Sukkertang og søl høstes netop nu i Limfjorden

Sukkertang og søl høstes netop nu i Limfjorden

Resultatet har været fint i år, hvor Forsøg med optimeret dyrkning af sukkertang og søl til fødevarebrug ser lovende ud med en fin høst, skriver DTU Aqua

Tal fra Dansk Skaldyrcenters tangmarker i Limfjorden viser gode resultater, med 1,5 kg sukkertang og 289 gram søl per løbende meter reb. Et resultat der er opnået ved at forspire to arter af tang inden de blev lineudsat ud for Fur i Limfjorden.

Leder af projektet og ph.d.-studerende fra DTU Aqua, Peter Søndergaard Schmedes, siger i en kommentar til det gode resultat, »Umiddelbart er det et tilfredsstillende høstresultat især for sukkertangen, da tidligere forsøg har vist gennemsnitsudbytte på ca. 1,1 kg per meter. Men vi kan formentlig optimere det yderligere ved selektion af egnede økotyper, som vi ved giver bedre tilvækst. For søl er der også plads til forbedring«, siger Peter Søndergaard Schmedes videre.

Tangen forsøges optimeret med klækkeri- og dyrkningsmetoderne af to spiselige tangarter. Der her udgøres af den røde makroalge søl og den brune sukkertang. Meningen er, på et senere tidspunkt, at lade tangen indgå i en egentlig fødevareproduktion. Tangen kan blandt andet bruges som en salat som indeholder en masse fibre, vitaminer og mineraler samt protein. Det har en smag der minder meget om ærter.

Der høstes på livet løs i Limfjorden, for specielt sukkertangen og søl elsker Limfjordens lidt kølige vand og forårssolen. Med de sidste dages ekstrem varme og de mange soltimer, bliver det hurtigt for varmt for tangen, hvilket vil få andre planter til at overgro tangen, fortæller Peter Søndergaard Schmedes, derfor er der travlhed netop nu.

Læs hele artiklen fra DTU Aqua her