Stockholms Universitet skaber vrede blandt fiskerne
Stockholms Universitet skaber vrede med udtalelser i dagspressen, om Østersøen sagtens ville kunne klare tre gange så mange sæler som i dag, op til 100.000 sæler, har sat sindene i kog, blandt fiskerne på begge sider af Østersøen.

Stockholms Universitet skaber vrede blandt fiskerne

Sælorm i torskeleveren
Fredede sæler der tæppebomber store områder i Østersøen med parasitter og sælorm, som optages af torsken og inficerer dens lever

Med udtalelser i dagspressen, om at Østersøen sagtens ville kunne klare tre gange så mange sæler som i dag, op til 100.000 sæler, har sat sindene i kog, blandt fiskerne på begge sider af Østersøen.

Flere er rystet over, at forskning på laboratorie-plan, fuldstændigt tilsidesætter faktuelle facts og på tegnebrættet og i teorien hos akademiske vrøvlehoveder med ph.Dit og dat, sender fejlbehæftede informationer ud i æteren. Informationer der som »Fake News« bundfælder sig i almindelige folk, som efterfølgende ingen sympati har med et helt fiskerierhverv, der trods hjælp behov, langsomt syner hen, netop pga. mængden af sæler.

Fredede sæler der tæppebomber store områder i Østersøen med parasitter og sælorm, som optages af torsken og inficerer dens lever, hvilket forringer dens levevilkår og reducerer levetiden væsentligt. Der findes ikke store torsk længere, hvor sælerne har indfundet sig. Fakta, som Universitetsforskerne end ikke vil høre tale om, for det passer ikke ind i deres billede af forholdene i Østersøen.

Fisker Björn Ulups med kutteren YD 177 »Isabella«, har en forklaring på, hvorledes ellers fornuftige biologer og forskere, kan gå så galt i byen og komme med udtalelser som, Østersøen sagtens kan bære tre gange så mange sæler som i dag, uden det går ud over torskebestanden. Absurd og løgn fra ende til anden, når forskerne forsøger at skjule sandheden om sælernes indvirkning på torsken i Østersøen.

Forskerne udtager kun resultater og undersøgelser, der bekræfter deres egen forstilling om sæl-problematikken i Østersøen. Åbenlyse fakta tilsidesættes eller fjernes helt, når de ikke passer ind i forskernes forestillingsverden. Ligeledes anslår de at kun 20 procent af torskene og kun de små torsk, lider af sælorm. Hvor sandheden nærmere ligger i den modsatte ende af skalaen, nemlig at 83 procent af alle torsk og kun de store, netop angribes af sæl-orm. [Læs hele rapporten fra DTU her »The potential direct and indirect effects of grey seal on Baltic cod.«](http://orbit.dtu.dk/files/162612144/Publishers_version.pdf)

Fiskeren Björn Ulups fra det lille fiskerleje Skillinge, lidt nordøst for Ystad i det sydlige Sverige mener, at der kan nævnes langt flere eksempler på forskernes manipullering med tallene og hvorledes de bevist forvrænger resultaterne af truslen mod al fiskeri i det sydsvenske farvand i Sverige. Man fristes næsten som Ulups, at mistænke forskerne for bevist at skyde skylden over på fiskerne istedet, som i deres optik overfisker med trawl, som indenfor disse lærde kredse, er den største trussel mod torskebestanden. I følge Björn Ulups taler man nærmest for døve øre, når man henviser til undersøgelser, som eksempelvis DTU´s eller andre, der beviseligt redegør for sælernes og deres paraciters skadelige virkning på torsken i Østersøen.

Der burde være en instans der offentligt kunne rette / straffe urigtigheder og usandheder omkring givne emner og sammenholde faktuelle oplysninger med skrivebords-teorier og ph.d. snik-snak, så der kunne tages beslutninger på et sagligt grundlag og ikke pga. Fake-News fra et Universitet, der dækker sig bag fornemme titler og doktorgrader.

Det syntes også at være konklusionen fra den svenske fisker fra Ystads side, der med kutteren »Isabella«, tidligere har fortalt FiskerForum.dk, at netop de små kystbåde, der med garn og kroge tidligere havde et fornuftigt fiskeri langs kysterne, nu ikke længerer eksisterer, de er simpelthen forsvundet. I stedet er fiskerne tvunget længere og længere ud fra kysten, for med blot lidt held, at kunne fange nogle få fisk, som ikke er inficerede af alt for mange små orm.

Et skånsomt og bæredygtigt fiskeri er ved at forsvinde, ikke kun i Sverige men også i Danmark. Hvis ikke problemet skal brede sig til Tyskland også, bør svenske og danske myndigheder tage deres ansvar alvorligt. En gennemgribende regulering syntes at være det eneste løsning på problemet.

Dengang man fredede sælerne, glemte man fuldstændigt at sætte en øvre grænse for hvor mange sæler, naturen egentligt kunne bære og holde til. Fortsætter udviklingen, ender det galt. Et helt erhverv af kystfiskere i både de indre svenske og danske farvande er i fare for at forsvinde. Fisker Björn Ulups sidder i dag tilbage, som én af få fiskere, i en uddøende race og erhverv, der når det først er dømt ude, ikke sådan lige lader sig genetablere igen.