Af redaktionen FiskerForum.dk
En fælles jagtdag i Kalmarsund endte med 1.582 nedlagte skarver. Samtidig vejleder svenske myndigheder om oliering af skarv-æg, der kan begrænse antallet af nye fugle uden nødvendigvis at sprede kolonierne. Danmark bruger allerede metoden, men for fiskerne er det afgørende spørgsmål, om indsatsen beskytter fiskene dér, hvor presset er størst.
Svenskerne bruger både jagt og oliering i forvaltningen af skarv. I begyndelsen af september nedlagde jægere ifølge Svensk Jakt 1.582 skarver på en fælles jagtdag i Kalmarsund. Året før var tallet 978. Jagten kan reducere antallet af fugle her og nu, men svenske Naturvårdsverket påpeger en udfordring: Jagt før yngletiden kan få kolonier til at flytte og etablere sig andre steder.
Derfor har myndigheden udsendt en vejledning om oliering af skarvæg. Når æggene ikke klækkes, kommer der færre nye fugle til kolonien, uden at man på samme måde risikerer at jage hele kolonien videre. Formålet er især at begrænse presset på sårbare fiskebestande langs kysterne. Oliering og jagt har dermed forskellige virkninger og kan bruges til forskellige opgaver; ingen af metoderne dokumenterer alene, at der straks kommer flere fisk.
Det interessante for danske fiskere er, at Sverige peger på danske erfaringer med oliering. Danmark har altså allerede redskabet. Ifølge DCE’s opgørelse blev der i 2025 reguleret i 11 danske kolonier og grebet ind i 3.216 reder, primært ved oliering. Det svarer til 10,3 procent af landets 31.157 skarvreder. Tallet viser, at metoden bliver brugt, men ikke om omfanget eller placeringen er tilstrækkelig til at hjælpe de mest udsatte fiskebestande.
Hvorfor bliver oliering så ikke brugt mere målrettet i Danmark, hvor skarvens påvirkning af fisk er størst? Det er det spørgsmål, myndighederne bør svare på. Svaret kræver mere end et nationalt tal for behandlede reder: Fiskerne har brug for at vide, hvilke bestande indsatsen skal beskytte, hvorfor netop de valgte kolonier reguleres, og om færre skarvunger også fører til et mindre pres på fiskene. Uden den sammenhæng er det svært at bedømme, om den danske skarvforvaltning virker dér, hvor behovet er størst.
