i fiskeriet

Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser løfter havets langsigtede temperaturniveau, mens vind, havstrømme, solindstråling og naturlige udsving har stor betydning for, hvor og hvornår marine hedebølger opstår. Havets opvarmning er først og fremmest et globalt klima- og energiproblem – ikke et resultat af dansk fiskeri.

Danmark kan reducere egne udledninger, men vi kan ikke gennem trawlforbud eller danske havreservater forhindre varmt vand i at strømme ind fra Nordsøen og Østersøen. Lukkede områder kan beskytte sårbare bundhabitater og gøre visse økosystemer mere robuste, men de fungerer ikke som aircondition for havet.

Derfor bliver det misvisende, når temperaturanalysen næsten automatisk omsættes til anbefalinger om »et tilpasset fiskeri« og flere reelt beskyttede havområder. Det kan være politiske ønsker, men de følger ikke direkte af temperaturmålingerne.

Analysen dokumenterer flere varme dage. Den dokumenterer ikke i sig selv, at en bestemt dansk fiskeribegrænsning er den mest effektive løsning på konsekvenserne.

Varme forstærker iltsvind – men skaber ikke næringsstofferne

Tænketanken har ret i, at høje temperaturer kan forværre iltsvind. Varmt vand kan indeholde mindre ilt, og biologiske processer, som forbruger ilt, foregår hurtigere. Samtidig kan lagdelingen af vandsøjlen blive stærkere, så iltrigt overfladevand ikke blandes ned til bunden.

Men varmen er først og fremmest en forstærkende faktor.

Det omfattende iltsvind i de danske fjorde og indre farvande hænger grundlæggende sammen med tilførslen af kvælstof og fosfor. Næringsstofferne fremmer algevæksten, og når algerne dør og synker til bunds, bruger nedbrydningen ilten i bundvandet. Vind, temperatur og lagdeling afgør derefter, hvor hurtigt og voldsomt iltsvindet udvikler sig.

Det er derfor nødvendigt at skelne mellem tre forhold:

• Drivhusgasser opvarmer havet.
• Næringsstoffer skaber grundlaget for den store produktion af alger og efterfølgende iltforbrug.
• Varmt og stille vejr kan forstærke og forlænge iltsvindet.

Hvis man blander de tre ting sammen, risikerer man at sætte ind dér, hvor indsatsen er politisk lettest, men ikke nødvendigvis dér, hvor den virker bedst.

Danmark handler – men ikke altid efter årsagen

Danmark forsøger allerede at håndtere havets dårlige miljøtilstand gennem kvælstofregulering, arealomlægning, beskyttede havområder og begrænsninger af fiskeriet.

Den Grønne Trepart skal blandt andet reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. I 2025 blev reguleringen skærpet med en model, som uden arealomlægning skal kunne reducere udledningen med omkring 7.100 ton kvælstof. Samtidig har Danmark besluttet, at omtrent 30 procent af hav-arealet skal omfattes af natur- og miljøbeskyttelse, mens 10 procent efter planen skal være strengt beskyttet i 2030.

Fiskeriaftalen fra 2025 indfører desuden store sammenhængende trawlfrie områder i de indre danske farvande. Begrundelsen er, at bunddyr og økosystemer skal have ro til at komme sig.

Problemet opstår, hvis alle disse virkemidler fremstilles, som om de løser det samme problem.

Et trawlforbud kan mindske en konkret fysisk påvirkning af havbunden. Det kan være velbegrundet i sårbare områder, hvis effekten er dokumenteret. Men det reducerer ikke tilførslen af kvælstof, stopper ikke spildevandsudledninger og dæmper ikke den globale opvarmning.

Man kan derfor lukke store havområder for fiskeri og stadig stå tilbage med varmt, næringsrigt og iltfattigt vand.

Fiskeriet skal tilpasses – ikke afvikles

Et varmere hav vil uundgåeligt ændre fiskeriet. Bestande flytter sig, nye arter kommer til, og traditionelle fiskerier kan miste grundlaget i bestemte områder.

Det kræver en mere fleksibel fiskeriforvaltning:

• Kvoter og adgangsregler skal hurtigere kunne følge bestandene, når arterne flytter sig.
• Forskningen skal styrkes, så nye arter kan udnyttes ansvarligt og fornuftigt.
• Fiskerne skal have mulighed for at skifte redskaber og målrette andre arter.
• Beskyttede områder skal placeres efter konkrete naturværdier og dokumenterede påvirkninger.
• Effekten af lukninger skal måles – også på fangster, fødevareproduktion og fiskersamfund.
• Kvælstof, spildevand og miljøfarlige stoffer skal bekæmpes ved kilden.

Et generelt mindre fiskeri er ikke nødvendigvis en samlet gevinst for klima eller natur. Fisk er en vigtig fødevare, og mange fiskerier leverer animalsk protein med et relativt lavt klimaaftryk. Hvis europæiske fangster erstattes af mere importeret fisk eller animalsk produktion på land, kan miljøbelastningen blot blive flyttet.

Leder af redaktionen FiskerForum.dk 

Kilde: Læs her Tænketanken Havs analyse »Hedebølger i havet« (Omfang, miljøkonsekvenser og vejen til en klimatilpasset havpolitik).