Leder FiskerForum.dk
Belgiske bomtrawl er omdrejningspunktet, når miljøministeren fejrer en aftale om at beskytte på og omkring revstrukturerne i de fem Natura 2000-områder. Men det forslag, der nu er sendt til EU-Kommissionen, er bredere. Det omfatter fiskeri med bundslæbende redskaber. Den forskel skylder ministeren både fiskerne og offentligheden at sige højt.
Der er god grund til at beskytte sårbare rev. Og der er god grund til at tage påvirkningen fra tunge bomtrawl alvorligt. Men når Miljøministeriet fortæller, hvad der nu er aftalt, skal der være styr på, hvilke redskaber aftalen faktisk omfatter.
I pressemeddelelsen fra 25. september beskriver ministeriet et forslag om at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på og omkring revstrukturer i fem Natura 2000-områder: Store Rev, Gule Rev, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev og Lønstrup Rødgrund. I miljøminister Maria Reumert Gjerdings begrundelse er det derimod bomtrawlfiskeriet, der står i centrum. Hun peger på tunge metalbomme, som trækkes hen over sårbar havbund.
Det er ikke to ord for det samme.
Bomtrawl holder nettet åbent med en tværgående bom og kan være udstyret med tunge kæder eller kædemåtter. Et almindeligt bundtrawl holdes typisk åbent med trawldøre og har en anden konstruktion og kontakt med havbunden. Begge kan høre under den bredere betegnelse bundslæbende redskaber, men deres virkemåde og påvirkning kan ikke uden videre sidestilles. DTU Aqua har selv understreget, at bomtrawl ikke må forveksles med bundtrawl, i sin omtale af Jammerbugtprojektet. aqua.dtu.dk
Netop derfor er ordvalget afgørende. Hvis forslaget skal stoppe alle bundslæbende redskaber i de udpegede områder, skal ministeren sige det klart. Hvis hun vil begrunde forbuddet med dokumentation om tunge bomtrawl, skal hun samtidig forklare, hvorfor den samme regulering skal gælde de øvrige redskaber. Ellers får offentligheden én begrundelse og fiskerne risikerer at får et bredere forbud.
Sagen har været undervejs i årevis. Fordi andre EU-lande har fiskeriinteresser i områderne, har Danmark skullet opnå enighed med dem. Ifølge ministeriet har Belgien været den største hindring, blandt andet på grund af belgisk bomtrawlfiskeri ved Gule Rev. Ministeriet opgør de gennemsnitlige årlige landinger herfra til omkring 5,8 millioner kroner.
Efter et møde mellem den danske miljøminister og den belgiske fiskeriminister i august blev landene enige. Den 24. september godkendte Scheveningengruppen, det regionale samarbejde mellem Nordsølandene, det danske forslag. Det er nu sendt til EU-Kommissionen. Ministeriet forventer, at der går seks til ni måneder, før reguleringen kan træde i kraft. Forbuddet gælder altså ikke endnu.
Miljøministeriet henviser også til Jammerbugtprojektets resultater om tunge bomtrawls markante påvirkning af havbunden. Det er relevant dokumentation i diskussionen om bomtrawl. Men det er ikke i sig selv en forklaring på, hvorfor pressemeddelelsens forbud er formuleret så bredt. Fødevareministeriet har tidligere selv skelnet mellem et særskilt forbud mod bomtrawl og et forbud mod bomtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttede områder. fvm.dk (I denne meddelelse fra den 23. maj 2024 udtaler daværende fødevareminister Jacob Jensen (V) sig om et forbud mod bomtrawl. På det tidspunkt ville ministeriet også opskallere arbejdet for at få indført et EU-forbud, som ligeledes ville omfatte udenlandske fiskere.)
FiskerForum.dk mener, at ministeren bør lægge forslagets præcise redskabsliste og afgrænsning frem og forklare konsekvenserne for de berørte fiskerier. (FiskerForum.dk har anmodet Miljøministeriet om aktindsigt). Beskyttelse af rev skal kunne diskuteres på et korrekt grundlag. Når ministeren begrunder et bredt forbud med de tunge bomtrawls virkemåde uden tydeligt at skelne mellem redskaberne, risikerer hun at give læserne det indtryk, at dokumentationen om tunge bomtrawl uden videre gælder alle de redskaber, forslaget kan omfatte.. Om den sammenblanding er bevidst, kan pressemeddelelsen ikke bevise. Men ansvaret for at rette den er ministerens.
