Af redaktionen FiskerForum.dk
Nye europæiske retningslinjer for naturgenopretning skal hjælpe Danmark med at føre EU’s Naturgenopretningsforordning ud i livet. Dansk forskning fra DTU Aqua spiller en væsentlig rolle i arbejdet, og budskabet er interessant set med fiskeriets øjne: Det er ikke nødvendigvis nok at begrænse én aktivitet i et havområde. Presset kan blot flytte sig til andre aktiviteter, som lokalt kan være lige så skadelige for biodiversiteten.
Det skriver DTU Aqua blandt om i artiklen »Nye europæiske guidelines med stærkt bidrag fra dansk forskning..«
Danmark står foran en omfattende opgave med at genoprette natur og biodiversitet i de kystnære farvande. Nu kommer en række nye europæiske anbefalinger, som skal hjælpe myndighederne med at prioritere indsatsen.
EU-programmet Biodiversa+ har offentliggjort otte såkaldte policy briefs, der bygger på fire års europæisk forskning. En af dem handler specifikt om genopretning af marine og kystnære økosystemer.
Danske forskere har spillet en væsentlig rolle gennem projektet MPA4Sustainability, som ledes af professor David Lusseau fra DTU Aqua. Målet er blandt andet at finde frem til, hvor en naturgenopretningsindsats giver størst effekt – og hvordan menneskelige aktiviteter påvirker mulighederne for, at livet vender tilbage.
»For at sikre, at genopretningsindsatser giver varige resultater, er vi nødt til at forstå, hvor investeringer vil have størst effekt, og hvordan marine økosystemer påvirkes af menneskelige aktiviteter,« siger David Lusseau.
En begrænsning kan flytte presset
Et centralt budskab fra forskerne er, at marine beskyttede områder skal betragtes som hele økosystemer. Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at udpege et Natura 2000-område og derefter fokusere reguleringen på én bestemt art, naturtype eller menneskelig aktivitet.
Ifølge David Lusseau kan en sådan tilgang ligefrem få utilsigtede konsekvenser. Hvis én aktivitet begrænses, kan andre aktiviteter nemlig vokse og dermed skabe et nyt pres på det samme område.
»Det skyldes, at begrænsning af én aktivitet kan føre til en stigning i andre aktiviteter, som lokalt kan være lige så eller endda mere skadelige for biodiversiteten samlet set,« siger DTU Aqua-professoren.
Det er et væsentligt perspektiv i en dansk debat, hvor fiskeri, skibsfart, offshore-energi og naturbeskyttelse konkurrerer om pladsen på havet.
Fiskeriet er én blandt flere interesser på havet
Forskningen peger derfor mod en mere økosystembaseret forvaltning af de marine beskyttede områder. MPA4Sustainability har udviklet metoder, der kan analysere biodiversitetsrisici på tværs af tusindvis af beskyttede havområder og vurdere påvirkningerne fra forskellige menneskelige aktiviteter.
For Danmark bliver udfordringen ifølge forskerne at finde de områder, hvor en indsats giver størst mulig økologisk gevinst, samtidig med at samfundets behov så vidt muligt tilgodeses. Set fra fiskeriets side er det en vigtig pointe. Naturgenopretningen foregår ikke i et tomt hav, men i farvande, hvor fiskeri skal fungere side om side med blandt andet skibstrafik, energiudbygning og andre aktiviteter.
Bedre målinger af livet under overfladen
Forskerne efterlyser samtidig bedre overvågning af, om naturgenopretningen rent faktisk virker. Her kan miljø-DNA – eDNA – blive et vigtigt supplement til traditionelle undersøgelser. Ved at analysere genetiske spor i havmiljøet kan forskerne følge ændringer i biodiversiteten over store områder. Det kan give myndighederne et stærkere grundlag for løbende at justere indsatsen efter de faktiske ændringer i havmiljøet.
Forskning fra Øresundsregionen viser desuden, at forskellige regler og forvaltningsformer på hver sin side af en landegrænse kan gøre genopretningen vanskeligere. Derfor anbefales et tættere samarbejde mellem de myndigheder, der beskæftiger sig med fiskeri, biodiversitet og marin fysisk planlægning.
Fra forskning til virkelighed på havet
Danmark er netop nu i gang med at udarbejde sin nationale genopretningsplan under EU’s Naturgenopretningsforordning, og derfor kommer de nye anbefalinger på et centralt tidspunkt. For David Lusseau bliver den store udfordring nu at få forskernes viden omsat til praktiske beslutninger.
»Forskningsmiljøerne har opbygget værdifuld viden om, hvad der virker inden for marin naturgenopretning. Udfordringen er nu at sikre, at denne viden bliver en del af de beslutninger, der former fremtidens have.«
For fiskeriet bliver det afgørende, hvordan den tankegang omsættes til konkret regulering på havet – og om myndighederne reelt anlægger den helhedsbetragtning, forskerne selv efterlyser, når forskellige menneskelige påvirkninger skal vurderes.
Policy briefen Marine and Coastal Ecosystem Restoration er én af otte nye publikationer, der skal understøtte gennemførelsen af EU’s Naturgenopretningsforordning.
