Det spørger Formanden Anker Mejnertz for TripleNine Fish Protein retorisk sig selv om i dette indlæg og konstaterer samtidig, at med fastholdelse af de historisk lave tobis-kvoter, kan dansk industrifiskeri og følgeindustrierne se frem til et helt og aldeles forfærdeligt katastrofeår.
Indlægget bringes nedenfor uredigeret og i sin fulde længde.
Efter moniterings fiskeriet i april er forståelsen for stoppet af fiskeriet meget lille. Havde der ingen fisk været, havde det været en anden sag. Men mængden af 3-årige tobis er historisk høj, næsten 4 gange højere end det højeste i 13 år – og mindst 10 gange højere end de øvrige 12 år. Da denne aldersgruppe af fisk reduceres voldsomt af naturlige årsager, så mængden af 4-årige tobis kun er en brøkdel heraf, er det ikke til af forstå, at der ikke fortsat kan fiskes.
Det kunne så have været i de områder, hvor der er flest 3-årige.
Biologernes begrundelse er et “forsigtighedsprincip”, og da modellerne, der anvendes til beregningerne, er meget skrøbelige i forhold til større ændringer, er et forsigtighedsprincip i et vist omfang på sin plads.
Valutaindtjeningen på 2 mia. kr. er truet
Men det er ikke alene fiskene, der kan være truet, også et helt erhverv med mange mennesker og en nettovalutaindtjening på mere end 2 mia. kr. årligt.
Det giver f.eks. danskerne mulighed for at købe ca. 20.000 gennemsnitsbiler om året – uden at øge gælden til udlandet.
Bæredygtighed burde også omfatte valutaindtjeningen til landet.
Balance mellem, hvad vi som land tjener og betaler, er en forudsætning for, at det ikke går os som i Grækenland. Og den nemmeste valutaindtægt er immervæk den, man allerede har.
”Bæredygtighed” og ”forsigtighedsprincippet” burde også gælde for menneskene i erhvervet
Ejerne af bådene vil blive hårdt trængt i år, og de reddes vel kun af, at de seneste par års fiskeri har været godt med gode priser.
Værre er det for de ansatte på bådene. Da det jo ikke er fritidsfiskeri, vi taler om, drejer det sig om fra 2 til 5-6 personer pr. båd. De har kun understøttelsen at ty til.
I land bliver fabrikkerne ramt. Nogle steder har man fyret folk. Hos TripleNine håber vi, at kursusaktivitet (som hovedsageligt betales af det offentlige) er tilstrækkeligt. Baggrunden herfor er, at vi jo gerne skulle kunne køre med fabrikken igen senere på året.
Usikkerhed kan koste arbejdspladser
Men hvis det er denne usikkerhed, vi skal leve med fremover, kan det blive nødvendigt at lukke produktionskapacitet, og det vil koste arbejdspladser.
Til sidst er der følgeindustrierne, som allerede tydeligt mærker, at investeringer og vedligehold er sat i stå for minimum resten af året.
Bæredygtighed i forhold til mennesker er fuldstændigt ignoreret i politikernes univers. Her taler vi om mennesker, der lever og arbejder i områder af Danmark, hvor det er umuligt at skaffe sig andet arbejde. Men det ved politikerne jo alt om. For netop blandt politikere blev det i en periode særdeles populært at omtale ”udkantsdanmark” som de områder af landet, man virkelig skulle gøre noget for.
Man kunne have startet med at lade tvivlen om mængden af fisk komme ”udkantsdanmark” til gode.
Hvem er det så, der svigter?
Biologerne gør, hvad de er blevet bedt om og betalt for – med de redskaber, de har til rådighed. Og hvis man er biolog, er man pr. definition på naturens side. Det er også risikofrit, da lønnen kommer fra det offentlige i modsætning til fiskernes løn.
I erhvervet kan vi spørge os selv, om vi er gode nok til at få vore synspunkter frem i tide. Fiskernes organisationer har arbejdet hårdt for flere tobis, borgmestre og opinionsdannere har gjort deres, og mange inden for erhvervet har tilkendegivet deres mening.
Men meninger er ikke nok. Hvad, vi har behov for, er bl.a.:
At vi er mere på forkant og ved mere i forhold til udviklingen inden for de fiskearter, vi lever af, så vi kan indgå i en saglig dialog med biologerne.
At vi ikke overlader det til DTU Aqua alene at foretage målinger og lave undersøgelser og prognoser
At vi i højere grad samarbejder med biologerne om modeller, prøveudtagning o.lign.
At vi skaber en bedre forståelse i befolkningen for industrifiskeriet
At vi skaber en bedre forståelse hos politikkerne for, at ”bæredygtighed” skal ses langt mere bredt.
Men skal vi i dag rette en finger mod dem, der svigter mest, må det være politikerne. De baserer snævert deres beslutninger på eksperters vurderinger, uden at noget af tvivlen om eksperternes udsagn kommer erhvervet til gode.
Det store spørgsmål er herefter: Kan der i Danmark opnås et industrifiskeri, der er bæredygtigt både for natur, mennesker og samfund? Og vil politikere og biologer indgå i en dialog med erhvervet om, hvordan dette opnås?
Kilde: TripleNine
FiskerForum.com
