Den største presfaktor for de indre danske farvande, som Bælthavet, Kattegat og Østersøen, er i øjeblikket udledninger af spildevand samt kvælstof og fosfor. Disse faktorer har en markant større negativ indvirkning på havmiljøet og økosystemerne i disse farvande, end trawlfiskeriet.
Kvælstof- og fosfor-udledninger er en stor udfordring, da de fører til eutrofiering, hvilket betyder, at der sker en overgødning af havet. Dette skaber iltsvind, som skader havbundens biodiversitet, dræber fisk og forstyrrer de naturlige økosystemer. Alge-opblomstringer, som følge af overskydende næringsstoffer, kan også føre til yderligere skader på vandkvaliteten og fiskenes levesteder.
Bundtrawlsfiskeri er selvfølgelig også en presfaktor, der påvirker havbunden direkte, men i den brede sammenhæng er de langsigtede miljøpåvirkninger af kvælstofudledninger og spildevand ofte at betragte som den største trussel mod havmiljøet i de indre farvande.
Så selvom bundtrawlsfiskeri har betydning, især lokalt, er de udledte næringsstoffer som kvælstof og fosfor den helt store trussel mod vandkvaliteten og de marine økosystemer i de danske farvande.
Så SVM-Regeringens udspil om store sammenhængende trawlfrie zoner, vil ikke alene kunne genoprette livet på havbunden.
Det er ellers en opfattelse man får, når man læser en pressemeddelelse fra Miljøministeriet – »Store sammenhængende trawlfrie zoner skal genoprette livet på havbunden«.
Her skriver de, at trawlfrie zoner skal genoprette livet på havbunden. Det sker i et nyt udspil omkring fremtidens fiskeri, hvori SVM-Regeringen foreslår at udlægge yderligere 17.977 km2 havareal med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Forbuddet er en del af regeringens samlede indsats for genopretning af Danmarks havmiljø. Dvs. at mere end 17 procent af det danske havareal bliver udlagt som nye trawlfrie områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt.
I udspillet foreslås det, at fiskeri med bundslæbende redskaber forbydes i hele Bælthavet. Fra Danmarks grænse i syd, inkl. de vigtige områder, hvor torsken gyder, og op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord og også Smålandsfarvandet helt ned til den tyske grænse og rundt om Møn og op til Faxe Bugt mod øst. Området kommer bl.a. til at hænge sammen med det eksisterende areal med forbud mod bundtrawl i Øresund og Køge Bugt. Derudover foreslås en zone med forbud mod bundtrawl i det østlige Kattegat. Området komme til at følge havgrænsen til Sverige – fra Læsø og ned til Anholt – og kommer bl.a. til at dække det eksisterende habitatområde »Kims Top« og »den Kinesiske mur«.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) var tidligere ude med en udtalelse omkring det akutte behov for at forbedre tilstanden på havbunden i Bælthavet og Kattegat.
Der foreslås også en trawlfri zone rundt om, og overlappende med Natura 2000-området »Herthas Flak«, i det nordlige Kattegat, som vil dække både den dybe bløde mudderbund, sandbund samt et stenrev dannet under istiden, som kun ses ganske få steder i de indre danske farvande.
I dag er der forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i områder på i alt 4.864 km2. Dermed vil der med regeringens forslag være forbud med bundtrawl i et areal på i alt 22.841 km2. Derudover er der planlagt forbud mod fiskeri med bundslæbende i 8.096 km2, som bl.a. er de udpegede 6 pct. strengt beskyttede områder.
Forslaget til trawlfri zoner er en del af regeringens udspil om fremtidens fiskeri. Men fakta om bundtrawl er, at det er den mest anvendte fiskerimetode, både i Danmark og globalt. Metoden bruges til at fange fisk og skaldyr og udgør en central del af det danske fiskeri, da størstedelen af de fangster, der landes i danske havne, er fanget med netop denne metode. Bundtrawl er en teknik, der konstant udvikles, og hvor der findes mange forskellige varianter.
Bundtrawl er blevet stemplet som klima-skurk
Men faktisk går der mindre CO2 til en fanget jomfruhummer fra Kattegat end til et kyllingebryst. Danmarks Statistiks tal for CO2-udledning viser samtidig, at fiskeriet har reduceret sin CO2-udledning med mere end 60 procent siden 1990. Og når det hævdes, at bundtrawl er en trussel mod fiskebestandene, overser man, at det er fiskekvoterne og ikke redskaberne, der primært afgør, hvordan fiskebestandene udvikler sig.
Forskere fra University of Washington har i et studie fra 2023, der blev offentliggjort i Journal of Marine Science, undersøgt, hvad det vil betyde for miljøet, hvis man forbyder fiskeri med bundtrawl, og i studiet konkluderer forskerne, at det ud fra en samlet betragtning vil skade miljøet mere, hvis den samme mængde fødevarer skal produceres på anden vis.
Selv om et forbud mod fiskeri med bundtrawl vil mindske hav-påvirkningen, vil det faktisk øge de negative globale miljøpåvirkninger, fordi trawlfangede fødevarer vil blive erstattet med fødevarer af landbaseret oprindelse eller akvakulturarter, der hovedsageligt fodres med afgrøder, hvor effekten er større, skriver den internationalt anerkendte forsker Ray Hilborn, der har stået i spidsen for studiet.
Miljøministeren udgår behændigt i sin udtalelse til »fremtidens fiskeri« og udlægningen af de betydelige havarealer, som værende trawlfrie, at komme ind på væsentlige presfaktorer, som sæl og skarv og i sine udtalelser, får man også det indtryk, at hvis blot man får indført trawlforbudet, så vil marsvinet, som de seneste 7 år er halveret i antal, og torsken som i følge Magnus Heunicke (S) nærmest er forsvundet fra dette område, genetabler sig og komme op på tidligere tiders udbredelse.
Det kunne være fristende at fastholde vores Miljøminister på denne påstand og lave en måling om 5 år igen, for at se om det nu også har udviklet sig som forudsagt. Som referenceområde benyttes ofte Øresund, der siden 1932 har haft et forbud mod trawlfiskeri, hvilket har skabt forventninger om sundere fiskebestande i området. Dog viser nyere data, at fiskebestandene i Øresund ikke nødvendigvis har det bedre end i andre danske farvande. Ifølge en artikel fra 2022 er der ingen klare tegn på, at tilstanden for flere kystnære fiskearter er bedre i Øresund sammenlignet med resten af landet. Så holder dette stik i Bælthavet og kattegat også, så har SVM-Regeringen skudt sig selv i foden og formentlig været den direkte årsag til at et helt erhverv, som det indenlandske fiskeri, lukker ned. Det minder i uhyggelig grad om Minkskandalen, blot med det forskel, at denne gang er det ikke en akut sundhedskrise, men en politisk skabt katastrofe af en SVM-midter-regering – med et trawlforbud, der i praksis kvæler et helt erhverv.
Læs mere om udspillet på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside.
