Af redaktionen FiskerForum.dk
Hvem skulle have troet, at Donald Trumps nye toldmure bunder i en pludselig, dyb bekymring for globale arbejdstagerrettigheder? Det er ikke desto mindre den officielle begrundelse fra Hvide Hus: De nye straftoldsatser mod 60 handelspartnere skal nemlig bekæmpe varer fremstillet ved tvangsarbejde. Mens Washington pudser sin etiske glorie, står den europæiske fiskerisektor tilbage med endnu en omgang handelspolitisk bureaukrati og forhøjede regninger.
De nye toldsatser træder i kraft natten til fredag klokken 00.01 østamerikansk tid – hvilket svarer til nøjagtig klokken 06.01 dansk tid. Tidspunktet er nøje planlagt. Det er nemlig på slaget samme minut, som den midlertidige, globale basistold på 10 procent udløber.
Fra midlertidig nødlov til »Paragraf 301«
Når Trump nu kan lave denne politiske glidende udskiftning af sine toldsatser, skyldes det et komplekst retsligt forløb i det amerikanske system:
- Februar 2026: USA’s Højesteret underkender Trumps mest omfattende straftold på 15 procent. Domstolen fastslog, at nødloven IEEPA ikke gav præsidenten hjemmel til at lægge så brede afgifter.
- Den midlertidige nødløsning (Paragraf 122): Som svar indførte Trump d. 20. februar i stedet en global basistold på 10 procent med henvisning til Paragraf 122 i den amerikanske handelslov fra 1974. Denne paragraf har dog en indbygget udløbsdato og må maksimalt benyttes i 150 dage uden Kongressens godkendelse — en frist, der udløber netop fredag morgen.
- Det nye og mere varige greb (Paragraf 301): For at undgå at stå tomhændet tilbage griber Trump nu til “Paragraf 301” i handelsloven. Det er det samme værktøj, han brugte mod Kina i sin første præsidentperiode. Det giver præsidenten vide rammer til at sanktionere handelspartnere, som USA vurderer udøver “urimelig” eller “diskriminerende” handelspraksis — og denne gang altså officielt begrrundet med modpartens mangelfulde indsats mod tvangsarbejde.
Hvad betyder det for EU og fiskeriet?
EU er blandt de 60 handelspartnere, der tilsammen står for 99 procent af USA’s samlede import, som nu bliver ramt. For europæiske og herunder danske varer vil den samlede straftold lande på mellem 10 og 12,5 procent, afhængigt af den specifikke varegruppe, idet eksisterende toldsatser modregnes.
Administrationen i Washington oplyser dog, at visse råvarer og produkter kan undtages — særligt hvis der opstår forsyningssvigt internt i USA, eller hvis handelspartnerne bøjer sig og indfører strengere importforbud mod tvangsarbejde.
Danske eksportører har tilpasset sig
For den danske fiskeri- og fødevaresektor betyder de fortsatte toldbump på vejen, at importomkostningerne for de amerikanske opkøbere holdes oppe. Det lægger et vedvarende pres på avancen for danske eksportører af højværdi-produkter som laks, hellefisk, torsk og skaldyr.
Der er dog lyspunkter for den samlede danske økonomi. Dansk vareeksport til USA har over de seneste år udvist stor fleksibilitet:
- Den fysiske vareeksport til USA udgør i dag omkring 2,9 procent af Danmarks samlede eksport, da mange virksomheder har omdirigeret varer til andre vækstmarkeder.
- Den samlede danske fødevareklynge eksporterer dog fortsat for tæt på 8,5 mia. kroner til det amerikanske marked.
Selvom de direkte effekter for Danmark vurderes at være mere begrænsede end ved tidligere toldchok, understreger brancheorganisationer som Landbrug & Fødevarer, at de indirekte konsekvenser via det europæiske nærmarked og den vedvarende usikkerhed skader konkurrenceevnen. For dansk fiskeri er stabile og langsigtede aftaler mellem EU og USA fortsat det vigtigste for ro på bagsmækken.
