Urimelige regler: Absurd når fejlskøn giver bøder
Skipper Ejner og sønnen Rasmus Klitlund havde et marginalt fejlskøn af 48 tons brisling med FN 267 »Emilie«. Det udløste en administrativ bøde på 5.000 kroner - Helt urimeligt.

Urimelige regler: Absurd når fejlskøn giver bøder

I rækken af uforståelige regler og forordninger fra EU, toppes listen også af reglen om skønnet vægt, der i tilfældet af fejlskøn af fangsten på mere end 10 procent udløser en bøde. »Helt urimeligt,« mener flere fiskere.

Et sådant tilfælde var skipper Ejner og sønnen Rasmus Klitlund ude for med FN 267 »Emilie«, da man var på brislingefiskeri i Kattegat først i oktober måned.

Til FiskeriTidende fortæller begge fiskere, at man havde haft et godt fiskeri af brisling, med nogle meget fine fisk. Derfor valgte »Emilie« at sætte kursen Skagen, istedet for Strandby, som de normalt gør, hvis de lander industrifisk. Nu ville de forsøge lykken i Skagen hos Werner Larsson Fiskeeksport A/S med en skønnet last på 42 tons »konsum-fisk« af brisling, som de også skrev i log-bogen.

Fejlskøn udløste bøde på 5000 kroner
Som ofte før stod Fiskerikontrollen klar på havnen, da FN 267 »Emilie« kom i land, og da fejlskønnet var mere end de tilladte 10 procent, har de to fiskere nu fået en administrativ bøde på 5.000 kroner. »Helt urimeligt,« mener skipper Ejner Klitlund, for der har ikke på noget tidspunkt været tale om bevist snyderi.

Ejner Klitlund giver en plausibel og rimelig forklaring. »Når vi fisker industrifisk, så pumpes de ind i lasten, og så dræner vi for vand og pejler, hvor mange tons vi har fanget. Her ved vi at 10 cm. brisling svarer til 1.700 kg. Et mål der fungerer rigtig godt og vi rammer nærmest altid inden for de 10 procent, vi må fejlskønne. Men når vi lander fisken som konsum, dræner vi ikke lasten for vand, for så kan vi ikke holde fisken på den rette temperatur. Det gør det så også langt sværere for os at se, hvor mange tons brisling, vi reelt har fanget, siger Ejner Klitlund, og påpeger samtidig, at her fejler systemet, når det udløser bøder på dette grundlag.

»Det er jo ikke fordi, vi prøver på at snyde. Vi skønner efter bedste evne, hvor mange tons brisling, vi har i lasten og skriver det i logbogen. Det er ikke den skønnede mængde, der bliver afskrevet på vores kvote, men den reelle mængde, vi lander, så der er jo ikke tale om snyd på nogen som helst måde. Derfor mener jeg også, at der er fejl i systemet, når vi får en bøde på dette grundlag, lyder det fra Ejner Klitlund.

Er en sådan regel rimelig og retfærdig
Fordi der i dette tilfælde udelukkende er tale om et fejlskøn på noget, som er svært at skønne helt nøjagtigt, og der ikke er tale om bevidst snyderi, mener Ejner Klitlund, der godt kunne tænke sig, at sagen kunne åbne op for en debat, siger han til FiskeriTidende.dk

»Der må helt klart være andre end os, der har været ude for det her problem. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal straffes økonomisk og hvem ved, måske også med point, fordi vi laver et fejlskøn. Et skøn der ligger lidt over, hvad der politisk er bestemt. Jeg mener helt klart, det er noget, vi skal have bragt op til debat. Er kontrollen på samme måde i andre EU-lande, eller er det igen kun Danmark, der går enegang og håndhæver loven,« siger Ejner Klitlund, som ikke har det godt med at få bøder for at udføre sit erhverv.

»Vi fisker efter lovgivningen og har ikke noget ønske om at snyde på nogen måde. Det ville være noget andet, hvis det var den skønnede mængde, der blev trukket fra vores kvote og ikke den faktisk landede mængde. Det er derfor, jeg ikke kan forstå, at det skal give en bøde,« siger Ejner Klitlund til slut.

Skriv et svar