Af redaktionen FiskerForum.dk
Det er prisværdigt, at major Karsten Byrgesen interesserer sig for havmiljøet. Men når man vælger at skrive et debatindlæg, der udpeger årsager og ansvar, bør fakta også være på plads. Det er de desværre ikke.
Debatindlægget blander en række forskellige problemstillinger sammen – makrel, bomtrawl, overfiskeri, danske fiskere og havmiljøets generelle tilstand – på en måde, der efterlader læseren med et billede og et indtryk af, at dansk fiskeri er hovedårsagen til problemerne. Det er en alvorlig forenkling.
Lad os begynde med makrellen
Det er korrekt, at ICES gennem flere år har anbefalet lavere samlede fangster af makrel. Det er også korrekt, at der har været betydelige overskridelser af disse anbefalinger. Men her stopper præcisionen i debatindlægget også op.
Det er ganske enkelt forkert at fremstille det, som om Danmark og EU ensidigt tillader et fiskeri langt over ICES’ anbefalinger. Danmark fisker inden for de kvoter, som EU fastsætter efter den fælles fiskeripolitik og på baggrund af ICES’ videnskabelige rådgivning.
Problemet er, at der gennem en årrække ikke har været en samlet aftale mellem alle de kyststater, der fisker makrel. Flere lande uden for EU – blandt andre Færøerne, Island og til tider også andre kyststater – har ensidigt fastsat deres egne kvoter. Det er disse ensidige nationale kvoter, som samlet har betydet, at den samlede internationale fangst overstiger ICES’ anbefaling.
Det er derfor misvisende at placere ansvaret hos Danmark eller danske fiskere. De fisker inden for de kvoter, EU har fastsat. Udfordringen ligger i den manglende internationale enighed om fordelingen af den samlede bæredygtige fangst.
Bomtrawl er endnu et eksempel på, at nuancerne forsvinder
Når ordet bomtrawl nævnes, får mange læsere det indtryk, at danske bomtrawlere pløjer havbunden overalt. Det er ikke virkeligheden.
I Danmark anvendes bomtrawl stort set kun i fiskeriet efter hesterejer. Fiskeriet foregår på lavvandede sand- og bundområder med høj naturlig fysisk påvirkning fra bølger, tidevand og strøm. Det kan ikke sammenlignes med de billeder, der ofte vises fra tungt bundslæbende fiskeri andre steder i Europa.
Det betyder ikke, at fiskeri aldrig påvirker havbunden. Men det betyder, at man bør beskrive de faktiske danske forhold i stedet for at lade udenlandske eksempler danne grundlag for en kritik af dansk fiskeri.
Det mest misvisende i debatindlægget er dog overskriften:
»Havet er ved at blive fisket dødt«
Hvis havmiljøets problemer skal beskrives seriøst, kan man ikke reducere dem til fiskeriet alene.
De danske farvande er under pres fra en lang række påvirkninger:
- udledning af kvælstof og fosfor fra landbruget,
- spildevand og de mange kloakoverløb efter kraftige regnskyl,
- renseanlæg, der fortsat udleder rester af medicin, antibiotika, hormoner, PFAS, mikroplast, pesticider, kosmetik, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer,
- næringsstoffer og forurening fra de store floder, der løber ud i Østersøen fra en række østeuropæiske lande,
- klimaforandringer med stigende havtemperaturer, iltsvind og omfattende algeopblomstringer, ændringer i havstrømme og saltholdighed, råstofindvinding og anden fysisk påvirkning af havbunden, skibstrafik, undervandsstøj og risiko for olie- og kemikalieudslip,
- invasive arter, som ændrer de naturlige økosystemer.
-Og meget mere..
Alle disse faktorer påvirker havets økosystemer samtidig.
At gøre fiskeriet til hovedforklaringen på havets problemer er derfor hverken fagligt dækkende eller retvisende.
Det er naturligvis legitimt at have en holdning til fiskeri. Men når man skriver med en autoritet, der får læseren til at tro, at sammenhængene er veldokumenterede, har man også et ansvar for ikke at forsimple virkeligheden. »Havet er ved at blive fisket dødt«..
De mennesker, der lever af fiskeriet, har deres arbejdsplads på havet hver eneste dag. De oplever bestandene, strømforholdene, temperaturerne og ændringerne i naturen løbende. Den viden bør ikke afvises, blot fordi den ikke kommer ud af et matematisk regneark.
Forskernes biologiske rådgivning er vigtig. Fiskernes praktiske erfaring er også vigtig. God forvaltning kræver begge dele.
Derfor tjener hverken havmiljøet eller den offentlige debat noget ved, at komplekse sammenhænge reduceres til en fortælling om, at »Havet bliver fisket dødt«. Virkeligheden er langt mere nuanceret – og netop derfor fortjener den en mere præcis debat end den, major Byrgesen leverer.
»Man bliver ikke ekspert i fiskeriforvaltning, fordi man kan skrive en god debatartikel. Ligesom vi hos FiskerForum.dk ikke udtaler os skråsikkert om militære strategier, burde andre udvise samme ydmyghed over for ét af verdens mest komplekse forvaltningsområder. Gode intentioner kan ikke erstatte præcision. Og i denne debat er præcision afgørende.«
Du kan læse hele major Karsten Burgesen’s debatindlæg i Jyllands-Posten her »Havet er ved at blive fisket dødt«
