Det danske muslingeerhverv står på afgrundens rand. Mens sagsbehandlingen i Fiskeristyrelsen snegler sig afsted, og uigennemtænkte særregler spænder ben for Limfjordens 23 muslingefartøjer, advarer branchen nu om en stille død for kulturen og arbejdspladserne. Erhvervet råber den kommende minister op: Genfind proportionerne i miljødebatten, før vi tvinges til at importere muslinger fra Chile.
Debatindlæg af Poul Kærgaard (Indehaver, Vilsund Blue) og Henrik Nielsen (Formand, Foreningen Muslingeerhvervet) i Jyllands-Posten
De to centrale aktører i det danske skaldyrserhverv retter i et debatindlæg på Jyllands-Posten en sønderlemmende kritik mod de nuværende rammevilkår for muslingefiskeriet i Limfjorden. Herunder følger deres opråb i direkte citater:
Det unfair trawler-stempel og tabt areal
»I Limfjorden er der 23 muslingefartøjer. Vi fisker med små både og lette skraberedskaber, men bliver slået i hartkorn med store trawlere. Ja, muslingefiskeri påvirker havbunden, men forskningen fra DTU-Aqua viser, at effekten er lokal og begrænset.«
»Store dele af Limfjorden er i dag lukket for fiskeri. Fiskeri er tilladt i cirka 20 pct. af fjordens samlede areal, men reelt fisker vi i 1,5 pct. af fjorden. Dybdekravene betyder, at vi reelt kun har adgang til en meget lille del af de områder, hvor muslingerne faktisk findes.«
Bureaukratisk lammelse og rigide bøder
»Samtidig oplever vi en sagsbehandling fra Fiskeristyrelsen, der er så langsom og ineffektiv, at bådene må ligge stille i månedsvis i fiskesæsonen, mens de venter på licens til at fiske. Hvilke andre erhverv ville finde sig i det?«
»De nyeste lovkrav betyder, at fiskerne allerede på bådene skal vurdere, hvor stor en del af their last der er muslinger eller bifangst som søstjerner, krabber m.m. Hver art skal opgøres for sig selv, og fejlmarginen er 10 pct., ellers får fiskeren en bøde på 5.000 kr. Samme bøde falder, hvis fiskeren ikke rammer kajen på det tidspunkt, som skal opgives to timer før ankomst.«
Identitetskrisen og Chile-absurditeten
»Muslingeerhvervet skaber arbejdspladser i byerne omkring Limfjorden, og da der er blevet fisket muslinger i fjorden siden Stenalderen, er muslingeerhvervet en vigtig del af områdets kultur, historie og identitet. Nykøbing Mors er kendt som ›Danmarks skaldyrshovedstad‹, mens Løgstør markedsfører sig som ›Muslingebyen‹, men forsvinder muslingeerhvervet, må begge byer se sig om efter en ny identitetsmarkør.«
»Hvis man politisk mener, at danskerne fremover skal spise muslinger importeret fra Chile, hvilket ikke giver mening hverken klimamæssigt eller erhvervspolitisk, bør man lukke erhvervet ned og kompensere fiskerne. Alternativet er, at erhvervet lider en langsom død.«
Læs hele det oprindelige debatindlæg på Jyllands-Posten via JP.dk.
