Franske fiskere blokerede havne og oliedepoter – efterfølgende hævede regeringen dieselstøtten

Af redaktionen FiskerForum.dk 

Fiskernes blokader i Frontignan, Nice, Sète og Fos-sur-Mer har fået den franske regering til at hæve brændstofstøtten fra cirka 1,87 til 2,61 kroner pr. liter. Men protesterne handler om langt mere end diesel: Middelhavsfiskerne kræver også færre EU-restriktioner, betaling af udestående støtte, flere havdage og en mere rimelig fordeling af kvoten på blåfinnet tun. Samtidig bør begivenhederne være en advarsel til den danske regering – også besindige fiskere kan få nok.

Danske fiskere må nærmest fremstå som klassens dukse-drenge, når deres reaktion på de stigende brændstofpriser sammenlignes med protesterne i Frankrig. Herhjemme har fiskerne indtil videre holdt hovedet koldt og forsøgt at få økonomien til at hænge sammen gennem besparelser, kortere fangstrejser og nøje overvejelser om, hvilke fiskerier der fortsat kan betale sig.

I Frankrig er tålmodigheden derimod sluppet op. Franske fiskere har gennem flere dage blokeret oliedepoter, havne, færgetrafik og fiskeauktioner langs Middelhavskysten. Aktionerne har været rettet mod både de kraftigt stigende brændstofpriser og en voksende mængde europæiske regler, som fiskerne mener gør det stadig vanskeligere at drive et rentabelt fiskeri.

Uropoliti rykkede ind ved oliedepot

Omkring 100 fiskere blokerede onsdag adgangen til oliedepotet i Frontignan i departementet Hérault. Fiskerne forhindrede tankbiler i at komme ind og ud, indtil flere kolonner af det franske uropoliti, CRS, ankom omkring klokken 9.30. Der blev råbt skarpe bemærkninger mod betjentene, men blokaden blev ifølge AFP ophævet uden voldelige sammenstød eller personskader.

En af fiskerne råbte mod politiet: »Det rammer også jer! Glem ikke, at I også skal fylde brændstof. Vi dør af sult.«

Fiskerne vendte tilbage til Frontignan torsdag morgen og gennemførte endnu en blokade før daggry. Her forhindrede nogle få dusin demonstranter igen tankbiler i at få adgang til depotet. Ved middagstid blev blokaden ophævet, mens fiskerne ventede på resultatet af et møde mellem deres repræsentanter og Frankrigs minister for havet og fiskeriet, Catherine Chabaud.

Havne og færger blev ramt

Aktionerne bredte sig samtidig til en række andre franske middelhavshavne. Ved Nice blokerede omkring ti fiskefartøjer indsejlingen fra søsiden i flere timer. Enkelte fartøjer fik lov til at passere, herunder et havforskningsskib, mens en færge fra Korsika måtte omdirigeres til Savona i Italien.

Torsdag morgen deltog omkring 30 fiskefartøjer desuden i en blokade af havnen i Sète. En færge fra Korsika kunne ikke lægge til, mens en anden færge fra Tanger måtte omdirigeres. Fiskeauktionen i Sète havde på det tidspunkt stået stille siden mandag. Fiskerne havde tidligere også blokeret et oliedepot ved Fos-sur-Mer. Her greb fransk uropoliti ligeledes ind og fik blokaden ophævet. Der blev samtidig varslet mulige nye aktioner i Marseille og Toulon, hvis mødet med fiskeriministeren ikke førte til konkrete resultater.

Dieselprisen steg med mere end 50 procent

Den umiddelbare årsag til protesterne er den kraftige stigning i prisen på marinegasolie. Ifølge den franske tv-station TF1 er prisen steget fra omkring 0,65 euro pr. liter i foråret til over én euro. Det svarer omtrent til en stigning fra 4,85 til mere end 7,46 kroner pr. liter. Stigningen sættes blandt andet i forbindelse med uroen omkring Hormuzstrædet, der er en af verdens vigtigste transportruter for olie.

For nogle franske fiskefartøjer kan brændstoffet nu udgøre op mod 75 procent af udgifterne ved en fiskedag. Tidligere lå andelen ifølge TF1 omkring 30 procent. Når tre ud af fire omkostningskroner forsvinder direkte ned i brændstoftanken, er der ikke meget tilbage til løn, forsikringer, redskaber, vedligeholdelse og afdrag på fartøjet.

