Dansk fiskeri er en af de mest klimavenlige og bæredygtige fødevareproducenter, vi har og alligevel står erhvervet nu over for både et trawlforbud og en kommende CO2-afgift, som truer eksistensgrundlaget for hele sektoren.
Ifølge Concito’s Klimadatabase (2021) udleder ét kilo torsk fanget med bundtrawl i Nordsøen i gennemsnit 1,9 kg CO₂e – sammenlignet med fx:
- Oksekød fra Brasilien: ca. 27 kg CO₂e pr. kg kød
- Svinekød fra Danmark: ca. 5,5 kg CO₂e pr. kg
- Opdrætslaks fra Norge: ca. 5-6 kg CO₂e, hvor store mængder foder, medicin og energikrævende teknologi anvendes
Torsk, sej, rødspætter og andre danske arter er altså nogle af de mest klimavenlige animalske proteinkilder overhovedet – men risikerer nu at blive udkonkurreret af importerede alternativer, hvis vi både pålægger fiskerne en CO2-afgift og samtidig fjerner deres adgang til de traditionelle fiskepladser.
Importfisk er værre for klimaet – og for miljøet
Et forbud mod bundtrawl uden realistiske alternativer betyder, at vi vil skulle importere mere fisk fra udlandet – ofte:
- fra lavt regulerede fiskerier, hvor kontrol med bifangst, overfiskning og redskabstyper er ringere
- fra fiskeri uden energikrav tilsvarende det danske system (el-logbøger, fartøjsregistrering, VMS mv.)
- med lang transportafstand, ofte på køletransporter fra Sydamerika, Asien eller Afrika
- En undersøgelse fra Marine Stewardship Council (MSC) dokumenterer, at transport og køling af fisk fra fjerntliggende fangstzoner kan øge det samlede CO2-aftryk med op til 30-40 procent i forhold til lokalt fanget fisk.
CO₂-afgift uden nuance rammer skævt
Regeringens foreslåede CO₂-afgift for fiskeriet er baseret på en generel model, som ikke tager højde for forskellene mellem fiskeriformer og deres klimaeffekter. Det betyder fx:
- Kuttere med ældre motorer, der ikke har adgang til ny teknologi pga. økonomi, rammes hårdt
- Lavintensive fiskerier med lang fangstsæson og lav fangst per liter diesel (fx jomfruhummer) bliver særligt straffet
- Fiskeri, som i forvejen er reguleret gennem kvoter og EU’s CO₂-regime, rammes dobbelt
Det paradoksale er, at fiskeriet som erhverv kun står for ca. 0,1 % af Danmarks samlede CO₂-udledning og alligevel bliver gjort til prygelknabe i den grønne omstilling.
Konsekvens: Import, arbejdsløshed og fødevareusikkerhed
Hvis man tvinger fiskeriet væk fra deres vante fiskepladser via trawlforbud – og samtidig indfører en flad CO₂-afgift uden tilpasning til realiteterne – vil konsekvenserne være:
- Øget koncentration af fiskeri i færre områder → lokal overfiskning og biologisk stress
- Import af fisk med højere CO₂ og lavere bæredygtighed → dårligere fødevarekvalitet
- Udkonkurrering af dansk fiskeri → tab af arbejdspladser i kystbyer, auktioner og forarbejdningsindustri
- Mindre selvforsyning med proteinrige fødevarer → øget afhængighed af globale fødevaremarkeder
Grøn symbolpolitik truer fødevaresektorens eksistens
Det danske fiskeri er i dag et af de mest kontrollerede og bæredygtige i verden, og den grønne omstilling bør ikke ske på bekostning af dem, der allerede leverer klimavenlig mad.
At kombinere trawlforbud og CO₂-afgifter uden reel kompensation eller strategi for omstilling er ikke klimaansvarligt – det er politisk dårskab forklædt som fremsyn.
