Et norsk forsvar for bundtrawl

I et høringssvar om nye fiskeritiltag i Oslofjorden, tager de to norske forskerne Dr. Scient og pensioneret havforsker Terje Jørgensen og Dr. Scient og pensioneret havforsker Odd Aksel Bergstad rejetrawlerflåden i forsvar. De tvivler på, at det nye fiskeforbud vil have nogen særlig effekt.

Her kan du læse hele høringssvaret.

Om fiskeriforvaltning i Oslofjorden
Høringssvar til Erhvervs- og Fiskeriministeriet samt Klima- og Miljøministeriets forslag til nye fiskeriforanstaltninger med henblik på at genopbygge fiskebestandene og sikre et velfungerende økosystem i Oslofjorden.

Vi henviser til høringsnotatet »Om fiskeriforvaltning i Oslofjorden« med frist den 22. april 2025 og tillader os hermed at indsende følgende kommentarer.

Om fiskeriets rolle i Oslofjordens tilstand
Betydningen af fiskeri og fiskeriforvaltning i relation til problemerne i Oslofjorden er omdiskuteret. Vores hovedsynspunkt er, at det er tvivlsomt, om et decideret fiskeforbud vil have nogen væsentlig effekt i forhold til de opstillede mål.

Eksisterende tiltag og evalueringer
Fiskeridirektoratet betegner selv reglerne for fritids- og erhvervsfiskeri i Oslofjorden som de strengeste i hele landet (Fiskeridirektoratet, 2024). Der er dog usikkerhed omkring, hvilken effekt disse skærpede tiltag fra 2019 har haft – ligesom der er usikkerhed om effekten af nye forslag såsom udvidet trawlforbud og såkaldte nulfiskeområder.

Havforskningsinstituttet (HI) har ikke fremlagt nye autoritative anbefalinger, men har bidraget med vidensgrundlag og en evaluering i 2022. I 2024 fulgte en oversigtsrapport om påvirkningsfaktorer i den ydre Oslofjord – dog uden egentlige nye forskningsresultater (Aarflot m.fl. 2024).

Den seneste formelle rådgivning er den omdiskuterede rapport »Krafttak for kysttorsken« (2021), som også dækker ydre Oslofjord – med et særligt fokus på nationalparkerne. Rapporten fremstår efter vores opfattelse som ensidigt argumenterende for trawlforbud og nulfiskezoner som eneste løsning. Det er uklart, om anbefalingerne er udarbejdet i bred dialog med alle relevante faggrupper. Dertil kommer, at rapporten blev offentliggjort før effekten af 2019-reguleringerne overhovedet kunne vurderes.

Evalueringer fra HI og Fiskeridirektoratet viser, at selv om torskefangsterne muligvis er faldet, er det usikkert, om de nye regler reelt har haft effekt – hvilket ikke er underligt efter blot tre år. Samtidig understreger Fiskeridirektoratet, at man ikke kan måle effekten af landbaserede påvirkninger (kloak, landbrug m.m.) i forhold til fiskeriets effekt – hvilket gør vurderingen af årsagssammenhænge vanskelig.

Manglende vurdering af usikkerhed ved nye tiltag
Nye tiltag præsenteres naturligvis med forventningen om positiv effekt. Et af hovedargumenterne for nulfiskeområder er, at de kan sikre vækst i bestanden af større fisk og dermed skabe mere robuste økosystemer. Dette antages nærmest automatisk – men erfaringer fra både Norge og internationalt viser, at sådan vækst ikke kan garanteres.

Ifølge HIs egne data opnås der kun øget forekomst af stor fisk, hvis rekrutteringen – altså tilgangen af nye individer – også forbedres. Rekrutteringssvigt er dog et udbredt problem i Oslofjorden, Kattegat og Nordsøen, og skyldes formentlig store klima- og økologiske ændringer. Der findes ingen dokumentation for, at trawling alene har ødelagt torskens rekrutterings-grundlag. »Se omtale af f.eks. torsk på det internationale havforskningsråd ICES her« – (engelsk).

Derfor er det langt fra givet, at trawlforbud og nulfiskezoner vil have nævneværdig effekt. Trawl anvendes kun på dybder over 60 meter og på blød bund – ikke i de vigtige gydeområder. Hvis ikke rekrutteringen forbedres, vil selv nulfiskezoner ikke kunne redde bestandene.

Alternative forslag – især Alternativ 2
Det giver god mening at beskytte de få rekrutter, der findes – især i lavvandede områder. Her foreslår Fiskeridirektoratet i Alternativ 2 en række moderate stramninger, herunder udvidet garnforbud og tekniske forbedringer i trawlfiskeriet. Mange trawlere anvender allerede disse metoder.

Dette forslag vil muligvis være tilstrækkeligt, uden at det rammer fiskerisektoren urimeligt hårdt. Derudover bør informations-, kontrol- og håndhævelsesindsatsen over for både fritids- og erhvervsfiskeri styrkes.

Konsekvenser for fiskerimiljøerne
Jo mere indgribende tiltagene er, desto stærkere skal de begrundes. De foreslåede indgreb vil med stor sandsynlighed føre til udryddelse af de sidste fiskerimiljøer i Oslofjorden – især for dem, der lever af reje- og krebsetrawl. Det erkender myndighederne til dels, men det får sjældent opmærksomhed i den offentlige debat.

Forskningsmiljøerne har fokus på økologisk genopretning – men hvis gevinsten er yderst usikker, som i dette tilfælde, bør hensynet til etablerede erhverv veje tungere. Man bør ikke eksperimentere med folks levebrød.