Videnskaben bag det faste fodfæste: Derfor blæser stormvejret ikke fiskeren omkuld

Af redaktionen FiskerForum.dk

Datalogi i styrehuset, komplekse EU-kvoter på skrivebordet og et konstant stormvejr i den offentlige debat. Vor tids fisker lever i et krydspres af dimensioner – og alligevel melder erhvervet om en sjælden indre balance med et urokkeligt pejlemærke. Svaret på fiskerens mentale robusthed skal findes i evolutionen og havets helt særlige kemi med den menneskelige hjerne.

Vor tids fisker er en fascinerende og hypermoderne figur, der står solidt i spændingsfeltet mellem et af verdens ældste erhverv og en højteknologisk virkelighed. Hvor fortidens fisker ofte blev portrætteret som den barske, tavse enspænder i gummistøvler, er nutidens fisker i dag en højteknologisk navigatør, bureaukrat og naturforvalter. Det er et erhverv, der kræver, at man mestrer alt fra avancerede 3D-bundskannere i et cockpit-lignende styrehus til komplekse EU-kvoter, landingsforpligtelser og Excel-ark.

Men midt i dette konstante stormvejr af digitale krav, skrappe reguleringer og en til tider hård offentlig debat om havmiljøet, finder man en faggruppe i total indre balance. Fiskeren står urokkeligt og uden vaklen på dækket – både bogstaveligt talt i kulingen, men også i overført betydning som en erhvervsdrivende, der bevarer fodfæstet og det mentale overskud i en omskiftelig verden.

Nye forskningsresultater inden for mental sundhed kaster nu lys over, hvorfor netop fiskerne formår at bevare denne bemærkelsesværdige jordforbindelse. Svaret gemmer sig i det element, de har valgt som deres arbejdsplads: Havet.

Havet lader hjernens batteri op

Hvor landjordens moderne arbejdsliv i dag slider på folks mentale sundhed, har fiskerne ubevidst fat i den lange ende. Jesper Ovesen Dahlgaard, der forsker i mindfulness og mental sundhed ved VIA University College, forklarer til Videnskab.dk, at den menneskelige hjerne har to former for opmærksomhed.

Når fiskeren sidder foran computeren og kæmper med logbøger eller tolker komplekse data, bruges den ’fokuserede opmærksomhed’. Den fungerer som et batteri, der hurtigt løber tør og skaber stress. Men når blikket rettes ud over det åbne hav, slår hjernen over i ’den brede opmærksomhed’.

»Havet kræver ikke, at vi fokuserer på noget bestemt. I stedet kan opmærksomheden vandre frit mellem bølgerne, horisonten og lydene fra vandet. Den mere åbne form for opmærksomhed giver hjernen mulighed for at restituere, hvilket virker beroligende og afstressende,« forklarer Jesper Ovesen Dahlgaard.

For fiskeren betyder det, at de mange timer på havet fungerer som en automatisk, mental genopladning, som landkrabber må gå til psykolog eller meditere for at opnå.

Evolutionær tryghed ved horisonten

En anden forklaring på fiskerens solide psyke skal findes dybt begravet i vores fælles gener, nærmere betegnet i den såkaldte biofili-hypotese. Mennesket er udviklet i og af naturen, og gennem titusinder af år har kyster og have været kilde til mad, transport og ren overlevelse.

Mens moderne bymennesker spærres inde på kontorer foran skærme – hvilket skaber en følelse af fremmedgørelse og stress – arbejder fiskeren i det miljø, vores hjerner oprindeligt er designet til. Ved havet kan man se helt til horisonten. Evolutionært betyder det, at der ikke er nogen risiko for, at farer pludselig springer frem. Man kan sænke skuldrene. Mødet med det åbne vand opleves dybt i nervesystemet som en tilbagevenden til noget velkendt og trygt.

Ærefrygt fjerner de små hverdagsbekymringer

Fiskeriet er i dag en benhård forretning, men det indeholder også et element af det, psykologer kalder ‘awe’ – en følelse af ærefrygt og beundring for noget, der er større end én selv.

Når man står over for det storslåede, enorme ocean, flyttes opmærksomheden automatisk væk fra egne, små hverdagsbekymringer. Ifølge den psykologiske teori ‘Broaden and Build’ gør den form for positive naturoplevelser os mere åbne, nysgerrige og mindre fastlåste i vores tanker. Det modvirker den tunnelsyn og fastlåshed, som stress og bekymringer normalt skaber.

Et fast pejlemærke i livet

Det er netop denne konstante vekselvirkning med havet, der forklarer det urokkelige og faste pejlemærke i fiskerens liv. Fiskeren har bevaret kontakten til sig selv, til kroppen og til naturens rå elementer – en kontakt, som forskerne peger på, at mange moderne mennesker helt har mistet.

Selvom hverdagen i dag kræver en skarp forretningssans som direktør for egen virksomhed, er kernen af det særlige fisker-DNA fuldstændig intakt. Vor tids fisker er en harmonisk sammensmeltning af en moderne forretningsmand og en sej traditionalist, hvis indre kompas altid peger mod havet. Det er havets helt egen naturmedicin, der giver den nødvendige ro, balance og jordforbindelse til både at håndtere de teknologiske algoritmer i styrehuset og de tunge net på et gyngende hav.