Muslingefiskeriet i Limfjorden: Politik og forskning peger ikke i samme retning

Af Redaktionen – FiskerForum.dk

EU’s habitatdirektiv bruges som begrundelse for forbud – men DTU Aqua’s forskning viser et langt mere nuanceret billede af muslingefiskeriets miljøpåvirkning

De seneste måneders politiske beslutninger om at begrænse muslingefiskeriet i Limfjorden bliver begrundet med EU’s habitatdirektiv og beskyttelsen af Natura 2000-områder.

Men de videnskabelige rapporter fra DTU Aqua tegner et langt mere komplekst billede af fiskeriets faktiske påvirkning af havbunden.

Folketinget: EU-direktiv kræver handling

I et tale­papir fra et samråd i Folketinget fremgår det, at reguleringen af muslingefiskeriet sker »som led i implementeringen af EU’s habitatdirektiv«.

Direktivet forpligter medlemslandene til at beskytte bundhabitater som sandbanker og sten-rev samt sårbare arter som havpattedyr og havfugle.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udtaler i samme forbindelse, at der i Limfjorden – som i andre Natura 2000-områder – »ikke længere kan tillades fiskeri med muslingeskraber«, fordi områderne allerede er stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter som kvælstofudledning og iltsvind.

Med andre ord: muslingefiskeriet bliver set som endnu et pres på et i forvejen sårbart økosystem.

DTU Aqua: Effekterne er langt mere komplekse

Men DTU Aqua’s forskningsrapporter viser, at virkeligheden ikke kan reduceres til sort-hvid.

I notatet »Muslingefiskeri i Limfjorden – status for viden« (april 2024) dokumenterer forskerne, at fiskeriet foregår i udlagte produktionsområder, hvor der i forvejen er omfattende miljøpåvirkning fra land.

Der findes også »lukkede områder« – fx i Løgstør Bredning, Agerø, Venø og Harre Vig – netop udpeget for at beskytte naturen.

Siden 2013 har alle fartøjer i muslinge- og østersfiskeriet desuden været underlagt elektronisk overvågning med »Black Box-systemer«, som registrerer fartøjernes position, fart og aktivitet døgnet rundt.

Det betyder, at myndighederne præcist kan se, hvor og hvor ofte der fiskes, og dermed dokumentere den faktiske bundpåvirkning.

Forskningsresultater uden entydige beviser for skade

DTU Aqua’s undersøgelser [rapporter nr. 305-2015, 358-2020, 363-2020 og 440-2023 viser, at muslingefiskeri selvfølgelig kan påvirke havbunden, men at billedet langt fra er entydigt:

»Der er ingen klar sammenhæng mellem muslingeskrab og forringelse af bundfaunaen. I områder, hvor fiskeriet blev stoppet, udviklede bunddyrssamfundene sig på samme måde som i områder, hvor fiskeriet fortsatte,« skriver forskerne.

Det betyder, at andre presfaktorer – som næringsstofudledning, iltsvind og temperaturstigninger – spiller en langt større rolle for fjordens tilstand end selve muslingefiskeriet.

»Den væsentligste årsag til, at det er svært at måle entydige effekter, er udledningen af næringsstoffer, som har en afgørende effekt på bunddyrssamfundet i Limfjorden,« konkluderer DTU Aqua.

Et politisk valg – ikke kun et fagligt

Når man sammenholder Folketingets og DTU Aqua’s udmeldinger, står én ting klart:

Beslutningen om at forbyde muslingefiskeri i store dele af Limfjorden hviler i høj grad på politiske og administrative hensyn, ikke kun på dokumenterede miljøeffekter.

Der findes ingen entydig forskning, der beviser, at muslingefiskeriet alene forringer naturtilstanden i fjorden.

Tværtimod viser de seneste analyser, at problemerne i Limfjorden er sammensatte, og at muslingefiskeriet – sammenlignet med andre bundslæbende redskaber – anses som relativt mindre belastende.