Det skriver det norske Havforskningsinstitut på deres side, og fremlægger her resultaterne af togtet, kort opsummeret af havforsker og togts-koordinator Leif Nøttestad
Det internationale togt i makrelfeltet i sommeren 2021 i det nordøstlige Atlanterhav blev udført med fem skibe fra fire forskellige lande på mindre end fem uger fra onsdag den 30. juni til tirsdag den 3. august 2021.
Togtets hovedmål var at levere et årligt aldersbaseret mængdeindeks med usikkerheds-estimater for den nordøstlige atlantiske makrel. En standardiseret pelagisk trawlmetode (slæbe-område) bruges til at opnå et mængdeindeks og fordeling af makrelbestanden i forhold til andre talrige pelagiske fiskebestande.
Bestand-indekset er inkluderet i bestand-beregningerne for makrel i overensstemmelse med konklusionerne fra metode-revisionerne i ICES i 2017 og 2019.
Den internationale krydstogt med makreløkosystem har været gennemført årligt i 12 år nu fra 2010 til 2021, fortæller Leif Nøttestad videre.
Et andet vigtigt formål med togtet har været at etablere en ny tids-serie med mængde-indekser for både blåhvilling og norsk vårgydende sild. Dette blev gjort ved at udføre standardiserede transekter med akustiske målinger til mængde-estimering i kombination med pelagisk trawl baseret på akustiske optagelser. Tidsrækken for aktieindekserne for blåhvilling og NVG-sild er nu seks år lang (2016 til 2021).
Togtundersøgelsen, der var medtaget i beregningerne til måleindekset for makrel-mængden, var 2,2 millioner km2 i 2021, hvilket er 24 procent mindre end undersøgelsen i de seneste år fra 2018 til 2020. Det skyldes en mindre geografisk fordeling af makrel i de vestlige områder. Togt-kortlægningen blev reduceret i de vestlige områder, såsom grønlandske farvande, det islandske bassin syd for 62 ° 45’N og ved revet og højderyggen Reykjanes syd for 62 ° 45’N, blev ikke kortlagt i 2021.
Desuden blev der i juli måned 2021 kortlagt 0,29 millioner kvadratkilometer i Nordsøen, men disse målinger er endnu ikke blevet brugt til beregning af makrel-indekset, blandt andet på grund af for korte tids-serier (2018 til 2021).
Makrel
Mængde-indekset blev markant reduceretmed 58,5 procent i biomasse (tons) i 2021 og 53,4 procent i antal individer sammenlignet med 2020. Reduceret togtdækning i de vestlige områder bidrog ikke til faldet, siden nullinjen for makrel blev etableret i nord, vest og syd for Island.
De mest talrige årgange målt på togtet var årgangene 2019, 2016, 2017 og 2012. Intern konsistens mellem de forskellige årgange var noget reduceret i forhold til sidste år, især for 5 til 8 år gammel makrel, da 2021-indekset blev inkluderet i tidsserierne (2010, 2012 og 2021).
Makrel var mest udbredt i det centrale og nordlige norske hav og i Nordsøen i 2021, hvilket ligner 2020, med lave tætheder og begrænset udbredelse i de islandske farvande.
Makrel-biomassen i Nordsøen blev næsten fordoblet i 2021 i forhold til 2020.
Nul-grænserne for makreludbredelse blev fundet i de fleste dele af togtområdet, med undtagelse af de nordvestlige områder af Norskehavet samt Nordsøens sydlige grænser og vest for De Britiske Øer . Makrellen fremstod mindre grupperet fordelt indenfor togtområdet i 2021 sammenlignet med perioden 2012 til 2017 og 2019 til 2020.
