Myterne om bundtrawl i Bælthavet og Østersøen er slående og virker helt ude af proportioner og så langt væk fra virkeligheden man næsten kan komme.
SVM-Regeringen har foreslået at stoppe al trawlfiskeri i Bælthavet for at give havet ro og sikre genopretning af havmiljøet. Men ifølge DTU Aqua foregår der kun fiskeri med bundtrawl på udvalgte gode fiskepladser, hvilket kun udgør 5 procent af havbunden i disse havområder. Det betyder, at 95 procent af havbunden i Bælthavet og Østersøen ikke er blevet trawlet.
Debatten om bundtrawl og dets indvirkning på havmiljøet er intensiveret, især i forhold til miljøorganisationernes vedholdende påstande om, at den danske havbund er ødelagt, og at det går ud over biodiversiteten.
Organisationerne hævder, at havbunden er så hårdt ramt, at det vil tage årtier at genoprette skaderne. Men hvordan kan påstandene om den alvorlige skade på havmiljøet være så udbredte, når den nyeste forskning viser noget ganske andet
En undersøgelse fra DTU Aqua, offentliggjort i 2024, viser, at kun 5 procent af havbunden i Bælthavet og Østersøen har været udsat for bundtrawl. Det betyder, at 95 procent af havbunden ligger urørt hen. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvordan den beskedne del af havbunden, der er blevet trawlet, kan forårsage den omfattende skade, som miljøorganisationerne beskriver. Hvis man ser på vægtskålsprincippet, virker det ikke logisk, at en så lille del af havbunden kan være ansvarlig for en så alvorlig forringelse af hele økosystemet. Hvor er proportionaliteten i denne argumentation?
Vægtskålsprincippet: Er forbuddet afbalanceret?
Vægtskålsprincippet handler om at afveje fordele og ulemper ved en given handling. I denne sammenhæng er det nødvendigt at spørge, om et totalt forbud mod bundtrawl i Bælthavet og Østersøen vil være en proportional og effektiv løsning på de miljømæssige problemer, vi står overfor. Når kun 5 procent af havbunden er blevet trawlet, og langt størstedelen forbliver urørt, kan vi med rette spørge, om trawlfiskeriet alene er ansvarlig for den påståede skade, eller om der er andre faktorer i spil.
For at sige det lige ud, så sidder man i Østdanmark sammen med de grønne organisationer og laver lovgivning, der rammer os i »Produktionsdanmark«. Det er en skæv fordeling. Lovgivningen, der bliver vedtaget, tager ikke tilstrækkeligt hensyn til de økonomiske og sociale konsekvenser for de samfund, der er afhængige af fiskeriet, og som nu står overfor en mulig nedgang i deres erhverv.
Det er vigtigt at forstå, at også lokale havnesamfund i Østdanmark er afhængige af trawlfiskeriet, da det skaber arbejdspladser og liv i havnene.
Økonomiske konsekvenser af et forbud
Et totalt forbud mod bundtrawl vil ikke kun skade fiskeriet økonomisk, men kan også underminere de små havnesamfunds overlevelse og fremtidige udvikling. Hvis trawlfiskeriet stoppes, vil det have vidtrækkende konsekvenser for de samfund, hvor fiskeriet er en livsnerve.
DTU Aqua har understreget, at et trawlforbud i Bælthavet ikke alene vil være tilstrækkeligt til at redde havmiljøet. Andre faktorer som klimaforandringer og dårligt havmiljø er langt mere dominerende trusler mod havbunden og biodiversiteten. Klimaforandringer påvirker havtemperaturer og iltniveauer, hvilket forringer levevilkårene for mange marine arter. Derfor kan trawlfiskeriet ikke stå alene som den primære årsag til problemerne med havmiljøet – det er et komplekst samspil af flere faktorer.
Fiskerikommissionen har også anbefalet, at der fortsat skal være mulighed for at trawle på de gode fiskepladser i Bælthavet, da det er en vital aktivitet for de lokale samfund. Et totalforbud mod trawlfiskeri vil ikke alene skade fiskeriet økonomisk, men kan også underminere de små havnesamfunds overlevelse og fremtidige udvikling.
Stop myterne og find balancen
Det er afgørende at stoppe de myter, der florerer om bundtrawl og begynde at se på fakta. Med kun 5 procent af havbunden trawlet kan det ikke være den primære årsag til den påståede ødelæggelse af hele havområdet. Vi skal have en afbalanceret debat, der også ser på de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af et eventuelt forbud. I stedet for at følge en ensidig tilgang, bør vi fokusere på konkrete løsninger, der både beskytter havmiljøet og samtidig sikrer en bæredygtig fremtid for fiskerierhvervet og de samfund, der er afhængige af det.
Den virkelige udfordring ligger ikke kun i at stoppe trawlfiskeri, men i at adressere de komplekse miljøudfordringer som klimaforandringer og forringelse af havmiljøet. Det kræver en langsigtet og integreret indsats, hvor både fiskeriet, miljøet og de økonomiske behov bliver taget i betragtning.
