Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) er et eksempel på en invasiv art, der ved høje tætheder kan danne rev-lignende strukturer, og dermed forringe miljøet. Arten, der oprindeligt kommer fra Japan og Sydøstasien, breder sig nu hastigt i Norden.
Norske, danske samt svenske forskere er derfor gået sammen om en opdateret videnbase om denne invasive stillehavsøsters. De foreslår fælles metoder til kortlægning, overvågning og fjernelse af disse uønskede arter.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
Siden stillehavsøstersen for alvor begyndte at etablere sig langs den svenske og sydøstnorske kyst i 2007, har forskere samarbejdet tæt på tværs af grænserne, med det formål at blive bedre til at håndtere denne ubudne gæst på Østersområdet.
Men trods mange gode intentioner, har denne invasive Østers i de seneste femten år bredt sig, både mod nord og syd.
HI-forsker Stein Mortensen, der har været projektleder og én af flere forskere fra Instituttet for Havforskning bag den nye rapport, siger at man ønsker at give et videngrundlag, der er relevant for både skaldyrsindustrien og de administrative myndigheder i de nordiske lande. For stillehavsøstersen ser nu ud til permanent at have etableret sig i vores fauna, rundt de forskellige nordiske lande.
Det har vist sig, at det ikke har været muligt at fjerne den uønskede stillehavsøsters fuldstændigt og det har heller ikke været muligt at begrænse spredningen ved hjælp af fangst- eller rydningskampagner, siger den norske havforsker.
Havforskeren påpeger at for at forstå, hvordan østersen vil brede sig yderligere, hvor den etablerer sig, og hvordan det vil påvirke økosystemerne lokalt, er det vigtigt, at vi udveksler erfaringer på tværs af landegrænserne.
Det er især vigtigt at udvikle metodologi sammen, så man kan sammenligne resultaterne af overvågning og kortlægning mellem de forskellige lande.
Stein Mortensen siger videre, at man i rapporten præsenterer en fælles procedurer for overvågning og kortlægning, som kan bruges i alle sammenhænge og på alle områder, hvor man arbejder med stillehavsøsters. Han opfordrer til, at både forskere, ledere og erhvervsfolk, at følge de fremlagte procedurer.
Invasive arter kan også have en positiv mangfoldigheds-effekt, siger forskerne
de mener, at østersen ikke kun skal ses som et problem, hvor den breder sig nordpå langs vores kyster. Men at det også har en positiv effekt på den biologiske mangfoldighed, siger stein Mortensen og peger på, at i nogle områder kan bestande af stillehavsøsters ændre en kyststrækning uden sten eller makroalger til at blive en tredimensionel struktur med større økologisk kompleksitet. Tilstedeværelsen af stillehavsøsters kan således give både føde og skjulesteder for fiskeyngel og mindre fiskearter, forklarer han.
Det er ikke bare et problem – men også en ressource
Stillehavsøstersen må ifølge den norske havforsker også betragtes som en ny ressource. Den kan både bruges til mad og måske også som råvare i andre sammenhænge.
»Men vi gør opmærksom på, at hvis man vil drive virksomhed ved at høste vilde stillehavsøsters, så har vi brug for mere viden om bestandene i de forskellige områder, hvor det er relevant at høste dem. Vi ser for eksempel, at tætte bestande på sand- eller grusunderlag er nemme at samle. Mens østers, der vokser på fast grund er noget sværere,« siger Stein Mortensen fra Havforskningsinstituttet i Norge.
