En ny statusrapport over ti års fælles fiskeripolitik afslører en dyster økonomisk virkelighed for EU’s fiskere. Selvom det biologiske pres på bestandene falder, udebliver de lovede økonomiske gevinster – og Kommissionen peger på svigtende national håndhævelse som en hovedårsag.
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort evalueringen af forordningen om den fælles fiskeripolitik (2014-2024). Rapporten sender et tydeligt signal: Rammerne er på plads, men eksekveringen ude i medlemslandene er ikke god nok.
Manglende økonomisk afkast
Da reformen blev vedtaget i 2014, var løftet, at bæredygtigt fiskeri ville føre til øget rentabilitet. Status i 2026 er dog, at de økonomiske gevinster ikke er realiseret fuldt ud. Høje energipriser, geopolitisk uro og en aldrende flåde trækker i den forkerte retning.
Selvom 63 % af bestandene i 2022 blev fisket på MSY-niveau (mod 50 % i 2014), har den biologiske fremgang ikke kunnet opveje de stigende driftsomkostninger, hvilket især presser det kystnære fiskeri.
Kritik af medlemsstaterne
Kommissionen frikender i store træk selve forordningens regelsæt, men retter i stedet skytset mod medlemsstaterne. Evalueringen konkluderer, at »inkonsekvent gennemførelse og håndhævelse« er den største barriere for politikkens succes.
Dette gør sig især gældende for landingsforpligtelsen. Rapporten slår fast, at reglen ikke har ført til den forventede forbedring af selektiviteten, primært grundet mangelfuld kontrol og implementering på nationalt plan.
Vejen mod 2040
Rapporten markerer samtidig startskuddet til Kommissionens »2040-vision«. Her lægges der op til en 15-årig strategisk ramme, der skal tackle udfordringerne med generationsskifte og flådefornyelse. For erhvervet betyder det, at der er lagt op til øget fokus på digitalisering og kontrol i de kommende reformer for at sikre en mere ensartet »level playing field« i EU.
