Af redaktionen FiskerForum.dk
Øresten fra skrubber giver DTU Aqua ny viden om fiskenes vandringer og de miljøforhold, de møder gennem livet. De første undersøgelser fra Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Nibe Bredning viser markante forskelle og peger samtidig på, at skrubberne i Nissum og Ringkøbing Fjord kan have været udsat for mere iltsvind.
Det skriver Fiskepleje i artiklen »Øresten fortæller om fjordskubbens liv«
Hvor opholder fjordskrubben sig gennem livet, og bevæger den sig mellem fjord og åbent hav? Det forsøger forskere fra DTU Aqua at finde svar på gennem forskningsprojektet COASTFISH, hvor skrubbernes øresten – også kaldet otolitter – fungerer som en slags biologisk »sort boks«.
Ørestenene vokser gennem hele fiskens liv og optager samtidig sporelementer fra det omgivende vand. Det gør det muligt både at aldersbestemme fisken og rekonstruere en del af dens færden og de miljøforhold, den har været udsat for.
Skrubberne i undersøgelsen er fanget af lokale fritidsfiskere i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Nibe Bredning.
Kort over de steder, som skrubberne i undersøgelsen stammer fra
Nogle bliver i fjorden – andre vandrer
Ved at måle indholdet af strontium i ørestenene kan forskerne få et billede af, hvilken saltholdighed fiskene har opholdt sig i.
De foreløbige resultater viser, at skrubber fra Nibe Bredning og Nissum Fjord hovedsageligt bliver i fjordene.
I Ringkøbing Fjord er billedet mere varieret. Nogle skrubber ser ud til at blive i fjorden hele livet, mens andre bevæger sig mod områderne omkring slusen og tilsyneladende også ud af fjorden.
Resultater af undersøgelse af skrubbers vandring ind og ud af fjorde
Øresten afslører tegn på iltsvind
Forskerne undersøger også mangan i ørestenene. Mangan kan bruges som indikator for, om fiskene har opholdt sig i iltfattige områder.
Her viser de foreløbige analyser tydelige forskelle.
Skrubber fra Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord har høje koncentrationer af mangan, mens niveauet er lavere hos skrubberne fra Nibe Bredning.
Det tyder ifølge DTU Aqua på, at fiskene fra Nissum og Ringkøbing Fjord kan have oplevet iltsvind oftere eller gennem længere perioder.
Forskerne understreger dog, at der fortsat er usikkerhed. De usædvanligt høje mangankoncentrationer kan være direkte forbundet med iltsvind, men kan også hænge sammen med iltfattigt sediment, der hvirvles op fra fjordbunden under blæsevejr.
Vil følge skrubberne tættere
Et næste skridt kan blive at mærke skrubber i de tre områder og dermed følge deres bevægelser mere præcist.
DTU Aqua peger også på muligheden for at kombinere regelmæssige iltmålinger i fjordene med efterfølgende analyser af ørestenene. Det kan give forskerne et bedre svar på, hvor præcist mangan afspejler iltsvind – og hvordan skrubberne klarer sig under dårlige iltforhold.
Skrubben er interessant både biologisk og fiskerimæssigt. Arten lever fra åbent hav og fjorde til ferske vandløb og har betydning for både erhvervs- og fritidsfiskeriet.
I de vestvendte fjorde og Limfjorden er fjordskrubben ikke mindst værdsat for sit fyldige kød og sin fastere konsistens sammenlignet med havskrubben.
Øresten fra skrubbe fanget i Ringkøbing Fjord
Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med blandt andre Ringkøbing-Skjern Kommune, lokale fritidsfiskere, GEUS og SEGES og er en del af projektet Fish stocks in coastal waters (COASTFISH), som medfinansieres af EU gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.
Læs mere hos Fiskepleje:
