Mens Norge officielt støtter Ukraine, har giganter som Mowi og Skretting fortsat handlen med russiske foderråvarer. Det sker bag ryggen på forbrugerne, da den russiske forbindelse aldrig fremgår af pakningen i supermarkedet. Nu tvinger nye toldsatser endelig selskaberne til at handle – men er det solidaritet eller blot købmandskab?
Det kritiserer Tina Totland Jenssen i en kommentar på iLaks.no (læs her)
Når du lægger en pakke norsk laks i indkøbskurven, forventer du et produkt baseret på vestlige værdier og bæredygtighed. Men virkeligheden er en anden. Fire år efter Ruslands invasion af Ukraine har verdens største opdrætsselskab, Mowi, og fodergiganten Skretting fortsat med at sende millioner af kroner mod øst for at købe russiske foderråvarer.
Den skjulte »laksevask«
Problemet for forbrugeren er gennemsigtighed. På pakken står der »Oprindelse: Norge«, men der står intet om, hvad fisken har spist. Ifølge journalist Tina Totland Jenssen føler slutkunderne sig med rette snydt. Ved middagsbordet risikerer man indirekte at støtte russisk krigsførelse, simpelthen fordi selskaberne har prioriteret billige råvarer over etisk stillingtagen.
Virksomhederne forsvarer sig med, at de overholder loven. Sanktionerne mod Rusland omfatter nemlig ikke mad og foder. Men som Totland Jenssen påpeger: »At støtte sig til loven i denne sag er omdømmemæssigt som at sætte et plaster på et skudsår.«
Milliardoverskud og etisk tavshed
Det mest kritiske punkt er selskabernes økonomiske formåen. Mowi leverede i 2025 et rekordudbytte til aktionærerne på over tre milliarder kroner. De har med andre ord haft alle økonomiske forudsætninger for at finde alternative leverandører, præcis som konkurrenterne BioMar og Cargill gjorde for længst.
Alligevel har Mowi valgt den »tavse linje«. Spørgsmål om de etiske refleksioner bag Rusland-handlen forbliver ubesvarede, hvilket efterlader et indtryk af, at man enten er ligeglad med de etiske aspekter eller bevidst har ignoreret dem for profit.
Skretting bryder forbindelsen – men af de forkerte grunde?
Efter massivt mediepres er der nu endelig bevægelse. Foderproducenten Skretting har netop meldt ud, at de stopper al import af russiske råvarer. Men læser man det med småt, skyldes det tilsyneladende ikke en pludselig moralsk opvågning i forhold til Ukraine.
De norske myndigheder har nemlig varslet en toldstigning på 50 % på russiske landbrugsvarer. Først da handlen blev økonomisk ufordelagtig, blev det muligt at finde de europæiske producenter, man ellers har hævdet var svære at finde. Skretting oplyser nu følgende:
- Status: Al import af russiske råvarer (soya og hvedegluten) er nu standset.
- Deadline: De sidste lagre bruges op i løbet af juni 2026.
- Fremtiden: Fra tredje kvartal 2026 vil alt Skretting-foder være 100 % frit for russiske og belarussiske råvarer.
En dyrekøbt lærestreg
Sagen efterlader norsk opdrætshistorie med en ridse i lakken. Selvom Skretting nu rydder op, og Mowi må følge trop pga. toldmurene, står spørgsmålet tilbage: Hvorfor skulle der gå fire år med krig og en økonomisk straf-told, før selskaberne tog deres etiske ansvar alvorligt?
For forbrugeren er lektien klar: Man kan ikke altid regne med, at »norsk laks« er fri for kontroversielle interesser, så længe gennemsigtigheden i foderkæden er så mangelfuld, som den er i dag.
