Af redaktionen FiskerForum.dk
Hvor store mængder urenset spildevand løber reelt ud i danske åer, fjorde og kystvande, fra landets overløbsbygværker når kloaksystemerne ikke kan følge med? Et nyt borgerforslag vil have flowmålere på samtlige overløb i Danmark og løbende analyser af spildevandet. Målet er at erstatte beregninger og skøn med faktiske målinger – og dermed skabe et mere retvisende billede af belastningen af vandmiljøet.
Hvor meget urenset spildevand ender egentlig i de danske fjorde, åer, vandløb og kystnære farvande? Det spørgsmål ønsker initiativtagerne bag et nyt borgerforslag at få et langt mere præcist svar på.
Forslaget, FT-24924 – »Udledning af urenset spildevand til åer, vandløb, fjord og hav«, kræver blandt andet, at der installeres flowmålere ved samtlige relevante overløb i Danmark. Målingerne skal ifølge forslaget kobles til en digital platform, hvor oplysningerne om udledningerne bliver offentligt tilgængelige.
Tanken er enkel: I stedet for alene at basere opgørelserne på beregnede udledninger skal man i langt højere grad vide, hvor mange kubikmeter der faktisk løber ud, hvor ofte det sker – og hvad vandet indeholder.
Vil have de faktiske mængder frem
Kloakoverløb opstår blandt andet, når kraftig regn belaster fælleskloakerede systemer så meget, at kapaciteten ikke er tilstrækkelig. En del af det fortyndede spildevand kan i sådanne situationer blive ledt uden om renseanlægget og direkte ud i recipienten. Det kan være et vandløb, en å, en fjord eller havet.
Ifølge initiativtagerne findes der omkring 20.000 udløbs- og overløbspunkter i Danmark. De anfører, at cirka 4.000 ligger i kystkommunerne med udledning til fjorde, bælter og hav, mens de øvrige ligger inde i landet og blandt andet leder til åer og vandløb. Netop størrelsen af de faktiske udledninger er omdrejningspunktet for borgerforslaget.
Initiativtagerne mener ikke, at det eksisterende datagrundlag giver offentligheden et tilstrækkeligt præcist billede af, hvor store mængder der reelt udledes fra de enkelte overløb. Derfor ønsker de fysisk flowmåling ved alle overløb
Hvad kommer der ud sammen med vandet?
Mængden er imidlertid kun den ene halvdel af regnestykket. Borgerforslaget kræver også faste vandprøver udført af autoriserede analysevirksomheder. Prøverne skal tages gennem hele året – også i forbindelse med regn og de situationer, hvor overløbene faktisk er aktive.
Spildevand kan indeholde organisk materiale og næringsstoffer som kvælstof og fosfor samt bakterier og rester af en række kemiske stoffer og lægemidler. For havmiljøet er det derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt alene at kende antallet af overløb. Det afgørende er også mængden, varigheden og indholdet i det vand, der bliver udledt. Det er netop den dokumentation, forslagsstillerne ønsker forbedret.
Målingerne skal være offentlige
Et centralt element i forslaget er transparens. Data fra flowmålerne skal ifølge forslaget samles på en digital platform, så både borgere, forskere, organisationer og myndigheder kan følge udledningerne. Det ville eksempelvis gøre det muligt at se, om et bestemt overløb har været aktivt efter kraftig nedbør, og hvor stor en vandmængde der er registreret.
Dermed vil diskussionen om spildevandsudledninger i højere grad kunne baseres på målte data frem for beregnede mængder.
Fire krav i borgerforslaget
Forslagsstillerne har samlet deres krav i fire hovedpunkter:
- Flowmålere på samtlige overløb, koblet til en offentlig digital platform.
- Faste vandprøver gennem hele året, udført af autoriserede analysefirmaer og også under regnhændelser.
- En særlig afgift på urensede udledninger, som ifølge forslaget skal være højere end afgiften på de stoffer, der udledes efter rensning.
- Gyldige og lovlige udledningstilladelser for samtlige overløbsbygværker.
Forslaget går dermed videre end blot at kræve bedre registrering. Initiativtagerne ønsker også et økonomisk incitament til at begrænse overløbene.
Gamle udledningstilladelser har tidligere været et problem
Spørgsmålet om tilladelser til overløb er ikke nyt. Daværende miljøminister Lea Wermelin rettede i 2021 henvendelse til landets kommuner om håndteringen af spildevandsudledninger og behovet for at få styr på blandt andet udledningstilladelser. Det nye borgerforslag ønsker nu at gøre det til et klart krav, at alle overløbsbygværker har en gyldig og lovlig tilladelse.
Relevant for fiskeri og havmiljø
For fiskeriet er diskussionen om spildevand interessant af en særlig grund. Dansk fiskeri bliver i disse år mødt af omfattende krav om at reducere påvirkningen af havmiljøet. Samtidig diskuteres landbrugets kvælstofudledning, miljøfarlige stoffer, iltsvind og andre påvirkninger af de danske farvande.
Hvis man politisk skal beslutte, hvilke indsatser der giver størst effekt for havmiljøet, kræver det også et så præcist billede som muligt af alle væsentlige kilder til belastningen. Her kan systematiske målinger af kloakoverløb bidrage med et bedre datagrundlag.
Det betyder ikke i sig selv, at kloakoverløb kan forklare problemerne i det danske havmiljø. Men uden præcise målinger bliver det vanskeligere at fastslå deres faktiske bidrag og dermed også at prioritere indsatsen korrekt.
Fra beregninger til målinger
Det er derfor måske netop dette, der er borgerforslagets mest principielle spørgsmål: Skal Danmark nøjes med at beregne, hvor meget urenset spildevand der løber ud – eller skal vi måle det? Forslagsstillerne ønsker det sidste.
Bag forslaget står Kristian Juul Nielsen fra Kerteminde sammen med Mathias Juul Nielsen, Emil Juul Nielsen og Heidi Fruergaard Schrøder.
Deres mål er, at udledningerne bliver dokumenteret på en måde, hvor både myndigheder og offentlighed kan se, hvor meget der udledes fra de enkelte overløb og dermed få et mere præcist grundlag for diskussionen om tilstanden i danske vandløb, fjorde og havområder.
Støt borgerforslag omkring udledning af urenset spildevand til åer, vandløb, fjord og hav – støt her
