Sæl-sikre fiskebure ændres op til forsøg 2

Efter de første par ugers forsøgsfiskeri, med de fire forskellige slags fiskebure, ændres der nu i flere af modellerne.

Det er DTU forsker Lotte Kindt-larsen, der overfor FiskerForum, forklarer de kommende ændringer i de forskellige bur-modeller. Specielt har man ved det svenske forsøgsbur, som arbejder med et selektionsgarn på 50 mm fundet, at ved indgangen til buret, som svenskerne selv kalder for ”strut”, vender optil 70 procent af fiskene om igen midt i indgangen og svømmer ud igen. ”Struttet” er løst hængende ved indgangen og har, når fisken først er kommet helt ind i buret, lukket 100 procent af for at fisken kan svømme ud igen.

Danske bure med helt åben indgang

Omvendt har de dansk-produceret bure, en helt åben indgang, hvor fisken kan svømme frit ind og ud af, som den lyster. Det giver helt klart en udfordring med, at få så mange fisk til at gå i buret og derefter holde på dem.

Der er Nexø trawlbinderi der i øjeblikket ændre på maskestørrelserne, således de nuværende 40 mm ændres til at nærme sig svenskernes 50 mm, måske til en maskestørrelse, der ligger lidt midt i mellem, forklarer Lotte Kindt-Larsen.

”Ligeledes arbejder vi med at ændre garnet, imellem de to sektioner i buret, så det bliver og kommer til at virke lidt mere ”blødt og gennemsigtigt” for fisken, således målet med, at når først fisken er kommet ind i buret, skulle den gerne blive der uden at søge ud igen,” fortæller DTU forskeren videre.

Tidskrævende arbejde

Forsøget med fangstburene og registreringen af fangster samt optagelser med video og nedskrivning af ændringer, er et tidskrævende arbejde. Og selvom nogen løsninger nogen gange ligger lige for, skal man ikke afvige fra det oprindeligt aftalte, men følge planen stringent. Hele processen skulle gerne munde ud i, at man efter forsøgsfiskeriet, umiddelbart kan sætte fingeren på det fiske-bur der har klaret sig bedst og give det den fornødne anbefalingen.

Video fra et af Carapax burene.

Se videoen med hvorledes en torsk finder vej ind. Ses her nedenfor.

Forsøgsfiskeriet sker i samarbejde med fiskeskipper Henrik Frithiof med kutteren R252 Ramona fra Svaneke samt DTU Aqua og Aarhus Universitet der sammen med  Nexø Vodbinderi, har fået del i NaturErhvervstyrelsens GUDP midler (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) der med 5,2 millioner kroner over en to-årige periode, gerne skulle komme op med et løsning på fremtidens sælproblemer.