16 års omfattende indsamling af torske-æg langs den norske kyst afslører, at torsken ikke samler sig på få, store områder som hidtil antaget. Virkeligheden er langt mere kompleks og lokal.
Længe har forvaltningen og forskningen arbejdet ud fra kort med tydeligt markerede gydefelter. Men efter at have analyseret 135.000 torske-æg fra 6.000 forskellige lokaliteter, må forskere fra det norske Havforskningsinstituttet (HI) nu konstatere, at virkeligheden ikke er så firkantet endda.
Et kludetæppe af lokale gydepladser
Selvom den vandrende skrei stadig samler sig i store mængder ved Lofoten, viser de nye data, at kysttorsken opererer i et væld af små, lokale gydepladser uden klare fællestræk.
»Resultaterne udfordrer den grundlæggende tanke om, at torsk samles i nogle få, definerede felter. Vi ser i stedet, at kysten er fuld af små gydepladser, der er vidt forskellige,« forklarer forskningschef Sigurd Heiberg Espeland fra HI.
Torsken er »lokalpatriot«
Forskningen viser, at torsken tilpasser sig de lokale forhold som temperatur, strøm og saltholdighed. Det betyder, at en torsk fra én fjord kan have en helt anden gydeadfærd end torsk fra nabofjorden. Denne indsigt er afgørende for fremtidens forvaltning. Hvis en bestand er unikt tilpasset én specifik fjord, kan man ikke blot forvente, at den kan flytte til et andet område, hvis habitatet ødelægges.
Vigtig viden for fiskeriet
Det nye »kludetæppe« af gydeområder betyder, at gydekortene nu skal opdateres. Det er viden, som får direkte betydning for, hvordan man beskytter bestandene og forvalter det biologiske mangfoldighed langs kysten.
Læs hele artiklen hos Havforskningsinstituttet her: »Knuser «myten» om store, definerte gytefelt« (norsk)
