Danmarks største energiprojekt får nyt liv med tysk hjælp – Med projektet etableres en el-handelsforbindelse mellem Danmark og Tyskland og en samlet havvindkapacitet på 3 GW. Energi-øen leverer på ambitionerne om et mere sammenhængende og robust europæisk energisystem, der kan øge forsyningssikkerheden og give grøn strøm og lavere energipriser til millioner af husstande og virksomheder.
Af hensyn til klimaet og Europas energisikkerhed gearer SVM-Regeringen nu igen kraftigt op for havvind og energi-øer. Mandag underskriver Danmark sammen med ni andre lande en stor aftale om at udbygge hav-vinden i Nordsøen til 100 gigawatt – nok strøm til 143 millioner husstande. Samtidig arbejder Danmark og Tyskland på danmarkshistoriens største energiprojekt: Energi-ø Bornholm.
Energiø Bornholm tager et afgørende skridt frem – Siemens Energy skal levere højspændingsstationerne, NKT står for kablerne, og EU støtter projektet med 4,8 mia. kroner.
Energiøerne, der oprindeligt blev præsenteret som Danmarks store bidrag til den grønne omstilling, har mødt flere udfordringer både økonomisk og tidsmæssigt. Dette har skabt en forsigtig optimisme blandt fiskerne, der siden lanceringen har frygtet for deres fiskepladser og fremtidige indkomster.
Så langt strækker Tænketanken ›Kraka Economics‹ sig i deres kritik af SVM-regeringens planer om at etablere en Energi-ø ud for Bornholm, at de kalder det en økonomisk katastrofe.
Klimaminister Lars Aagaard (M) arbejder på at få Tyskland med til at finansiere energiøen i Nordsøen, der er blevet sat på pause. Hvis samarbejdet bliver en realitet, kan øen først stå klar i 2036, hvilket betyder en forsinkelse på yderligere tre år.
Planerne om at opføre 10 energi-øer har potentiale til at blive det største blålys i Danmarks historie, hvis de bliver realiseret. Artiklen af Civilingeniør Søren Hansen, udgivet som debatindlæg i mediet Indblik.dk, kaster et kritisk blik på denne helt åbenlyse vanvittige idé med 10 energi-øer sammenlignet med alternative investeringer som kernekraft.
Nye beregninger viser, at prestigeprojektet med en Energi-Ø i Nordsøen vil koste staten over 50 milliarder kroner. I dets nuværende form er statens omkostninger for store og risiciene for mange, lyder det i en kommentar.
Belgien planlægger at komme først med verdens første energi-ø, så det bliver ikke danskerne der kommer først i mål her, men i stedet bliver det energi-øen, »Princess Elisabeth Island«, der løber med sejren, for den er planlagt at stå klar allerede i 2026.
Et bredt politisk flertal er blevet enige om skærpede rammer for et forsvarligt og bæredygtigt udbud af anlæg og medejerskab af Energiø Nordsøen. Udbuddet forventes at blive sat igang allerede til foråret.
