Vi hører ofte om landbrugets udledninger af kvælstof som årsag til forringet vandmiljø – og ja, landbruget har et stort ansvar. Men der er et andet kapitel i historien, som sjældent fylder i debatten: de kommunale renseanlægs udledninger af spildevand.
Renseanlæggene er selvfølgelig under tilsyn, og deres data bliver rapporteret i det officielle PULS-system (Punkt Udledningstilladelser og Spildevandsdata), der drives af Danmarks Miljøportal. Her skal kommuner og anlægsejere indberette udledninger af renset spildevand, overløbsvand og meget mere. På papiret ser det kontrolleret ud – men virkeligheden, set med andre øjne under vandoverfladen, ser ofte anderledes ud.
En førstehånds øjenvidenberetning
En fritidsfisker og undervandsentusiast fra Aalborg har i årevis dokumenteret forholdene i Limfjorden med kamera og egne øjne. Tæt ved Renseanlæg Øst Aalborg har han filmet bunden af fjorden både før og efter deres udløb til Limfjorden – samme dag.
Resultatet er chokerende:
- Før rensningsanlæggets udløb ses liv og variation.
- Efter anlæggets udløb, ses en gråbrun, livløs ørken af slam og skidt. Og her taler vi altså om renset spildevand, udledt i dette område.
Men det bliver værre, for når det regner kraftigt, har anlægget ikke kapacitet til at håndtere de store mængder urenset spildevand. Så sker der dét, man kalder »bypass og overløb« af spildevand – der kommer direkte fra toilet, vaskemaskinen og opvaskemaskinen – spildevand der ledes urenset uden om renseanlægget og direkte ud i Limfjorden.
Ifølge den nordjyske dykkers oplysninger (baseret på offentlige data) blev der i 2023 udledt ca. 255.000 tons urenset spildevand i Limfjorden. I 2024 (foreløbig tal) er vi nu oppe på 1.424.000 tons.
Og her kommer så dét, der kan få mistanken til at vokse og frygten ligeledes, for der betales kun spildevandsafgift af det vand, der faktisk kommer gennem rensningsanlægget. Så regnestykket er, at jo mere spildevand der »bypasses og overløbes« uden en rensning. Desto mindre afgift – og dermed en større »økonomisk gevinst« for anlægget og dermed kommunen. Ja – Økonomisk smart? Måske. men – Miljømæssigt katastrofalt? Ja.
Men hvem har ansvaret?
På renseanlæggene arbejder blandt andet driftsledere, miljøteknikere, spildevandsoperatører og procesansvarlige, og deres arbejde er reguleret af bl.a.:
- Miljøbeskyttelsesloven
- Spildevandsbekendtgørelsen
- Tilsynsbekendtgørelsen
Men selv med love, regler og tilsyn, er det svært at overse det paradoks, at de anlæg, der skal beskytte vores vandmiljø, i praksis tilsyneladende også er blandt de største forurenere – bare med en »pænere forside« i databaser og rapporter.
Et spørgsmål vi må stille os selv
Kan det virkelig passe, at vi i Danmark – et land med så meget fokus på grøn omstilling og miljø – tillader, at millioner af liter urenset spildevand ofte ledes direkte ud i vores fjorde og havområder, uden at det vækker større politisk opmærksomhed?
Måske er det på tide, vi også får øjnene op for den usynlige forurening – den der ligger lige under vandoverfladen og uden for dagsordenen og som man kan få en mistanke om, også finder sted andre steder i landet, end i Aalborg..
