Franske havvindmølleplaner lader fiskeriet i stikken

Selvom omfanget er blevet reduceret, vil en planlagt vindmøllepark ud for Bretagnes kyst nær Roscoff marginalisere det kommercielle fiskeri. Det mener et fransk regionalt fiskeriudvalg i Bretagne (CRPMEM), som advarer om, at omkring 50 aktive fiskefartøjer vil blive direkte berørt.

»Med de valg, der er truffet vedrørende havvind, står vi over for en plan, der ikke afspejler virkeligheden for den maritime udnyttelse,« udtaler formand for CRPMEM, (Comité Régional des Pêches Maritimes et des Élevages Marins. red. Dansk – Det Regionale Fiskeriudvalg for Erhvervsfiskeri og Havbrug), Olivier Le Nézet.

I de to foregående planlægningsfaser blev der ellers fundet kompromiser mellem ønsket om energimæssig suverænitet og målet om at bevare fiskerimulighederne så vidt muligt. Men de nye planer vækker bekymring.

Nedskalering er ikke nok

Planerne for vindmølleparken ud for havnebyen Roscoff i det nordvestlige Frankrig og en projekteret udvidelse syd for Bretagnes største ø, Belle-Île, ud for den franske sydkyst i Biscayabugten frem mod 2035, blev for nylig præsenteret på en konference i Rennes. Selvom den samlede kapacitet i planerne er blevet nedskaleret fra 2 GW til 1,2 GW, er fiskerierhvervet urokkelige i deres kritik.

Erhvervet påpeger, at de har deltaget aktivt i den offentlige debat og stillet konkrete forslag, men at de kommercielle fiskeriers realiteter ikke er blevet hørt. Dette udgør en direkte risiko for eksistensgrundlaget for omkring 50 fartøjer.

Ingen alternative fiskepladser

Allerede i 2025 indsendte Fiskeriudvalget i Bretagne en appel mod valget af den foreslåede placering. Udvalget understregede, at området er afgørende for de bretonske fartøjer, hvoraf flere er ekstremt afhængige af netop dette vand. På grund af de mange restriktioner og den eksisterende aktivitet i den vestlige del af Den Engelske Kanal, er mulighederne for at flytte fiskeriet til andre områder stort set lig nul.

Erhvervets position er klar: Planlægningsprojektet har været forudindtaget fra starten og har fejlet i at anerkende fiskeriet som et fundamentalt element – stik imod de indledende strategiske målsætninger for kystzonerne.

»Ud for Roscoff, i det nordvestlige Bretagne, påvirker den nuværende plan direkte 50 fartøjer og den tilhørende fiskeriindsats, som den er defineret under EU’s fælles fiskeripolitik. Der findes ingen alternative fiskepladser til rådighed for dem,« forklarer Yannick Calvez, tidligere krabbefisker og nuværende formand for det lokale fiskeriudvalg i Finistère.

Frygt for flydende vindmøller

Den helt store langsigtede udfordring er sameksistensen mellem fiskeri og vindmøller. Mens Saint-Brieuc-bugten genåbnede for fiskeri i sommeren 2024, var der her tale om stationære vindmøller med faste fundamenter.

Situationen er en anden, når det gælder de nye projekter med flydende havvind. Selvom en undersøgelse fra regionen Bretagne ikke udelukker muligheden for sameksistens med visse typer flydende møller, frygter fiskeriudvalget, at det i praksis bliver umuligt at opretholde det nuværende aktivitetsniveau.

Danske paralleller til de bretonske udfordringer

Problematikken i Bretagne vækker genklang hos danske fiskere, der står over for lignende udfordringer i takt med den massive udbygning af havvind i Nordsøen og Kattegat. Præcis som ved Roscoff, skaber projekter som Energiø Nordsoen og de store parker i Jammerbugten og ved Hesselø bekymring for tab af historisk vigtige fiskepladser og begrænsede muligheder for genplacering. Den danske debat understreger ligeledes, at mens den grønne omstilling er nødvendig, må det ikke ske på bekostning af et af landets ældste erhverv, og kravet om reel inddragelse og kompensation står derfor øverst på dagsordenen hos Danmarks Fiskeriforening.