Staten og EU har til sammen netop uddelt 50 millioner kroner i ophugningsstøtte til fiskere i Østersø-området. Men knapt halvdelen af de 63 fiskere, der søgte ophugningsstøtte, fik et nej.
Disse efterladte, må nu på en eller anden måde fortsætte og overleve i et fiskeri, der både er kvotereduceret og ramt af inflationshøje brændstofpriser, samt et fiskeri der i Østersøen lader meget tilbage at ønske, når først naturens rovdyr, sæler og skarv, der har fået førsteret til fiskene af politikerne, har fået deres del.
Fisker Henrik Bechmann fra Nexø med trawleren »Judith Bechmann« er én af de skuffede, der nu er ladt tilbage i økonomisk usikkerhed – han havde håbet at ophugningen kunne være hans vej ud af fiskeriet – men det skulle ikke være i denne omgang.
Og netop en ny omgang og en ny runde med ansøgning om ophugningsstøtte, har formanden for Bornholms og Christiansø Fiskeriforening Thomas Thomsen øverst på sin ønskeliste. »Puljen med støttemidler har ikke været stor nok,« siger han og opfordre Christiansborg-politikerne til at grave dybere i lommerne og finde flere midler, så de sidste fiskere der ønsket at forlade fiskeriet i Østersøen, nu også får mulighed for det, uden at lide svære økonomiske tab.
I 2022 fandt et bredt politisk flertal på Christiansborg således sammen om at give pressede Østersø-fiskere mulighed for at forlade deres erhverv, uden at ende i bundløs gæld.
Den enkelte fisker har kun kunnet søge om ophugningsstøtte til ét fartøj. For at modtage ophugningsstøtten skal fiskeren:
- Være aktiv erhvervsfisker, der har haft 90 havdage årligt i 2020 og 2021. Medmindre vedkommende har fisket torsk i Østlig Østersø – så er referenceåret for havdage 2017 og 2018.
- Have landet mindst 25 procent torsk i Østersøen i årene 2017 til 2019.
Det politiske flertal matchede 25 millioner kroner fra EU, så fiskerne kunne søge penge fra en pulje på i alt 50 millioner kroner.
Med i den politiske aftale var: Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Kilde: Fiskeristyrelsen
Fisker Henrik Bechmann fra Nexø lander lige akkurat udenfor disse kriterier, der skal være opfyldt for overhovedet at komme i betragtning til støtten. Tragikomisk, da Nexø-fiskeren netop er tvunget væk fra fiskeriet omkring Bornholm, af statslige kvotereduktioner på torsken og en dårlig styring af havmiljøet, så fiskeriet i lange perioder af økonomiske årsager har været henlagt til et fiskeri efter jomfruhummer i Nordsøen. Økonomien har tvunget ham væk fra Østersøen og økonomien tvinger ham nu til at fortsætte langt væk fra Østersøen. Langt væk fra hjemegnen og Bornholm samt familien og vennerne. Et pendler- og rakkerliv, med flere ugers afsagn. Noget man kan holde til i en periode, men ikke for altid. Der må tages hensyn og der bør være et menneskeligt aspekt i denne ordning også.
Fiskeriminister Jacob Jensen (V) har givet udtryk for, at han er parat til at se på problemet med for få ophugningskroner, så de sidste fiskere også får en mulighed for støtten.
Han vil kigge på hvilke muligheder der er for at hjælpe de fiskere videre, der har haft problemer med at efterleve de særlige krav om, at have fisket en vis andel torsk i Østersøen fra 2017 til 2019. Så de også kan komme i betragtning til støtten.
Dette kan blive enden på fiskeriet fra Bornholm
På grund af afslaget, er fisker Henrik Bechmann nødt til at fortsætte med at fiske væk fra Bornholm, selvom han er træt af det. Selv siger han til DR Bornholm, »Jeg synes, det begynder at stramme til. Jeg er ikke sikker på, at jeg klarer den. Banken og kreditorerne havde jo set frem til, at jeg modtog ophugningsstøtte. Der er nu kun ét at gøre. Det er at se, om jeg kan fortsætte,« siger han. Men han tvivler dog selv på, at han kan holde skindet på næsen og hvis der ikke kommer nogle politikere og giver en håndsrækning, så går det ikke. «Så går jeg fallit«, slutter Henrik Bechmann til DR Bornholm.
