FiskerForum.dk’s aktindsigt viser, at forslaget om beskyttelse af rev i fem Natura 2000-områder omfatter både bomtrawl, almindelige bundtrawl, vod og skraberedskaber. Den brede redskabsliste er ikke ny, men den rækker langt ud over ministerens fokus på tunge bomtrawl. Samtidig nævner henstillingen fortsat et belgisk pilotprojekt, selv om ministeriet oplyser, at projektet ikke længere omtales.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding fremhæver de tunge bomtrawl, når hun begrunder den nye aftale om fiskeriregulering ved fem danske Natura 2000-områder i Nordsøen og Skagerrak. Men fiskere, der bruger andre redskaber, har også grund til at læse med.
Læs Miljøministeriets PM »Efter flere års kamp: Miljøministeren lander aftale om beskyttelse af sårbare rev i Nordsøen«
Læs FiskerForum.dks artikel »Ministeren taler om bomtrawl – men hendes pressemeddelelse varsler et bredere forbud«
Den fælles henstilling, som Miljøministeriet har udleveret til FiskerForum.dk, foreslår nemlig forbud mod flere kategorier af mobile, bundberørende fiskeredskaber på de kortlagte stenrev og i de tilhørende bufferzoner.
Bomtrawl står på listen. Det gør almindelige bundtrawl, snurrevod og andre anførte vodredskaber samt skraberedskaber også.
Dermed bekræfter aktindsigten det centrale spørgsmål i FiskerForum.dk’s tidligere omtale: Ministerens fokus på bomtrawl beskriver kun en del af den regulering, fiskerne kan blive mødt med.
Bundtrawl er ikke en ny tilføjelse
Dokumenterne giver samtidig anledning til en vigtig præcisering. Redskabslisten i den reviderede henstilling er den samme som i det faglige forslag, Annex I, dateret 17. juli 2024. Det brede forbudsforslag er altså ikke opstået efter ministerens seneste udmelding.
Der er derfor ikke dokumentation for, at bundtrawl nu er blevet føjet til ad bagdøren, som nogen har antydet. Der er derimod dokumentation for, at et allerede bredt forslag bliver begrundet offentligt med særlig vægt på én redskabstype – bomtrawl.
Den forskel er væsentlig for fiskerne. Et bomtrawl og et almindeligt trawl med trawldøre har forskellig konstruktion og kontakt med havbunden. Begge kan påvirke sårbare rev, men de kan ikke behandles som identiske redskaber, når påvirkning og regulering skal forklares.
Bilaget giver en bredere begrundelse
Det faglige forslag beskriver påvirkning fra mobile, bundberørende redskaber generelt. Det fremhæver blandt andet risikoen for fysisk skade på revstrukturer og på de organismer, som lever på dem.
Bilaget omtaler også bundkontakt fra trawldøre, mellemline og redskabets nederste dele ved trawldøre-fiskeriet. Samtidig understreges det, at påvirkningen afhænger af redskabstype og naturtypens sårbarhed. Der findes således en bredere faglig begrundelse i materialet end ministerens fremhævelse af tunge bomtrawl.
Men det efterlader fortsat et relevant spørgsmål: Hvordan er denne begrundelse omsat til netop den valgte redskabsliste, og hvilke muligheder har de forskellige fiskerier for at tilpasse sig?
Det fremgår ikke af ministeriets svarmail, som først og fremmest udleverer dokumenterne og beskriver ændringerne vedrørende forskning.
Forbuddet gælder afgrænsede zoner
Forslaget omfatter Store Rev, Gule Rev, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev, Lillefiskerbanke samt Lønstrup Rødgrund – fordelt på fem Natura 2000-områder. Ved stenrev foreslås de anførte mobile, bundberørende redskaber forbudt i de kortlagte revområder og deres bufferzoner. Ved boblerev med bufferzoner foreslås alt fiskeri forbudt, også med garn, liner, tejner og pelagiske redskaber.
Der er altså ikke tale om et generelt forbud mod bundtrawl i hele Nordsøen eller nødvendigvis i hele hvert Natura 2000-område. Kort og koordinater afgør, hvor begrænsningerne skal gælde.
Ifølge ministeriet blev henstillingen sendt til EU-Kommissionen den 25. september efter godkendelse blandt de relevante Nordsølande. Materialet er et forslag til EU-regulering og dokumenterer ikke i sig selv, at de nye forbud allerede er trådt i kraft.
Belgisk pilotprojekt nævnes stadig
Aktindsigten afdækker også en uoverensstemmelse mellem ministeriets forklaring og den udleverede henstilling.
Chefkonsulent Mikkel Stage skriver i svaret:»Henstillingen er ændret i forhold til den fælles henstilling, som tidligere er sendt til Europa-Kommissionen, så der ikke længere omtales det belgiske forskningsprojekt.«
Det særskilte Annex II om projektet er ifølge ministeriet udgået. Men i henstillingens kapitel 5 står der fortsat: »further discussions could be undertaken regarding scientific projects, e.g. a Belgian scientific pilot project on precision fisheries.«
Passagen åbner for senere drøftelser om videnskabelige projekter og nævner udtrykkeligt et belgisk pilotprojekt om præcisionsfiskeri. Drøftelserne knyttes blandt andet til krav om videreudviklet og valideret overvågning i realtid.
Ordlyden giver ikke en konkret tilladelse til belgisk bomtrawlfiskeri. Men den gør det nødvendigt at få præciseret, om den tidligere forsøgsordning er opgivet eller blot lagt til side, indtil yderligere betingelser er opfyldt.
Et historisk mødereferat i Annex I beskriver det tidligere projekt ved Gule Rev, som et forsøg med traditionelle belgiske bomtrawl og instrumenter til detaljeret overvågning.
Fiskerne har brug for hele forklaringen
Aktindsigten har gjort reguleringens omfang tydeligere. Den har også vist, at kritikken skal rettes præcist: Bundtrawl er ikke en ny tilføjelse, og bilaget indeholder en faglig begrundelse for at beskytte rev mod flere redskabstyper. Tilbage står kravet om en offentlig forklaring, der matcher forslagets rækkevidde.
Når ministeren fremhæver bomtrawl, bør hun samtidig forklare, at reguleringen også omfatter danske fiskere med andre bundberørende redskaber, hvorfor netop disse redskaber er med, og hvad begrænsningerne forventes at betyde.
Og når ministeriet oplyser, at det belgiske projekt ikke længere omtales, bør det forklare, hvorfor et belgisk pilotprojekt stadig står i den henstilling, der er udleveret. Beskyttelse af sårbare rev kræver et klart grundlag. Det samme gør fiskernes mulighed for at forstå de regler, der er på vej.
Artiklen bygger på Miljøministeriets svar af 30. september 2026, den reviderede fælles henstilling, især side 3 og 5, samt Annex I af 17. juli 2024, især side 5, 19–24 og 86–87. Der foreligger i det fremlagte materiale endnu ikke et svar på de supplerende spørgsmål.
