For fiskeriet handler det ikke om at pege fingre, men om at placere ansvaret dér, hvor problemerne reelt opstår. Når SVM-regeringen ensidigt fokuserer på landbruget og samtidig lader spildevand, kemikalier og kloakoverløb fortsætte uforstyrret, er det ikke bare et politisk fejlskud – det er et svigt af vandmiljøet. Et fejlfokus forsinker de løsninger, der faktisk kunne give renere, sundere og mere fiskevenlige farvande.
En plaskvåd juli måned førte til et markant antal kloakoverløb langs de danske kyster, og dermed blev tusindvis af kubikmeter urenset spildevand – fyldt med bakterier, organisk kvælstof og kemikalier – skyllet direkte ud i havet.
Disse udledninger forekommer år efter år og stadig oftere, men de figurerer knap nok i SVM-regeringens beregninger, der stadig kredser ensidigt om kvælstofreduktion fra landbruget.
Politisk symbolik forklædt som faglighed
Regeringens aftale om et »Grønt Danmark« lægger op til at reducere udledningen af kvælstof med 13.780 ton frem mod 2027. Af dette skal kun 572 ton hentes fra spildevandssektoren – resten skal leveres af landbruget gennem udtagning af landbrugsjord og nye begrænsninger på driften.
Dermed bygges hele indsatsen på et politisk valgt syndebuk fremfor en helhedsorienteret miljøindsats. Eksperter har i flere år påpeget, at modelberegninger erstatter faktiske målinger, og at sammenhængen mellem kvælstofudledning og dårlig økologisk tilstand i kystvandene er statistisk svag.
Alligevel fortsætter kursen uændret og konsekvensen er, at vi stadig overser spildevandsoverløb, kemikalieforurening og mikroplast, som reelt udgør nogle af de største belastninger for det danske havmiljø. Når kursen fastholdes, som om primært landbruget bærer skylden, bliver reguleringen skæv: Vi får flere forbud, flere restriktioner og nye bureaukratiske krav – uden at havmiljøet nødvendigvis bliver bedre. De reelle belastninger fortsætter nemlig under radaren, mens fortællingen om »den ene store synder« lever videre. Resultatet? Mindre målretning, mere symbolpolitik – og et havmiljø, der forbedres for langsomt, fordi vi regulerer dér, hvor det er nemmest, og ikke dér hvor det virker.
Et vandmiljø under pres – men uden ret kurs
Når kloaksystemerne og de gamle rensningsanlæg med deres utidssvarende rensemetoder og slidte ledningsnet ikke længere kan følge med, bliver konsekvensen tydelig. De bliver presset af strammere miljøkrav, mere ekstremregn og nye EU-regler – herunder kravet om et fjerde rensetrin, der skal fjerne medicinrester og mikroforurening.
Samtidig står SVM-regeringen og forsyningssektoren over for meget store investeringer i de kommende år, og det er netop derfor, branchen taler om et massivt investeringsbehov, der ifølge DANVA beløber sig til omkring 850 milliarder kroner frem mod 2070.
I mellemtiden flyder spildevand stadig ud i fjorde og vige, hvor store mængder organisk stof, næringssalte og hormonforstyrrende stoffer ender direkte i de sårbare kystområder. Samtidig viser målinger, at klimaforandringer og stigende havtemperaturer forværrer iltsvindet og lægger yderligere pres på de marine økosystemer.
Tid til reel faglighed
Hvis Danmark for alvor vil redde sit vandmiljø, kræver det en helhedsorienteret plan, der også tør se på kommunernes spildevandssystemer, kemikalieudledninger og de faktiske kilder til forurening. Virkemidler som målrettet rensning af overløbsvand, mere kontrol og større bøder til de der ikke overholder reglerne, samt en stadig udbygning og udplantning af ålegræs, muslingeopdræt samt fjernelse af forurenede sedimenter, er alle tiltag med dokumenteret effekt – men de fylder forsvindende lidt i de nuværende planer.
Når fakta ignoreres, og ansvaret ensidigt placeres hos landbruget,kan der kun være tale om et politisk stunt forklædt som grøn ansvarlighed.
Danmark har fortjent en vandplan, der bygger på reelle målinger, faglig balance og sund fornuft – ikke endnu et Excel-regneark med grønne overskrifter og brune konsekvenser


