»Vi tjener ikke længere penge«

Den franske fisker Brice Rousseau fra Grau-du-Roi fortæller til AFP, at hans indkomst er blevet halveret på fem år. »Vi tjener ikke længere penge, vi klarer os ikke. Dieselomkostningerne er fordoblet på seks måneder. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil vi optrappe aktionerne.« Det var netop truslen om en optrapning, der fik den franske regering til at reagere.

Støtten hæves til 35 eurocent

Den franske regering har besluttet at forlænge den målrettede brændstofstøtte til fiskerne frem til den 31. december. Samtidig hæves støtten fra 25 til 35 eurocent pr. liter. Omregnet efter euroens centralkurs svarer det til en forhøjelse fra cirka 1,87 kroner til 2,61 kroner pr. liter – altså omkring 75 øre mere i støtte for hver liter brændstof.

Ifølge den franske premierministers kontor bringes støtten dermed tilbage til: »det maksimale niveau, som Europa-Kommissionen tillader, så fartøjerne fortsat kan sejle ud«. Støtten var blevet sænket hen over sommeren, da brændstofpriserne på det tidspunkt var faldet.

For et fartøj, der eksempelvis bruger 20.000 liter på en fangstrejse, vil en støtte på 35 eurocent svare til omkring 52.200 kroner. Det illustrerer, hvor afgørende brændstofprisen er for økonomien i de mest energi-intensive fiskerier.

Fiskerne kræver en pris på højst 60 eurocent

Den forhøjede støtte har dog ikke været tilstrækkelig til at tilfredsstille fiskerne.

»Hr. Lecornus meddelelser imødekommer ikke vores vigtigste krav,« sagde Pierre Palumbo, fisker og fartøjsejer fra Sète, til AFP. Fiskerne kræver blandt andet, at prisen på marinegasolie fastlåses på 60 eurocent pr. liter. Det svarer til cirka 4,48 kroner pr. liter.

De kræver samtidig at få udbetalt støtte, som ifølge fiskerne har været udestående siden april. Kravet blev fremlagt af Vincent Scotto, formand for fiskerkooperativet Sathoan og medlem af den delegation, der mødtes med ministeren i Paris.

Protesterne handler også om EU-regler

Dieselprisen er kun en del af forklaringen på den franske vrede. Middelhavsfiskerne kræver også en revision af EU’s WestMed-plan, som regulerer demersalt fiskeri i det vestlige Middelhav.

Ifølge fiskernes organisationer har planen reduceret trawlernes fiskeri til omkring 100 havdage om året. Den stiller samtidig krav til redskabernes maskestørrelse, som efter fiskernes opfattelse medfører et betydeligt økonomisk tab.

Ifølge Perrine Cuvilliers fra Organisation des producteurs du Sud favoriserer årets fordeling af kvoten på blåfinnet tun fiskeriet i Atlanterhavet på bekostning af Middelhavsfiskerne. Det er således kombinationen af stigende udgifter, færre fiskedage, redskabskrav, kontrol og kvotefordeling, der har fået bægeret til at flyde over.

Borgmester kaldte frustrationen legitim

Nices borgmester, Eric Ciotti fra Union des droites, sejlede under blokaden ud for at møde fiskerne.

Foran kameraerne krævede fiskerne: »en lavere dieselpris og en lempelse af de europæiske regler«. Eric Ciotti udtrykte støtte til fiskerne og betegnede deres frustration som legitim. Han henviste både til: »ophobningen af disse regler, som lægges oven på hinanden uden nogen fornuft« og til: »eksplosionen i brændstofprisen«.

Uanset den partipolitiske placering rammer udtalelsen en frustration, som også er genkendelig i andre europæiske fiskeri-nationer: Ét nyt krav kan måske håndteres, men summen af kvotereduktioner, lukkede områder, brændstofpriser, kontrolsystemer og dokumentationskrav kan gøre selv et effektivt fiskeri urentabelt.

De danske fiskere råber ikke op – endnu

Sammenlignet med deres franske kolleger har danske fiskere reageret yderst besindigt. Der er ikke blokeret raffinaderier eller færgelejer, og danske fartøjer har ikke spærret havneindløb. Utilfredsheden kommer i stedet til udtryk gennem regnskaberne og de stadigt vanskeligere overvejelser om, hvorvidt den næste fangstrejse kan betale sig.

