Administrerende direktør Nils Chr. Jensen TripleNine Pharma AS er samtidig formand for Foreningen af Danske Fiskemels- og Fiskeoliefabrikker, har stillet sig selv nogle spørgsmål vedr. Tobis sagen om; Hvad er ret? Hvad er rimeligt? Og sidst Hvad er så rigtigt?
Nils Chr. Jensens indlæg bringes nedenfor uredigeret.
Efterfølgende er et forsøg fra min side på at forstå systemet ud fra de involverede parters ståsted. Det, der på godt dansk hedder en holistisk tilgang. Det har ikke været hensigten at træde på enkeltpersoner eller grupperinger, men hvis nogen føler sig trådt på efter at have læst resten, så undskylder jeg hermed.
Det kommer næppe som en overraskelse, at mine betragtninger går på dette års tobis regulering, som med erhvervsbriller på kun kan beskrives som en katastrofe.
Ret?
Biologerne kan med rette sige, at erhvervet var advaret. De prøver, som er analyseret fra fangsterne i 2010 og 2011, viser, at fangsten hovedsagligt udgøres af fisk født i 2009, og dermed er konklusionen, at rekrutteringen er dårlig. Skrabetogterne udført i 2011 i hhv. orkan og – gentaget 3 uger senere – i smult vande viser samme tendens. Sluttelig viser moniterings fiskeriet fra april 2012, at fangsterne domineres af fisk født i 2009, og at mængden af 1- og 2-årige tobis er på et meget lavt niveau.
Biologerne kan derfor uden tøven konkludere, at rekrutteringen er dårlig, biomassen på det lavest forsvarlige niveau, og derfor er der ikke basis for en tobiskvote i 2012. Den konklusion er forståelig ud fra de resultater, der ligger til grund for vurderingen. Så man kan roligt sige, at biologerne fik ret.
Det er så ikke det samme som, at de har ret, hvis man nu kigger på det med en fiskers øjne.
Rimeligt?
Fiskerne oplever, at der er masser af tobis på flere pladser i Nordsøen. Størrelsen på tobisen varierer, men det er jo ikke nødvendigvis et bevis på, at alle årgange er rimeligt repræsenteret i fangsterne.
Fiskerne kan fylde deres laster på et par dage. De mindste både fanger 40 tons om dagen og de større op til 600 tons om dagen. Det er betydeligt mere og hurtigere end i 2005-06, hvor det var svært at fange tobis.
Fiskerne oplever altså ikke i praksis, at mængden af tobis skulle være på et historisk lavt niveau. Er det så rimeligt, at fiskerne nu har mistro til biologernes vurdering? Historien viser jo, at biologerne også kan tage fejl – f.eks. i 2007, hvor kvoten af tobis blev sat ned i stedet for op grundet en ”modelfejl” omkring antallet af tobis per kg. I 2010 gik det galt med vurderingen af blåhvilling, som så medførte en unødig reduktion af kvoten på 90% i 2011. Tilsvarende fejlvurderede man mængden af sild.
Det er altså ikke første gang, at biologer og fiskere er ret så uenige om, hvor mange fisk, der er i havet.
Nu har EU jo heldigvis indført et såkaldt forsigtighedsprincip, som beskytter embedsmænd mod fejlagtige beslutninger. Det er med andre ord risikofrit at tage fejl, hvis der henvises til et forsigtighedsprincip. Det er derfor ikke muligt efterfølgende at sagsøge systemet for de tab, fejlen har påført en!
Rigtigt?
Nu er bestandsvurderinger jo ikke eksakt videnskab. Det er lettere at veje, måle og aldersbestemme en tobis, end det er at beregne det korrekte antal af 1-årige tobis i Nordsøen. Alligevel er det det, biologerne skal gøre.
Til det bruges en model, og denne model er baseret på kendte data. Så putter man sine nye data ind, og modellen kommer ud med et tal. Der kommer altid et tal ud, også selv om de data, der puttes ind, er forkerte.
Hvis de nye tal, man putter ind, ligner de kendte tal, modellen er lavet ud fra, er det, der kommer ud, nogenlunde retvisende. Men hvis de nye data nu ikke ligner de data, der ligger til grund for modellen, er det jo ikke sikkert, at det tal, der kommer ud, er rigtigt.
Det svarer lidt til, at hvis man nu har skudt sin riffel ind og så skifter kikkerten ud med en anden, så kan man godt både sigte og skyde, men det er jo ikke sikkert, at man rammer skiven. Og situationen bliver absolut ikke bedre af, at der kun er ét skud i bøssen.
Dette år adskiller sig fra tidligere, idet der er betydeligt flere 3-årige tobis, og det er modellen ikke gearet til. Det medfører større usikkerhed i bestemmelsen af antallet af disse. Bestanden kan altså være seks gange større end det tal, der kommer ud af modellen. Hvis det nu er tilfældet, er bestanden så stadig historisk lav?
Er grundlaget for bestandsvurderingen rigtig, eller tyr man til den nemme løsning og anvender forsigtighedsprincippet?
Er det rimeligt og veldokumenteret at gå så drastisk til værks og stort set stoppe fiskeriet efter tobis?
Den teoretiske beregning af mængden af tobis svarer langt fra til det, den praktiske verden skønner!
Konsekvenserne!
Set med fabrikkernes øjne er det umuligt at planlægge en rationel produktion, når kvoterne går som en yoyo og uden videre kan reduceres med 90%. Ingen inden for erhvervet, som har fulgt tobisfiskeriet gennem årene, har haft fantasi til at forudse kvoten for 2012.
Der er noget galt enten med systemet og/eller de modeller, der anvendes, når udsvingene kan blive så store! Der er behov for, at biologerne bliver bedre til at ramme, og så er det jo et spørgsmål, om det er indskydningen, eller det er kikkerten eller riflen, der skal udskiftes. Der er nok også behov for at have mere end et skud.
Årets kvote – eller rettere mangel på samme – får store konsekvenser på landsiden, blandt fiskere, fabriksarbejdere og de tilknyttede erhverv, og kvoten er endnu et søm til industrifiskeriets ligkiste i Danmark.
Erhvervet har fremover behov for stabile kvoter – og på et niveau, der giver mening. Så jeg håber, alle involverede parter snarligt finder en sådan fremadrettet løsning, for ellers kan man snart putte kisten i jorden.
Det kunne jo være, at forsigtighedsprincippet næste år skulle gælde for fiskere, erhverv og de samfund, der er afhængige af dette fiskeri. Det ville være ret og rimeligt. Og så må læseren vurdere, om det er rigtigt.
Kilde: TripleNine
FiskerForum.com
