Der er fundet en uventet mulighed for at øge årets tobiskvote med 20.000 tons. Det kan ske via år-til år fleksibilitet. Hvis EU Kommissionen godkender overførslen, vil det skabe bedre grundlag for data indsamling i et evt. moniteringsfiskeri.
I 2011 blev der fastsat år-til år fleksibilitet for tobis – ifølge oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen giver det mulighed for overførsel af 20.000 tons til fiskeri i 2012. Det skriver Fiskeritidende.
Beslutningen om overførsel af tobis forventes at blive taget på et møde i EU-Kommissionen i denne uge.
Det er fortsat uafklaret om det lykkes at etablere et moniteringsfiskeri, som evt. kan øge kvoten yderligere.