Hirtshals dannede i dagene 28. til 30. maj rammen om Naturmødet 2026 – den 11. udgave af naturens eget tre dages folkemøde. Under høj sol og i selskab med erhverv, NGO’er og myndigheder rykkede forskerne fra DTU Aqua talstærkt ud for at debattere alt fra skånsomme redskaber og torskens fremtid til det mere sprængfarlige spørgsmål om dyreetik i dansk fiskeri.
Det skriver DTU i en meddelelse: »Det fik vi med fra Naturmødet 2026«
Hirtshals lagde i solskin og til tider helt stille vind scene til tre dages folkefest og debatmøder i naturens tegn, da Naturmødet 2026 løb af stablen. DTU deltog igen i år med væsentlige faglige input i debatterne og oplæg omkring forvaltning af fiskebestande, udvikling af mere skånsomme fiskeriredskaber, marin naturgenopretning, muslinge- og østersbanker, samt dataindsamling og dyreetik i fiskeriet.
For fiskerierhvervet er forskernes tilstedeværelse på folkemødet afgørende, da det er her, fremtidens forvaltningsplaner og synspunkter brydes. Nogle af DTU Aqua-forskerne gik rutineret til debatterne, mens andre var på Naturmødet for første gang.
Fokus på dyreetik og torskebestande
Blandt de mere debatterede emner var dyrevelfærden under overfladen. Seniorforsker Junita Diana Karlsen, der er ekspert i fiskeriteknologi, deltog sammen med en filosof i en biologisk-filosofisk debat om Dyrevelfærd og dyreetik i fiskeriet – hvad ved vi, og hvad vil vi?
”Det var glædeligt at se så stort et publikum til debatten – et tegn på at mange mennesker er interesseret i dyrevelfærd og etik i fiskeriet. Det er interessant at dykke ned i, hvorfor mennesket har et særskilt forhold til fisk, som gør, at vi behandler den dyregruppe forskelligt fra andre dyregrupper. Fisk lever frit, indtil de bliver fanget i fiskeriet. Der er lang vej, inden dyrevelfærden kommer i top i fiskeriet, men det er vigtigt at få formidlet de mange initiativer, der gøres på området, inden for forskning og i samarbejdet med industrien,” siger Junita Karlsen.
Forvaltningsparametre og kvotefastsættelse var også på dagsordenen. Forsker Ole Henriksen og professor Mikael van Deurs holdt sammen et oplæg om, hvordan forskere vurderer tilstanden for vores fiskebestande, og hvor meget der må fiskes. De var begge på Naturmødet for første gang.
Mikael van Deurs fortæller:
”Jeg var meget positivt overrasket. Det er jo et kæmpe setup, og alle, der arbejder med natur og naturformidling i en dansk sammenhæng, er repræsenteret. Og med den meget effektive festivalapp, de havde udviklet, var det nemt at finde rundt i det enorme udbud.”
Ole Henriksen supplerer:
”Naturmødet var en kæmpe positiv oplevelse! Min første tanke var faktisk, at det lidt er Roskilde Festival for naturfolk. Her mødes forskere, myndigheder, erhverv, NGO’er, politikere, naturformidlere og alle mulige andre med interesse for natur og miljø. Det skaber en helt særlig energi, hvor man både bliver klogere, får nye perspektiver og møder mennesker, man normalt ikke ville stå ind i. Det er første gang, jeg deltager, men bestemt ikke sidste.”
Ole Henriksen understreger desuden, at formidlingen til det brede publikum er en sund udfordring for forskningsverdenen:
”Det var virkelig sjovt og givende at holde oplægget. Det brede publikum stiller ofte andre spørgsmål end fagfæller, og det es både udfordrende og inspirerende. Det tvinger os til at forklare komplekse problemstillinger på en måde, som giver mening uden for forskningsverdenen.”
