De varme temperaturer i havet betyder, at de vigtige tang-skove og ålegræs-enge forsvinder og i stedet vokser der et tæt lag af trådformede alger, også kaldet »fedtemøg« eller »lurv« på norsk.
Det får store konsekvenser for livet under havoverfladen, det skriver det norske Havforskningsinstitut
Når tangskoven og ålegræsset forsvinder, bliver den dækket af en slags brungrønt tæppe af alger. Det kalder vi »lurv« på norsk (dansk – fedtemøg), forklarer havforsker Kjell Magnus Norderhaug fra Havforskningsinstituttet i Norge.
Fiskene bliver mindre
Et nyt studie viser, at marine hedebølger forværrer de langvarige problemer med overfiskeri. Resultatet? Der er flere småfisk, men de er blevet mindre.
»Fiskene i kystområderne bliver simpelthen mindre, når tangskoven og ålegræsset forsvinder,« siger Norderhaug.
Han kalder det både bekymrende og tankevækkende, at både klimaforandringer og fiskeri kan føre til de samme negative ændringer i økosystemet.
Tangskoven er havets børnehave
Tangskovene, ofte kaldet »den blå skov«, er livsvigtige for livet langs kysten. Her vokser fisk op, her skjuler de sig for rovdyr, og her jager større fisk om natten.
Men når tangskoven erstattes af fedtemøg, ændrer alt sig. Forskerne har undersøgt fiskebestande i Oslofjorden og sammenlignet områder med tangskov og områder dækket af fedtemøg. Miljøforholdene var ens og kun bunden var forskellig.
»Vi fandt flere fisk i områder med fedtemøg, men de var markant mindre,« forklarer Norderhaug.
Fedtemøg tiltrækker småfisk og rovdyr
De små fisk som kutlinger trives i fedtemøg, men deres størrelse gør dem ekstra sårbare. De skjuler sig i algerne, men er nemme ofre for rovfisk som torsk, når der ikke er meget at gemme sig i.
»Der var mange kutlinger i fedtemøgs-områderne, men de var mindre. Det tyder på, at de lettere bliver spist i de åbne og mindre beskyttende omgivelser,« siger forskeren.
Tangskoven fungerer som en tryg opvækstplads for torsk, hvor de kan gemme sig. Når de bliver større, jager de i tangskoven og det er her, de finder deres føde.
Men rovfiskene klarer sig også i fedtemøg. Forskerne så lige så mange rovfisk i de åbne områder, som de gjorde i tangskovene. Derimod virkede småfiskene til at undgå at svømme op i vandet over fedtemøgs-områderne, fordi det er alt for farligt.
Ødelagt fødekæde og tabte rovfisk
Før år 1900 var kystområderne fyldt med tætte tangskove, ålegræs og store rovfisk. Men efter mange års overfiskeri er de store rovfisk næsten væk.
Og nu forstærker de stigende havtemperaturer og marine hedebølger problemet.
»Vi ser, at hedebølgerne holder fedtemøgs-dominerede områder i en slags »fastlåst« tilstand, hvor det er svært for tangskoven og ålegræsset at komme tilbage,« siger Norderhaug.
Tykke lag af fedtemøg dækker havbunden og gør det nærmest umuligt for nye tangplanter og ålegræs at slå rod. Det skaber en ond cirkel: varmere hav → mindre tang → mere fedtemøg → færre fisk → endnu sværere at genoprette naturen.
»Hedebølgerne gør, at økosystemet går i stykker og bliver domineret af små og sårbare arter. Det gør det ekstremt svært at genskabe de store rovfisk, som har brug for tangskoven og ålegræsset for at vokse op,« afslutter Norderhaug.
