Af redaktionen FiskerForum.dk
I en tid med geopolitisk uro, klimakriser og usikre handelsveje burde fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed stå øverst på den politiske dagsorden. Som kokken og samfundsrevseren Nikolaj Kirk i Jyllands-Posten skitserede i Jyllands-Posten: Forsyningssikkerhed starter på munden af os selv.
Når krisen rammer, nytter det ikke noget, at vi har beskyttelsesrum og militært beredskab, hvis hylderne i supermarkederne står tomme, fordi vi har gjort os 100 procent afhængige af import fra fjerne verdenshjørner.
På FiskerForum deler vi den dybe bekymring for Danmarks nationale selvforsyning. Men vi må samtidig råbe vagt i gevær over for den politiske kurs, der i disse år udstikkes fra Christiansborg. For mens politikerne taler om grøn omstilling og beredskab, fjerner de reelt grundlaget for vores egne lokale fødevareerhverv.
Rødkløverregeringens anslag mod vores fødevareerhverv
Det er med stigende frustration, at vi i fiskerierhvervet ser på den såkaldte »Rødkløverregerings« politiske tiltag. I stedet for at værne om den fødevareproduktion, vi allerede har, oplever erhvervet det ene indgreb efter det andet – ofte båret igennem på et usikkert fagligt grundlag og med store konsekvenser for Kystdanmark.
Hvor forbuds-trykket rammer kystsamfundene:
- Forbud mod det skånsomme muslingefiskeri: Begrænsninger og forbud mod blåmuslingefiskeriet i Limfjorden rammer en af de mest bæredygtige og CO₂-venlige proteinkilder, vi overhovedet kan skaffe.
- Kvælningen af hesterejefiskeriet: Presset på hesterejefiskeriet ved Rømø og i Vadehavet truer eksistensen for de lokale fiskere, der i generationer har leveret skaldyr af højeste kvalitet.
- Generelle trawlerforbud: Et tæppe-forbud mod mindre trawlere i de indre danske farvande skærer alle over én kam uden at skelne til de lokale fiskeriers faktiske miljøaftryk eller socioøkonomiske betydning.
Når man fjerner livsgrundlaget for de mindre trawlere og kystfiskere, lukker man ikke bare for friske fisk på spisebordet. Man trækker også stikket på de små, lokale havne. Det er havne, der holder landdistrikterne levende, skaber arbejdspladser på både lands og til vands, og som udgør den rygrad, der sikrer, at Danmark kan brødføde sin egen befolkning, når det brænder på.
En lille opsang til den danske forbruger: Sæt pris på det lokale
Midt i de politiske spændændringer er der også brug for en kærkommen opsang til den danske forbruger.
Vi har i Danmark nogle af verdens mest velregulerede, klimavenlige og bæredygtige fødevareproduktioner – uanset om vi taler om vores fiskeri eller vores landbrug. Vores fiskere sejler under strenge miljøkrav, kontrollerede kvoter og høje standarder for arbejdsforhold og dyrevelfærd, som importerede varer fra Sydamerika eller Asien slet ikke kan måle sig med.
Alligevel glemmer vi ofte at søge glæden ved vores egen fantastiske råvareproduktion. Det er tid til, at vi som forbrugere kigger mod vores egne kyster og marker:
-
Vælg lokalt: Kaskader af importerede opdrætsfisk fra den anden side af kloden bør ikke erstatte friske, lokale fangster fra Nordsøen, Limfjorden eller Bælthavet.
-
Genfind stoltheden: Dansk madproduktion er i absolut verdensklasse. At støtte op om de lokale fiskere og landmænd er ikke bare en kulinarisk gevinst – det er en direkte investering i vores fælles forsyningssikkerhed.
Mad er vort vigtigste beredskab
Hvis vi reelt vil stå imod udefrakommende kriser – hvad enten det gælder krig, forsyningssvigt eller klimatiske forandringer – skal vi lade være med at save den gren over, vi selv sidder på.
Vi kan ikke leve af politiske hensigtserklæringer alene. Der er brug for et stærkt erhverv på vandet og på land, som får lov til at fiske, dyrke og levere mad til danskerne. Det er på tide, at politikerne anerkender fiskeriet som en uundværlig del af Danmarks beredskab – før det er for sent, og de lokale havne er lagt øde.