Torskens fremtid på den store scene
DTU Aquas institutdirektør Anna Rindorf var med til at åbne ballet på den store Thunderdome-scene, da hun deltog i debatten om torskens fremtid – hvordan bevarer vi torsken? Og hvor langt vil vi gå for at gøre det? – sammen med Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Dyrenes Beskyttelse:
”Det var en rigtig fin og velbesøgt debat, og der var rigtig gode spørgsmål fra publikum, og de, der ikke fik spurgt under debatten, kom bagefter hen og fik en mere uddybende snak om torsken,” fortæller Anna Rindorf og tilføjer: ”Når man arbejder med forskning til gavn for samfundet er det rigtigt vigtigt ikke kun at fortælle om sine resultater, men også at høre, hvad borgerne mener om den viden, vi har og de beslutninger, der efterfølgende tages I forvaltningen. Naturmødet er unikt, idet det samler folk med interesse for naturen i alle aldre bredt I Danmark. Det giver os mulighed for at lære af hinanden og få en bedre forståelse af naturen, og hvordan vi forvalter den.”
Seniorforsker Pernille Nielsen, der er en garvet deltager fra DTU Aquas skaldyrscenter, brugte dagene på at tale om østers og muslinger samt naturgenopretning af skaldyrsbanker sammen med WWF:
”Naturmødet er jo unikt i forhold til at skulle formidle i øjenhøjde og tilpasse til folk i alle aldre og med forskellige indgangsvinkel. Det ene øjeblik står jeg og snakker med forvaltere omkring naturgenopretningforodningen, og to minutter efter spørger en borger om input til optimering af dyrkning af muslinger. Senere på dagen fik jeg en god snak med en 10-årig, mens vi sad og lavede en uro af skaller sammen. En super hyggelig stund, der giver mulighed for at fortælle sjove historier om alle de forskellige skaller, der ligger foran os,” fortæller Pernille Nielsen.
Også professor Einar Eg Nielsen deltog, hvor han mødtes i debat med Danmarks Sportsfiskerforening og WWF om det varme emne: udsætning af arter over for genopretning af habitater.
”Jeg synes der var en god opbakning og stemning og folk viste respekt for hinanden, selv om man havde forskellig indgang til en række problemstillinger,” siger Einar Eg og uddyber: ”Naturmødet er vigtigt af mange grunde. I forhold til synliggørelse og debat af vigtige emner om natur, hvor DTU Aqua/jeg er eksperter og har noget at bidrage med. Det es også vigtigt, at vi er der for at pleje netværk i forhold til samarbejdspartnere og bevillingsgivere.”
Ønsker til 2027: Mere fokus på havet og fiskeriet
Selvom folkemødet i Hirtshals var en succes, har forskerne allerede klare ønsker til næste års program, hvor havet og erhvervets interesser gerne må fylde endnu mere:
”Jeg kunne godt tænke mig, at man diskuterede flere emner, hvor der var modsatrettede hensyn at tage. Personer og interesseorganisationer, som alle får noget ud af naturen, hvordan finder man en fælles vej.” siger Einar Eg Nielsen.
”Det kunne være fedt, hvis der var en hel session kun om havet på en af de store scener, fyldt med alt fra beskyttelse, naturgenopretning, biodiversitet, men også erhvervsmæssige rekreativ benyttelse af havet,” siger Pernille Nielsen.
Institutdirektør Anna Rindorf håber desuden på stærkere politisk fremmøde næste år, hvilket var udfordret i år, da Naturmødet kørte sideløbende med de intense regeringsforhandlinger i den anden ende af landet:
«Når vi snakker så meget om forvaltning ville det være rigtigt godt med større tilstedeværelse fra forvaltere og politikkere. Det var svært I år pga regeringsforhandlingerne, men jeg håber forvaltning og politikkere deltager næste år,” siger Anna Rindorf.
