I debatten om fiskeri – og særligt bundtrawl – bliver én aktør konsekvent udpeget som syndebuk: fiskeren. Men virkeligheden under havets overflade er langt mere kompleks, og de egentlige trusler mod det marine miljø bliver alt for ofte ignoreret i kampen om den grønne fortælling.
I takt med øgede krav til både bæredygtighed og effektivitet i fiskeriet har danske fiskere og redskabsudviklere i stigende grad vendt blikket mod flydedøre – en teknologisk løsning, der forener miljøhensyn med solid fangsteffektivitet. Flydedøre anvendes i det pelagiske fiskeri og vurderes nu også som et muligt alternativ til traditionel bundtrawling i visse fiskerier.
Men realiteterne er langt mere nuancerede, for trawlfiskeriet foregår primært på sand- og mudderbund, som er langt mere robuste og hurtigt regenererer. Det foregår ikke på sårbare stenrev, som NGO’erne gerne vil fremstille det.
Trawlfri zoner med omtanke og ansvar - dansk fiskeri har allerede taget ansvar for havmiljøet gennem kontrollerede trawlfri områder – baseret på data, samarbejde og bæredygtighed.
Lettere og mere skånsomt trawlfiskeri kan både øge fangstmængderne og reducere påvirkningen af havbunden. Det viser de foreløbige resultater fra FHF-projektet 901754 »Skånsom og effektiv trawling efter torskefisk«, hvor bl.a. DTU Aqua deltager.
Dansk fiskeri er en af de mest klimavenlige og bæredygtige fødevareproducenter, vi har og alligevel står erhvervet nu over for både et trawlforbud og en kommende CO2-afgift, som truer eksistensgrundlaget for hele sektoren.
I et høringssvar om nye fiskeritiltag i Oslofjorden, tager de to norske forskerne Dr. Scient og pensioneret havforsker Terje Jørgensen og Dr. Scient og pensioneret havforsker Odd Aksel Bergstad rejetrawlerflåden i forsvar. De tvivler på, at det nye fiskeforbud vil have nogen særlig effekt.
Mens fokus rettes mod bundtrawling som den primære trussel mod havmiljøet, overses flere væsentlige faktorer, der har betydelig negativ indvirkning på vores farvande:
Hvis bund-trawling var så ødelæggende for havmiljøet, som visse NGO'er hævder, ville fiskebestandene på de traditionelle fiskepladser være kollapset for længst. Ikke desto mindre vender trawlfiskere gang på gang tilbage til de samme områder og fanger fortsat fisk, hvilket indikerer, at økosystemerne i disse områder forbliver produktive. Dette skyldes, at trawlfiskeri primært foregår på sand- og mudderbund, hvor økosystemerne er mere robuste, og ikke på sårbare habitater som stenrev.
Fiskerikomiteen i Bretagne (CRPMEM Bretagne - Comité Régional des Pêches Maritimes et des Élevages Marins de Bretagne), som repræsenterer og varetager interesserne for fiskerisektoren i Bretagne, Frankrig, har svaret igen på kritikken af branchen og fastslår, at de teknologiske fremskridt inden for trawlfiskeri gør de fremsatte anklager ugyldige. De understreger, at trawlfiskeri er en uundværlig del af regionens varierede fiskeri og en helt afgørende faktor for både den sociale og økonomiske stabilitet i kystområderne.