Skarven udpeges som flaskehals i mærkningsforsøg fra DTU

Af redaktionen FiskerForum.dk

Et banebrydende mærkningsforsøg fra DTU Aqua afslører, at skarvens massive rovdrift på unge kystfisk i den vestlige Østersø efterlader få eller ingen fisk til andre rovdyr eller fiskere. Skarven æder i følge rapporten op mod 88 procent af unge torsk og skrubber i presset havmiljø. Forskere kalder det en potentiel dødelighedsflaskehals, som spænder ben for genopretningen af de kollapsede fiskebestande.

Skarvens rolle i det kystnære havmiljø har længe været genstand for intens debat mellem fiskere og fuglebeskyttere. Mens kystnære fiskebestande som den vestlige Østersøtorsk er kollapset over de seneste årtier på grund af overfiskeri, iltsvind og forurening, har manglen på håndfaste, kvantitative data om fuglenes reelle betydning hidtil mudret billedet.

Et nyt forskningsstudie fra DTU Aqua, anført af seniorforsker Niels Jepsen, kaster nu et sjældent og præcist lys over konflikten i et åbent marint kystområde. Ved hjælp af avancerede elektroniske PIT-mærker indopereret i tusindvis af vilde fisk i Genner Bugt, har forskerholdet over to år (2022 og 2024) dokumenteret et markant og hidtil uset prædationspres fra den lokale skarvkoloni.

Massive tab i »fiskebørnehaven«

I undersøgelsen blev i alt 2.783 torsk og 2.644 skrubber fanget i skånsomme bundgarn, mærket og genudsat. Efterfølgende scanninger af de gylpede mærker i de lokale skarvkolonier afslørede rystende tal.

Efter at have korrigeret rådataene med en præcis detekteringsfaktor via kontrollerede fodringsforsøg, kunne forskerne beregne den reelle dødelighed:

• Torsk (11–38 cm): I gennemsnit blev mellem 52 % og 88 % af torskene ædt af skarven, afhængigt af fiskenes størrelse.

• Skrubber (12–30 cm): Her ramte prædationen mellem 14 % og 84 %, hvor de mellemstore skrubber var de absolut mest udsatte.

Forskningen dokumenterer, at skarvens jagt er størrelsesselektiv – især over for fladfisk. Hvor skrubben finder et »størrelsesfristed«, når den passerer 22-24 cm, fordi den bliver for bred og svær for skarven at sluge, gælder det samme ikke for torsken. Tværtimod registrerede forskerne nogle af de allerhøjeste tabsrater blandt de største mærkede torsk (27+ cm).

En overset dødelighedsflaskehals

Undersøgelsens resultater indikerer, at det enorme pres i ynglesæsonen efterlader et kritisk minimalt råderum til resten af økosystemet:

»Prædation på de mest sårbare størrelser af både torsk og skrubbe var meget høj, hvilket efterlod et absolut minimum af fisk til enten økosystemets andre rovdyr eller de lokale fiskerer.«

Forskerne peger på, at de seneste års positive tendenser med over-gennemsnitlig ynglesucces for torsk i den vestlige Østersø og Kattegat aldrig har formået at slå igennem i form af flere voksne gydetorsk. Skarven fungerer her som en prop i systemet:

»Den høje rovdrift fra skarver, som er målt over to år i et åbent kystområde, peger på, at fuglene skaber en kritisk flaskehals for torsk og skrubber. Med den nuværende tætte skarvbestand dør der simpelthen så mange unge fisk i den vestlige Østersø, at de aldrig når at blive voksne.«

Da bestanden af voksne torsk er på et historisk lavpunkt, kan det massive tab heller ikke bortforklares med kannibalisme fra større artsfæller. Det konkluderes derfor i rapporten, at trods massive fiskerirestriktioner spiller skarven højst sandsynligt en aktiv rolle i at holde bestandene nede i det nuværende, skæve økosystem:

»Derfor er det meget sandsynligt, at skarvens rovdrift er medvirkende til, at bestandene af torsk og skrubber i den vestlige Østersø fortsat har det så svært, selvom der er indført strenge fiskerirestriktioner.«

Oprindelig videnskabelig rapport (Preprint): Jepsen, N., Olesen, M., Mikkelsen, J. S. & Strange, M. V. (2026). Cormorant predation on PIT-tagged cod and flounder in an open coastal system