Junita Karlsen foreslår en mere synlig geografisk opdeling på pladsen:
”Måske dette også ville fungere i forhold til tema, så der var et området af naturmødet der fokuserede specifikt på havet så det fik en større synlighed. Det kunne måske også gøre det tydeligere på pladsen dersom det er platforme som ikke er stands som man kan besøge, for eksempel fartøj,” siger Junita Karlsen.
Både Mikael van Deurs og Ole Henriksen satser stærkt på at vende tilbage til Hirtshals næste år:
”Jeg har aldrig tidligere skænket Naturmødet en tanke, men jeg er ret sikker på, at jeg vender tilbage næste år. Det er et godt sted at få en fornemmelse af, hvad der rører sig nationalt – både i forskningen og i samfundet – også selv om meget handler om andet end havet,” siger Mikael van Deurs.
”Hvis jeg skulle ønske mig noget, så kunne det være endnu flere muligheder for målrettet netværk på tværs af sektorer. For eksempel kunne man samle folk med interesse for havet til uformelle netværks- eller speed-dating-sessioner, hvor forskere, erhverv, NGO’er og myndigheder hurtigt kunne udveksle idéer og skabe nye samarbejder. Det ville være en god måde at bygge videre på den unikke platform, som Naturmødet allerede er,” siger Ole Henriksen.
Med det netop overståede folkemøde og dannelsen af Danmarks nye regering in mente, bliver det i den kommende tid spændende at følge, hvordan forskernes viden og fiskeriets input vil blive bragt i spil til gavn for det omgivende samfund.
Det fik fiskerne og industrien ud af det: En plads ved det uformelle forhandlingsbord
For dansk fiskeri og forarbejdningsindustrien er udbyttet af Naturmødet mindst lige så håndgribeligt, selvom dagsordenen ofte domineres af grønne organisationer. At DTU Aquas institutdirektør, Anna Rindorf, åbnede den store scene i en direkte torskedebat side om side med Danmarks Fiskeriforening (DFPO), gav fiskerne en helt afgørende platform.
Industrien og fiskerne fik her en unik mulighed for at trykke biologerne direkte på maven i en uformel kulisse – væk fra ministeriernes stive rammer. Når Junita Diana Karlsen eksempelvis rejser debatten om dyreetik og fremhæver det tætte samarbejde med industrien, får fiskerne en platform til at vise, at erhvervet allerede tager ansvar og udvikler mere skånsomme fangstmetoder.
Erhvervet har med andre ord fået afmystificeret forskningen, skabt personlige relationer til nøglepersonerne bag kvoterådgivningen og – vigtigst af alt – sikret, at fiskeriets praktiske erfaringer blev hørt, før de næste store streger skal slås på havplanen. Kampen om havet vindes også i øjenhøjde på havnen i Hirtshals.
Det fik fiskerne og industrien ud af det: En plads ved det uformelle forhandlingsbord
For dansk fiskeri og forarbejdningsindustrien er udbyttet af Naturmødet mindst lige så håndgribeligt, selvom dagsordenen ofte domineres af grønne organisationer. At DTU Aquas institutdirektør, Anna Rindorf, åbnede den store scene i en direkte torskedebat side om side med Danmarks Fiskeriforening (DFPO), gav fiskerne en helt afgørende platform.
Industrien og fiskerne fik her en unik mulighed for at trykke biologerne direkte på maven i en uformel kulisse – væk fra ministeriernes stive rammer. Når Junita Diana Karlsen eksempelvis rejser debatten om dyreetik og fremhæver det tætte samarbejde med industrien, får fiskerne en platform til at vise, at erhvervet allerede tager ansvar og udvikler mere skånsomme fangstmetoder.
Erhvervet har med andre ord fået afmystificeret forskningen, skabt personlige relationer til nøglepersonerne bag kvoterådgivningen og – vigtigst af alt – sikret, at fiskeriets praktiske erfaringer blev hørt, før de næste store streger skal slås på havplanen. Kampen om havet vindes også i øjenhøjde på havnen i Hirtshals.
