Af redaktionen FiskerForum.dk
Et borgerforslag om urenset spildevand har på blot ti dage passeret de nødvendige 50.000 støtter og skal nu behandles politisk. Forslaget kræver blandt andet flowmålere, vandprøver og offentlig adgang til data fra landets kloakoverløb – oplysninger, som også er afgørende for fiskeriets mulighed for at få klarhed over belastningen af åer, fjorde og kystvande.
Et borgerforslag om udledning af urenset spildevand til danske åer, vandløb, fjorde og hav har rundet de 50.000 støtter, der skal til, før et forslag går videre til Folketinget. Forslaget blev offentliggjort den 3. september 2026 og passerede grænsen allerede den 13. september. Det fremgår af Folketingets meddelelse om borgerforslaget.
Antallet er siden vokset yderligere. Den 16. september stod forslaget registreret med mere end 51.000 støtter. Forslaget skal nu fremsættes som et beslutningsforslag og behandles på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag. De mange underskrifter er dermed ikke det samme som en vedtagelse, men de sikrer, at politikerne bliver nødt til at forholde sig til sagen i folketingssalen.
Krav om måling frem for beregning
Borgerforslaget har titlen »Udledning af urenset spildevand til åer, vandløb, fjord og hav«. Et af de centrale krav er, at der monteres flowmålere ved samtlige overløbsbygværker i Danmark. Målerne skal gøre det muligt at fastslå, hvor store vandmængder der faktisk løber ud, når kloaksystemerne bliver overbelastet.
Forslagsstillerne ønsker samtidig, at oplysningerne samles på en offentligt tilgængelig digital platform. Her skal borgere, medier, forskere og interesseorganisationer kunne se, hvor og hvornår overløbene finder sted, og hvor store mængder der bliver udledt.
Derudover indeholder forslaget krav om:
- regelmæssige vandprøver gennem hele året – også under regnvejr,
- en afgift på udledning af urenset spildevand,
- gyldige udledningstilladelser til samtlige overløbsbygværker,
- samt større åbenhed om spildevandets indhold og miljøbelastning.
Forslagsstillernes hovedkritik er, at opgørelser over spildevandsoverløb i betydeligt omfang kan være baseret på modeller, standardtal og beregninger frem for direkte målinger ved det enkelte bygværk.
Flere tusinde overløbsbygværker
Miljøstyrelsen oplyste i et folketingssvar fra 2022, at kommunerne i 2021 havde registreret 4.268 overløbsbygværker i den nationale PULS-database. Tallet kan siden have ændret sig, blandt andet fordi kommunerne omlægger kloaksystemer og forbedrer registreringen. Men opgørelsen viser størrelsen på den opgave, som forslagsstillerne ønsker taget op.
Overløbsbygværker fungerer som kloaksystemets sikkerhedsventiler. Når regnvand og spildevand løber i samme rør, kan kraftig eller længerevarende regn fylde systemet. En del af blandingen ledes derfor ud i vandmiljøet, så spildevandet ikke i stedet presses tilbage i boliger, kældre og veje.
Overløbene er således indbygget i mange fælleskloakerede systemer. Det afgørende spørgsmål er, om udledningerne sker inden for gældende tilladelser, og om vilkårene beskytter det modtagende vandmiljø tilstrækkeligt.
En flowmåler fortæller ikke hele historien
Direkte måling af vandmængden vil kunne reducere usikkerheden om overløbenes størrelse, men en flowmåler kan ikke stå alene.
Hvis miljøbelastningen skal fastslås, er det nødvendigt at kende mindst fire forhold:
- hvor ofte overløbet sker,
- hvor længe det varer,
- hvor mange kubikmeter der udledes,
- og hvad det udledte vand indeholder.
To overløb på samme antal kubikmeter kan have meget forskellig virkning. Belastningen afhænger blandt andet af koncentrationen af organisk stof, kvælstof, fosfor, bakterier, mikroplast og eventuelle miljøfarlige stoffer, samt af hvor følsomt det modtagende vandløb eller kystområde er. Vandprøver skal derfor tages på en måde, som giver et repræsentativt billede af hele hændelsen. En enkelt prøve ved begyndelsen eller slutningen af et overløb kan ikke nødvendigvis beskrive den samlede udledning.
Fiskerne har brug for tal – ikke tåge
For fiskeriet er sagen ganske enkel: Fiskerne er afhængige af et sundt havmiljø, men kan ikke vurdere belastningen fra kloakoverløb, hvis ingen med sikkerhed ved, hvor meget der udledes, hvornår det sker, eller hvad vandet indeholder. Organisk materiale i spildevandet forbruger ilt, når det nedbrydes. Kvælstof og fosfor kan bidrage til algevækst og senere iltsvind, mens bakterier og miljøfarlige stoffer kan belaste vandløb, fjorde og kystnære områder.
Det kan især få betydning i lavvandede fjorde, å-mundinger og kystområder, der fungerer som gyde- og opvækstområder for fisk. Her kan en lokal udledning ramme langt hårdere end den samme mængde i et åbent havområde med større vandudskiftning.
Fiskeriet bliver samtidig mødt med omfattende regulering, kvoter, redskabskrav og områdelukninger, som ofte begrundes med hensynet til havmiljøet. Derfor er det rimeligt, at belastninger fra spildevandssektoren bliver dokumenteret med størst mulig præcision. Det handler ikke om at udpege spildevand som den eneste årsag til et presset vandmiljø. Landbrugets næringsstofudledninger, miljøfarlige stoffer, klimaforandringer, fysisk påvirkning og fiskeri spiller også forskellige roller. Men uden pålidelige målinger af hver enkelt presfaktor bliver det vanskeligt at afgøre, hvor indsatsen virker bedst og hvem der reelt bidrager med hvad.
Tilladelse er ikke det samme som uskadeligt
Borgerforslaget kræver også, at alle overløbsbygværker har en gyldig udledningstilladelse. En sådan tilladelse er afgørende, fordi den skal fastlægge, hvor meget og hvor ofte der må ske overløb, og hvilke hensyn der skal tages til recipienten (vandmiljøet). Men en tilladelse gør ikke i sig selv spildevandet uskadeligt.
Derfor bliver Folketingets behandling ikke alene et spørgsmål om at få papirerne i orden. Det bliver også et spørgsmål om, hvorvidt Danmark fremover skal basere sin viden om kloakoverløb på flere faktiske målinger og om resultaterne skal være åbne for offentligheden.
Med mere end 50.000 støtter har borgerne nu sendt spørgsmålet ind på Christiansborg. Herfra bliver det op til Folketingets partier at afgøre, om der skal sættes målere på rørene og tal på det spildevand, der ender i danskernes fælles vandmiljø.
Kilder:
