»Sikkerheden i Nordsøen sejler, hvis ikke vi får etableret et stærkt efterretningssamarbejde på tværs af havne, fiskere og myndigheder«. Sådan lyder advarslen fra direktøren for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, der efterlyser et maritimt totalberedskab mod sabotage og russisk overvågning.
Udbygningen af energiøer, kabler og rørledninger i Nordsøen har gjort de danske farvande til et strategisk knudepunkt for hele Europa. Men med den enorme aktivitet følger en sårbarhed, vi slet ikke er klar til at håndtere endnu.
»Der er groft sagt ikke andet end kabler i Nordsøen, så vi er ekstra udsatte for angreb,« konstaterer Dennis Jul Pedersen, CEO for Esbjerg Havn.
Han peger på, at ansvaret for sikkerheden i dag er splittet mellem private aktører, statslige myndigheder og internationale organisationer. Det skaber et uoverskueligt kludetæppe, hvor vigtig viden om mistænkelig adfærd falder mellem to stole.

Havnene og fiskerne som havets øjne
En af de største udfordringer er den såkaldte »russiske skyggeflåde« – skibe, der opererer uden om de normale kontrolsystemer. Her mener havnedirektøren, at de maritime aktører, der har deres daglige gang på vandet, sidder inde med en guldgrube af informationer, som efterretningstjenesterne i dag går glip af.
Sidste år afviste Esbjerg Havn eksempelvis et mistænkeligt skib, som efterfølgende satte kurs direkte mod Rusland.
»Havnene og lodserne kan spille en central rolle i at identificere mistænkelig adfærd – men kun hvis observationerne bliver samlet og delt systematisk,« forklarer Dennis Jul Pedersen. Han efterlyser et formelt ”maritimt sikkerhedsforum”, hvor politi, havne, lodser og infrastruktur-ejere kan dele viden i realtid.
Inspiration fra NATO og nabolande
Ifølge Dennis Jul Pedersen behøver vi ikke opfinde den dybe tallerken. Når NATO-fartøjer anløber de danske havne, fungerer informationsdelingen allerede upåklageligt med måneders planlægning og tæt koordination. Den samme professionalisme bør ifølge direktøren gælde den daglige sikkerhed.
Samtidig kigger han mod Holland og Belgien, der som følge af problemer med narkokriminalitet har opbygget langt mere agile samarbejdsmodeller end Danmark.
»Jo flere informationer man har, jo bedre forberedt kan man være. Det er ikke nok at beskytte det, vi har i dag – vi skal være klar på morgenmadens trusler, uanset om det er flyvende droner eller undervandsdroner,« fastslår han.




















