En udbredt misforståelse præger lige nu debatten om makrelbestanden i Nordøstatlanten. Selvom havforskere for nylig opjusterede de historiske tal for, hvor meget makrel der har svømmet i havet, advarer eksperter nu mod at tro, at kvoterne bare kan sættes op. Tværtimod viser alle videnskabelige data, at makrelbestanden i dag er i frit fald og har ramt et kritisk lavpunkt.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut om i artiklen »Makrell: Alle piler peker nedover«
I fiskeridebatten rejses der i øjeblikket hård kritik af det internationale havforskningsråd (ICES). Flere erhvervsorganisationer hævder, at makrelbestanden er mange gange højere, end forskerne vurderer, og at kvoterne derfor bør hæves markant.
Men de to ledende forskere og makreleksperter fra det norske Havforskningsinstituttet, Espen Johnsen og Are Salthaug, ser et klart behov for at rydde en række alvorlige misforståelser af vejen.
Ny viden ændrede på historien – ikke på nutiden
Det er korrekt, at ICES i 2025 gennemførte en grundig metoderevision, som betød, at det historiske estimat for bestandsstørrelsen blev justeret op. Det skyldtes ny forskning, som viste, at makrelbunden har en højere naturlig dødelighed, end man tidligere havde antaget i beregningsmodellerne. Det betød med andre ord, at der sandsynligvis var flere makrel i havet dengang, end forskerne vurderede på daværende tidspunkt.
Men her opstår misforståelsen: Man kan ikke konkludere, at fiskerne derfor kunne have fanget mere i fortiden, eller at kvoterne kan sættes op i dag. Det absolutte antal fisk påvirker nemlig ikke kvoterådgivningen i nævneværdig grad, fordi den bæredygtige høstingsrate tilpasses tilsvarende i modellerne. Den store gevinst ved den nye model er blot, at den er langt mere stabil og treffsikker end den gamle, som havde en tendens til at undervurdere udviklingen.
Den barske realitet: Alle pile peger nedad
Selvom fortidstallene blev justeret op, viser den opdaterede model en bekymrende sandhed om nutiden: Tilgangen af nye generationer af makrel (rekrutteringen) har de seneste ti år været langt lavere end i de foregående fem år.
Dette fald i nye generationer er hovedårsagen til, at bestanden skrumpede markant i perioden 2013-2022. Situationen forværres yderligere af, at det reelle fiskeri i en årrække har været hårdere, end ICES har rådgivet til.
Status i dag er desværre kritisk:
- Gydebestanden er under det kritiske niveau: Makrelbestandens samlede evne til at reproducere og forny sig selv er nedsat.
- For højt fiskepres: Fiskeriet de seneste tre år har ligget langt over det niveau, der sikrer et maksimalt og bæredygtigt langtidsudbytte.
- Akut behov for reduktion: ICES anbefaler derfor en markant reduktion i makrelfangsten for 2026, så gydebestanden hurtigt kan genoprettes til et sikkert niveau.
Samstemmende data fra havets undersøgelser
Forskerne understreger, at der ikke er tale om teoretisk gætværk. Alle tre uafhængige datakilder, som danner grundlag for de videnskabelige modeller, viser nøjagtig det samme dystre billede:
- Det internationale ægtogt, som gennemføres hvert tredje år, viser en markant nedgang.
- Det årlige internationale trawltogt i juli måned bekræfter, at bestanden er på det laveste niveau, der nogensinde er observeret i togtets historie.
- Data fra mærke-genfangst-forsøg peger ligeledes på en tydelig tilbagegang.
Efterlyser dokumentation, ikke mavefornemmelser
Havforskningsinstituttet byder en åben, kritisk diskussion med fiskerierhvervet velkommen, når det gælder forvaltningen af havets vigtige nøglearter. Men hvis rådgivningen og modellerne skal ændres, kræver det andet end blot postulationer.
ICES’ råd bygger på en fuldstændig åben proces, hvor alle data og analyser er tilgængelige for offentligheden. Hvis erhvervet vil udfordre de videnskabelige konklusioner, må alternative hypoteser og idéer derfor underbygges med reel, dokumenteret viden – for i øjeblikket taler alle biologiske fakta desværre deres eget tydelige sprog: Bestanden er på vej ned.
