WWF skræmmekampagne bevæger sig på kanten af misinformation

I en Kronik i Altinget.dk i dag den 17. maj kl. 05.00 kunne man læse et indlæg af afgående generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, at »Dansk farvand ikke får det bedre af regeringens fejlagtige tilgang til natur-beskyttelse«.

Bo Øksnebjerg skriver, at hvis naturen i vores farvande skal genoprettes, skal den beskyttes ordentligt. Men regeringen fortsætter med at begå de samme fejl og udpeger de forkerte områder til beskyttelse. Imens fortsætter aktiviteter som trawlfiskeri og sandsugning som vanligt der, hvor hav-naturen har akut behov for hjælp.

En så ensidig udlægning af problemerne i vores havmiljø, kan kun undre, for de største presfaktorer her, har den afgående generalsekretær end ikke omtalt, når han omtaler Regeringens fejlagtige tilgang til naturbeskyttelse.

• Hvor er omtalen af de store udledninger fra floderne, hvis udløb ender i Østersøen og hvor kvælstofmængden er mange gange større end de danske udledninger.
• Hvor er omtalen af de mere end 1,6 millioner tons ammunition der er dumpet i Danmarks nærhed, gennemrustne granater, torpedoer og krigsgasbomber, der nu lækker deres giftigheder ud til havmiljøet.
• Hvor er omtalen af de mere end 4.500 overløbsbygværker der findes spredt over hele Danmark i forbindelse med vores rensningsanlæg. Kloakoverløb der lader helt urenset spildevand løbe ud i vores vandløb og videre ud i vores kystnære havområder. Denne udledning af koncentreret organisk stof medfører både iltsvind og / eller trænger ind i gydebankerne.
• Hvor er omtalen af konsekvenserne omkring sandsugning og ral-udnyttelse fra vores fiske- og gydepladser kystnært.
• Hvor er omtalen af dumpning af havneslam i vores havmiljø. Hvilket igen øger risikoen for iltsvind, uklart vand og mindre liv under havoverfladen.
• Hvor er omtalen af den negative betydning af EU’s naturbeskyttelses-direktiver, der utilsigtet har fået både skarv og sæl-bestanden i Danmark til at nå så stort et omfang og koncentration, at de nu udgør en direkte risiko for vores fisk og skaldyr og dermed risikerer at sætte vores økosystem (havet) i ubalance.
• Hvor er omtalen af de konsekvenser som de mange havmøller opsat, der påvirker havmiljøet negativt og vi kunne blive ved med at pege på presfaktorer, som Miljøorganisationerne end ikke omtaler når snakken komme ind på hav-naturens tilstand.

Nej det er langt nemmere at skyde skylden på fødevareerhvervene, der ikke mønstre så mange vælgere, at det for partierne, politikerne og dermed også miljøorganisationerne er letkøbte stemmer i istedet at udpege de virkelige syndere.

HUSK – at mens udskamnings-kampagner kan være effektive til at skabe bevidsthed og mobilisering af offentligheden, er det endnu vigtigtere at tilstræbe en ærlig, faktabaseret samt konstruktiv dialog og et samarbejde mellem alle interessenter, herunder landbruget, fiskeriet, for at finde bæredygtige løsninger på de miljømæssige udfordringer. Derfor bør udskamning af enkelte erhvervsgrupper ikke være vejen frem, hr. Bo Øksnebjerg.

Derfor kunne Bo Øksnebjergs kritik måske stå sig bedre, hvis der var en præcisering af hvad man må i de enkelte områder i Kattegat. Så når han i sin kronik i dag skriver, »Som det er i dag, bliver der tilladt en lang række aktiviteter i de beskyttede områder. Det gælder eksempelvis sandsugning, udledning af forurenet vand og ifølge Bo Øksnebjerg, den formentlig værste aktivitet, nemlig fiskeri med bundslæbende redskaber.« Så burde det være på sin plads her, kort at præciserer hvor der helt præcist foregår noget, som kan støde den afgående generalsekretær så meget, at han helt enkelt blander tingene sammen, så man som udenforstående nemt kunne få det indtryk, at alle ulyksagligheder kun stammer fra Fiskeriet..

Også den nu afgående generalsekretør fra WWF (Verdensnaturfonden) omtale af et Natura 2000 område midt i Kattegat, hvor ham bevist eller ubevist kobler sandsugning, udledning af forurenet vand samt bundtrawl til dette område.

Bo Øksnebjerg har ellers en fin beskrivelse af området midt i Kattegat, hvor han fortæller at der her findes et dramatisk istidslandsskab under havets overflade med meget særprægede navne.

»Kims top / Ryg« og som en del heraf, »Den kinesiske mur«, der er et hav-naturområde, hvis lige ikke findes andre steder i Danmark. Det er en del af det vigtigste levested for marsvin i Kattegat og Skagerrak med naturtyper som stenrev og sandbanker, fortæller Bo Øksnebjerg ganske rigtigt og omtaler også mudderbunden her, med de dybe slugter, der både huser torsk, tunger, jomfruhummer og en række andre fisk- og skaldyrarter.

Området er levested for adskillige algearter, der kun lever netop her, ligesom det langpiggede søpindsvin kun er fundet lige præcis på »Kims top«.

»Kims top / Ryg« med »Den kinesiske mur« er udpeget til Natura 2000-område. På almindeligt dansk betyder det beskyttet naturområde.

Men beskyttelsen rækker dog ikke længere til, som Bo Øksnebjerg meget malende beskriver som, »der bundtrawles på kryds og tværs efter særligt jomfruhummere i store dele af området. Det betyder, at naturen på havbunden er stærkt fragmenteret og påvirket af det intensive og kroniske erhvervsfiskeri.« Det er klart at det er der jo ingen der kan godtage, endsige modsige.

MEN Men – Det er hammer forkert, at drage denne sammenligning med, at netop dettte område gennemtrawles på kryds og tværs. Det er rigtigt at da man i tiders morgen blev enige om at beskytte disse områder, der var opmærksomheden særligt på stenrevene og sandbankerne. Det har man fulgt 100 procent siden, for der er ikke blevet trawlet på disse følsomme områder (særligt afmærket områder). Kun på den bløde mudderbund, hvor specielt jomfruhummerne opholder sig, fiskes der med bundtrawl – men kun i ca. 10 procent af området. Men her ødelægger man ikke noget, som man ellers får indtryk af i kronikken fra Bo Øksnebjerg.

Man får hurtigt det indtryk som fiskere, at den skræmmekampagne som er iværksat af både Danmarks Naturfredningsforening DN og Verdensnaturfonden WWF, kun har til formål at udskamme et helt erhverv og skræmme politikerne til at tage beslutninger, som i sidste ende kan afslutte det danske fiskeri. Et fiskeri som iøvrigt udgør næsten 90 procent af landingerne i dansk fiskeri.

Men husk nu på:

• Danske fiskere overfisker ikke, de følger de biologiske anbefalinger (ICEC) og de retningslinjer der foreskrives i »Den fælles fiskeripolitik i EU«.
• Der fiskes selektivt, uden større bifangster og der tages et behørigt hensyn til både havmiljø og hav-naturen.
• Størstedelen af det danske fiskeri er MSC certificeret og bæredygtigt, som iøvrigt anbefales af Verdensnaturfonden WWF, nemlig at købe fisk og skaldyr med det lille blå MSC mærke.

Du kan læse Bo Øksnebjergs kronik her