Men ro må ikke forveksles med tilfredshed.

Fiskerens regnestykke er enkelt: Den forventede værdi af fangsten skal kunne dække brændstof, besætningsløn, redskaber, forsikringer, renter, vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter. Hvis dieselprisen stiger hurtigere end afregningsprisen på fisken, kan selv en god fangst ende med at give underskud. På et tidspunkt er det ikke længere et spørgsmål om fiskerens lyst til at sejle. Så er det økonomisk mere fornuftigt at lade fartøjet ligge ved kaj.

En kajliggende flåde rammer hele kystsamfundet

Hvis en større del af den danske fiskerflåde indstiller fiskeriet, stopper konsekvenserne ikke ved bolværket. Færre landinger betyder mindre aktivitet på fiskeauktionerne og færre opgaver for samlecentraler, filetfabrikker og eksportvirksomheder. Isværker, smede, elektrikere, motorværksteder, redskabsproducenter, transportører og skibsværfter vil også mærke nedgangen. Havnene mister landinger, serviceopgaver og omsætning, mens besætninger og ansatte i følgeerhvervene risikerer at miste deres indkomst.

En fiskekutter skaber aktivitet langt ud over sin egen besætning. Når fartøjet ligger stille, bliver der også stille hos mange virksomheder på land. Samtidig vil udbuddet af frisk, lokalt fanget fisk falde. Danmark kan fortsat importere fisk, men en voksende importafhængighed er ikke det samme som en stærk fødevare- og forsyningssikkerhed.

Det er vanskeligt at tale om robuste fødevarekæder, hvis et af landets naturlige, vedvarende og proteinrige fødevareerhverv langsomt presses ud af økonomien.

Den danske regering bør se advarslen

Danmark har en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Moderaterne samt de Radikale.  Den kan måske ikke alene betegnes som en rent socialistisk regering, selv om mange fiskere og andre selvstændige oplever dele af regeringens politik som direkte erhvervsfjendtlig. Netop derfor bør protesterne i Frankrig opfattes som en politisk advarsel.

Når fiskere på én gang presses af høje brændstofpriser, små kvoter, lukkede områder, kontrolkrav, dokumentation og udsigten til nye afgifter, kan selv et traditionelt besindigt erhverv nå sin grænse.

Den danske CO₂-afgift på fiskeriet er ganske vist suspenderet frem til 2029. Det løser imidlertid ikke den aktuelle udfordring, hvis markedsprisen på brændstof allerede nu gør fangstrejserne urentable.

Hjælp er ikke en blankocheck

Et krav om politisk handling betyder ikke, at staten ukritisk skal betale enhver ekstra liter diesel. En støtteordning bør være tidsbegrænset, gennemsigtig og målrettet de fartøjer, hvor prisstigningen dokumenterbart truer en ellers levedygtig drift. Den kan samtidig kobles med investeringer i energieffektive motorer, redskaber og fangstmetoder.

Men der er forskel på at gennemføre en langsigtet grøn omstilling og på at lade et helt erhverv bukke under, mens alternativerne fortsat kun findes i rapporter og politiske hensigtserklæringer. Et fiskefartøj kan ikke sejle på gode intentioner – og motoren tager stadig ikke imod grønne målsætninger som betaling.

Besindigheden har også en udløbsdato

Danske fiskere har gennem mange år tilpasset sig lavere kvoter, lukkede områder, elektronisk kontrol og skiftende politiske krav. Indtil videre er protesterne hovedsageligt blevet ført gennem organisationer, møder, høringssvar og politiske forhandlinger.

Men begivenhederne i Frankrig viser, hvad der kan ske, når fiskerne ikke længere oplever, at de bliver hørt og når det økonomiske grundlag forsvinder hurtigere, end politikerne reagerer. Danske fiskere er besindige. Det er en styrke for både erhvervet og samfundet. Men besindighed er ikke det samme som uudtømmelig tålmodighed. Også klassens dukse-drenge kan på et tidspunkt smække bøgerne sammen og forlade klasseværelset.

Omregningen er foretaget efter euroens centralkurs på 7,46038 danske kroner.

Kilder: Le Monde om blokaderne og den forhøjede støtte, VG – Fiskeropprør i Frankrike: »Vi dør av sult«, TF1 Info om brændstofpriser og WestMed-planen, Le Parisien om fiskernes protester og Marine & Océans/AFP om politiets indgriben i Frontignan.