Leder af redaktionen FiskerForum.dk
Med vedtagelsen af L5 skærpes kursen mod landbrugets kvælstofudledning, og fra 2027 skal en ny udledningsbaseret regulering være med til at bringe de danske fjorde og kystvande tilbage i god økologisk tilstand. Men samtidig findes der omkring 4.300 overløbsbygværker, hvor fortyndet, urenset spildevand kan ende direkte i vandmiljøet. For fiskeriet rejser det et principielt spørgsmål: Hvis målet virkelig er flere fisk, mindre iltsvind og renere fjorde – har vi så råd til hovedsageligt at diskutere kvælstof fra markerne, mens andre belastninger af havmiljøet risikerer at stå i skyggen?
Folketinget har nu vedtaget L5 – den nye gødskningslov, som skal danne rammen om fremtidens regulering af land- og skovbrugets udledning af næringsstoffer. Fra 2027 erstattes den hidtidige markregulering af en udledningsbaseret regulering. Det betyder grundlæggende, at fokus flyttes fra, hvor meget gødning landmanden tilfører marken, til hvor meget kvælstof bedriften beregnes at udlede til vandmiljøet.
Formålet er klart: Belastningen af fjorde og kystvande skal ned.
For fiskeriet burde det umiddelbart være positivt. Et sundere havmiljø med mindre næringsstofbelastning og mindre risiko for iltsvind er i alles interesse – ikke mindst fiskernes. Men spørgsmålet er, om Danmark rammer problemet præcist nok. For samtidig med at landbrugets kvælstof bliver reguleret stadig mere detaljeret, findes der en anden udledning, som er meget mere synlig, når den sker:
Urenset, regnfortyndet spildevand fra kloaksystemet.
70 procent – men hvad ligger bag tallet?
Den officielle danske opgørelse er klar. Miljøstyrelsen har med henvisning til Aarhus Universitets overvågning oplyst, at landbruget står for omkring 70 procent af den landbaserede kvælstofudledning til havet. Rensningsanlæg og øvrige såkaldte punktkilder tegner sig ifølge samme opgørelse for omkring 10 procent, mens resten henføres til den naturlige baggrundsudledning.
Det er væsentligt at understrege, at de 70 procent derfor ikke blot er et politisk udsagn. Det er det officielle faglige grundlag, som myndighedernes regulering tager udgangspunkt i. Men netop dét grundlag har gennem årene været udsat for kritik fra dele af landbruget.
Kritikken handler blandt andet om modeller, beregningsforudsætninger, retention og om, hvordan kvælstoffet fordeles mellem menneskeskabte og naturlige kilder. Der har fra landbrugsside været fremlagt alternative beregninger, som når frem til en langt mindre andel fra landbruget – i nogle tilfælde omkring 10 procent. Det er en kolossal forskel.
Og netop derfor bør diskussionen ikke reduceres til et valg mellem »70 eller 10 procent«. Det interessante spørgsmål for både landbrug og fiskeri er snarere: Hvor sikkert kan vi placere belastningen og regulerer vi alle væsentlige kilder med samme konsekvens og dokumentationskrav?
Mens markerne reguleres, løber kloakkerne over
Her opstår paradokset – Mens staten gennem L5 vil regulere landbrugets kvælstofudledning helt ned på bedriftsniveau, har Danmark fortsat tusindvis af overløbsbygværker i kloaksystemet. Miljøstyrelsen oplyser, at der findes omkring 4.300 overløbsbygværker ved renseanlæg og på kloakledninger.
Når fælleskloakken ikke kan rumme vandmængden under kraftig regn, kan et overløb træde i funktion. Her ledes en blanding af regnvand og urenset hus- og eventuelt industrispildevand ud i recipienten. Det kan være et vandløb, en sø, en fjord eller havet. Og det er vigtigt at forstå forskellen.
Gødning, der tilføres en mark, er ikke det samme som en direkte udledning af gylle til havet. En del af kvælstoffet optages af afgrøderne, mens en del tabes og transporteres gennem jord, dræn, grundvand og vandløb, før noget når kystvandet. Et kloakoverløb er derimod en direkte udledning til vandmiljøet.
Miljøstyrelsen skriver selv, at spildevand og overløb indeholder næringsstoffer, som påvirker blandt andet fisk, muslinger, tang og den øvrige natur, og at næringsstofferne kan bidrage til algevækst og efterfølgende iltsvind.
Spildevand er ikke kun et spørgsmål om kvælstof
Set fra fiskeriets side er der endnu en væsentlig forskel. Når diskussionen om vandmiljøet næsten udelukkende bliver ført i tons kvælstof, risikerer man at overse, at spildevand er en langt mere kompleks blanding. Spildevand fra fælleskloakerede områder kan stamme fra både husholdninger og virksomheder og kan derfor indeholde langt andet end kvælstof og fosfor. Det kan eksempelvis være organiske stoffer, bakterier, miljøfremmede stoffer og rester fra menneskers og virksomheders anvendelse af kemikalier og lægemidler.
Dermed er spørgsmålet om overløb ikke alene et kvælstofregnskab. For et havmiljø og de organismer, der lever i det, er den samlede påvirkning interessant. Og her bliver sammenligningen med landbruget relevant:
Hvis en landmands beregnede kvælstoftab fra en mark skal reguleres stadig mere præcist, bør samfundet så ikke samtidig kunne dokumentere, hvad der kommer ud af kloaksystemets overløb, hvor meget der kommer – og hvor ofte det sker?
