Straksregulering nr. 42, 2026 – om overflytning af makrel fra Fiskereserven til bagatelordningen i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen
Med virkning fra og med 2. september 2026 overføres 30 tons makrel fra Fiskereserven til bagatelordningen, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1571 af 4. december 2025 om regulering af fiskeriet (reguleringsbekendtgørelsen).
For at sikre det kystnære fiskeri af makrel for mindre fartøjer samt fiskeri af makrel i bundgarn overføres der 30 tons makrel fra Fiskereserven til bagatelordningen i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, jf. § 128, stk. 1, nr. 1, i reguleringsbekendtgørelsen. Der er herefter afsat i alt 147.367 kg til fiskeri på bagatelordningen for makrel, jf. § 11 i reguleringsbekendtgørelsen.
Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1571 af 4. december 2025 om regulering af fiskeriet § 17.
Straksreguleringen træder i kraft den 2. september 2026 og er gældende til og med 31. december 2026, med mindre andet fastsættes.




















