Af hensyn til klimaet og Europas energisikkerhed gearer SVM-Regeringen nu igen kraftigt op for havvind og energi-øer. Mandag underskriver Danmark sammen med ni andre lande en stor aftale om at udbygge hav-vinden i Nordsøen til 100 gigawatt – nok strøm til 143 millioner husstande. Samtidig arbejder Danmark og Tyskland på danmarkshistoriens største energiprojekt: Energi-ø Bornholm.
Men ude på havet vokser bekymringen blandt fiskerne. For hver ny møllepark, hvert nyt kabel og hvert nyt afspærret område bliver det sværere at finde plads til at fiske.
Trængsel på havet
Nordsøen og Østersøen er allerede tæt trafikerede. Skibsruter, råstofindvinding, militære øvelsesområder og naturbeskyttelse har gennem årene indsnævret de områder, hvor fiskeriet kan foregå frit. Med de nye planer om massive havvindparker og energi-øer risikerer fiskerne nu at blive fortrængt fra nogle af deres bedste og mest traditionelle fiskepladser.
Dansk fiskeri oplever allerede, at flere og flere områder bliver lukket for fiskeri. Når der nu igen skal sættes tusindvis af nye møller op, betyder det reelt, at store havområder bliver utilgængelige for os, siger fiskerne, som frygter, at erhvervet langsomt bliver skubbet ud i kanten.
I de planlagte havvindmølleparker er der typisk sikkerhedszoner omkring fundamenter og kabler, hvor fiskeri enten er forbudt eller stærkt begrænset. Hertil kommer risikoen for skader på redskaber og fangst, når net og trawl passerer tæt forbi installationerne.
Energiøer i dansk farvand
Særligt projektet omkring Energi-ø Bornholm vækker bekymring. Her skal store havvindmølleparker i dansk farvand levere strøm direkte til både Danmark og Tyskland. Tyskerne er villige til at betale en stor del af regningen, fordi de mangler plads i eget farvand og har hårdt brug for grøn strøm.
For fiskerne betyder det, at endnu et stort område i Østersøen kan blive domineret af møller, kabler og tekniske installationer. Det er ikke bare én park. Det er et helt system af møller, forbindelser og sikkerhedszoner. Det ændrer havet permanent, lyder det fra fiskerne.
Samtidig er det ikke længere kun dansk energiforsyning, der driver projekterne. En stor del af strømmen fra Energi-ø Bornholm forventes at blive sendt direkte til Tyskland. Det får fiskere til at stille spørgsmålet, om danske fiskepladser nu reelt ofres for udenlandske el-forbrugere.
Politisk pres for mere vind
På topmødet i Hamburg vil ti lande bekræfte deres fælles mål om at tre-doble og på sigt ti-doble havvindkapaciteten i Nordsøen. Målet er 300 gigawatt i 2050. Sidste år overhalede vind- og solenergi fossile brændsler i EU’s elproduktion, og politikerne ser hav-vinden som nøglen til både klimamål og uafhængighed af russisk gas.
Den britiske energiminister Ed Miliband kalder hav-vinden vejen væk fra fossile brændstoffer, mens EU-landene arbejder på fælles planlægning, fælles kabler og fælles finansiering.
Men for fiskerne lyder visionerne langt fra problemfri. Når politikerne taler om fælles planlægning, håber fiskerne, at fiskeriet også bliver en reel del af den planlægning. Ellers risikerer de at stå tilbage uden plads at arbejde på.
Økonomi og usikkerhed
Havvindudbygningen er samtidig løbet ind i økonomiske problemer. Flere udbud er endt uden bydere, og både Danmark og Tyskland overvejer nu statsstøtte og prisgarantier for at få projekterne realiseret. Energi-ø Bornholm alene ventes at koste et større tocifret milliardbeløb.
Alligevel presser regeringerne på. Kontrakter er allerede indgået om kabler og omformerstationer, og hvis projekterne opgives, kan det udløse store bodsbetalinger.
For fiskerne føjer det endnu et lag af usikkerhed til en i forvejen presset branche.
Fiskerne oplever kvoter, miljøkrav og international konkurrence. Nu kommer der også et fysisk pres på deres arbejdsområde. Det er svært at se, hvordan dansk fiskeri skal kunne tilpasse sig endnu mere.
Kampen om havets plads
Konflikten handler i sidste ende om plads. Havet skal rumme både energi, transport, naturbeskyttelse og fødevareproduktion. Indtil nu har fiskeriet ofte måttet vige, når nye interesser meldte sig.
Med den nye havvindoffensiv frygter mange, at balancen tipper yderligere.
Fiskerne er ikke imod grøn omstilling. Men den må ikke ske ved, at et helt erhverv langsomt mister sit eksistensgrundlag.
Når ministrene i Hamburg skriver under på nye storslåede planer for hav-vinden, følger fiskerne udviklingen med voksende bekymring. For mens møllerne kan levere strøm til millioner af hjem, risikerer de samtidig at lukke døren til nogle af de sidste frie fiskepladser på havet.