4.300 steder bør interessere fiskeriet
Miljøstyrelsens eget tal på omkring 4.300 overløbsbygværker understreger problemets omfang. Det betyder ikke, at alle 4.300 konstant udleder spildevand. Overløbene fungerer som en slags sikkerhedsventiler, når især fælleskloakerede systemer bliver overbelastet af regnvand. Mængden varierer derfor betydeligt med vejret. Men netop klimaforandringer og hyppigere kraftige regnhændelser gør spørgsmålet stadig mere relevant.
DANVA oplyser samtidig i 2026, at spildevandsselskaberne mangler mere end 680 udledningstilladelser, og organisationen vurderer, at hovedparten af disse vedrører overløbsbygværker fra fælleskloakker. Det bør give anledning til eftertanke. For mens der er politisk flertal for at etablere et omfattende nyt kontrol- og beregningssystem for landbrugets kvælstof, kæmper spildevandssektoren altså fortsat med helt grundlæggende forhold omkring tilladelser til eksisterende udledninger.
Men overløbene frikender ikke landbruget
Her er det samtidig vigtigt ikke at vende regnestykket på hovedet. At der udledes urenset spildevand ved overløb betyder ikke automatisk, at landbrugets kvælstofbelastning er ubetydelig. Tværtimod viser de officielle opgørelser fortsat, at landbruget er langt den største danske landbaserede kilde til kvælstofbelastningen.
DANVA – spildevandssektorens egen brancheorganisation – henviser ligeledes til, at omkring 70 procent stammer fra landbruget. Organisationen oplyser, at der i 2024 blev udledt 764 ton kvælstof fra overløbsbygværker, svarende til under 1,5 procent af den samlede kvælstofudledning til vandmiljøet. Det er et vigtigt tal at have med.
Men det besvarer ikke hele spørgsmålet. For kvælstof er kun én parameter, når man skal vurdere spildevands påvirkning af et lokalt vandmiljø. Og en relativt lille national andel kan stadig have betydning lokalt, hvis udledningen sker koncentreret i en følsom fjord, å eller et kystnært område.
Fiskene er ligeglade med, hvilken sektor forureningen kommer fra
Det er måske den vigtigste pointe set fra fiskeriets side. En fisk i en dansk fjord interesserer sig ikke for, om belastningen stammer fra en mark, et renseanlæg, et kloakoverløb, atmosfærisk deposition eller en anden kilde. Den reagerer på vandkvaliteten. Hvis ilten forsvinder, hvis bunddyrene dør, eller hvis gyde- og opvækstområder forringes, er resultatet det samme for fiskeriet. Derfor burde udgangspunktet for dansk vandmiljøpolitik være enkelt:
Find kilderne. Mål dem. Dokumentér dem. Og sæt ind dér, hvor man får den største miljøeffekt.
L5 kan meget vel være en nødvendig del af den indsats. Men hvis reguleringen skal have troværdighed, må den ledsages af samme konsekvente krav til andre belastningskilder.
L5 indfører et helt nyt kvælstofregime
Lovforslaget blev fremsat den 25. juni 2026 og er nu vedtaget af Folketinget. Loven er en del af implementeringen af »Et Grønt Danmark« og skaber grundlaget for, at den nuværende markregulering fra 2027 erstattes af en udledningsbaseret regulering. Det betyder, at landmandens ramme fremover knyttes til en beregnet udledning af kvælstof til vandmiljøet.
Aarhus Universitet har i den forbindelse været involveret i udviklingen af det faglige grundlag for den såkaldte NUAR-beregner, som skal beregne kvælstofudvaskningen fra markerne. Derudover indeholder modellen en miljøgaranti: Hvis arealomlægning og øvrige virkemidler ikke giver den nødvendige reduktion, kan reguleringen strammes yderligere.
Målet må være et renere hav – ikke at vinde kampen om skyld
Debatten om landbrugets kvælstof og spildevandsoverløb ender alt for let som en kamp mellem sektorer.
Landbruget peger på spildevandet og spildevandssektoren peger på landbrugets langt større nationale kvælstofbidrag. Politikerne peger på de modeller, der ligger til grund for vandplanerne. Men for fiskeriet er spørgsmålet i virkeligheden et andet.
Men hvad virker?
Hvis L5 reducerer den reelle kvælstofbelastning og giver mere ilt, flere bunddyr, mere ålegræs og bedre betingelser for fiskebestandene, er det positivt. Men hvis Danmark bruger enorme ressourcer på at regulere én kilde med stadig større matematisk præcision, samtidig med at direkte udledninger fra andre kilder ikke måles og dokumenteres med tilsvarende sikkerhed, risikerer miljøpolitikken at miste både effekt og folkelig opbakning.
Derfor burde vedtagelsen af L5 ikke være afslutningen på diskussionen. Den burde være begyndelsen på et langt større spørgsmål:
Hvis Danmark virkelig vil redde fjordene og kystvandene, hvorfor stiller vi så ikke samme grundlæggende krav til alle betydende udledere – mål udledningen, dokumentér indholdet og reducer belastningen dér, hvor havmiljøet får mest ud af indsatsen?
- For landmanden skal kunne dokumentere sin mark.
- Så bør samfundet også kunne dokumentere, hvad der løber ud af kloakrøret.
Og ude i fjorden er fiskene næppe optaget af, hvem der får skylden. De har først og fremmest brug for rent vand og ilt nok til at leve.
Hvis vi kræver stadig større præcision i beregningen af, hvad der forlader landmandens marker, bør vi så ikke kræve mindst lige så stor viden om, hvad der kommer ud af røret og direkte ud i vores fælles vandmiljø?
Se Video og optagelse af Knud Jeppesens facebook opslag– God fornøjelse med videoen – og vurder selv, hvilke tanker den sætter i gang.
