FF Nyt har i sidste nummer valgt at bringe uddrag af en kronik i Jyllands-Posten, af FF Skagens CEO Johannes Palsson.
Havet er fyldt af fisk, som ikke må fanges.
Det er et paradoks, især når det kan dokumenteres, at fiskeriet af de arter, som det drejer sig om, ikke truer bestanden af fisk.
Alligevel er kvoterne i proteinfiskeriet, reduceret med op til 50 pct. de senere 25 til 30 år.
Fiskekvoterne i dette fiskeri udnyttes ikke optimalt, hvilket skyldes en forfejlet biologisk rådgivning og et EU-bureaukrati, som blokerer for nytænkning og udvikling.
Det er branchens udfordring, som vi i »FF Skagen A/S«, der er en af verdens førende i branchen, ser alvorligt på i en tid, da er tales, skrives og debatteres så meget om landbrug i samme ministerium, som også er fiskerierhvervets.
Sundhed og eksportværdi
Proteinfiskeriet udgør omkring 20 pct. af al dansk fiskeri. Med en eksportværdi på omkring 3.5 mia. kr. årligt er Danmark EU’s førende producent baseret på ikke færre end 80 til 90 pct. af proteinrige fisk og fiskeprodukter. Danmark er samtidig verdens 4. største producent af fiskeolie og den 7. største af fiskemel.
Vor virksomhed i Skagen, »FF Skagen A/S«, ejet af fiskere og fiskeindustrien, oplever flere paradokser i den offentlige forvaltning af erhvervet.
Et af dem er, at fiskeolie produceret i Danmark ikke må anvendes til konsum, altså til mennesker, hvorimod fiskeolie importeret fra ikke-EU-lande som Island, Norge og Peru gerne må markedsføres og sælges i Danmark.
Dokumenteret bæredygtig
Produktionen i Danmark er dokumenteret bæredygtig og sporbar på et højt teknologisk niveau. Det godkendes hvert år af uvildige instanser med internationale certifikater som dokumentation for standarden.
Fiskene er fanget af nogle af verdens mest moderne fiskefartøjer, danske som udenlandske, der er nybyggede indenfor de senere 10 år til mellem 200 og 300 mio. kr. Flere af dem på danske værfter.
EU-bureaukratisk blokering
Et blandt flere eksempler på, at EU-bureaukratiet blokerer for udviklingen er, at fisk landet til konsum i Skagen – altså spisefisk godkendes, som den er: Fisk, der er sunde, kan spises og eksporteres.
Men når samme fisk landes til vor virksomhed, dokumenteret bæredygtig og sporbar, anses den for affald, uanset, at den er råvaregrundlag som basis for produktion af proteinrigt foder. Hvorfor denne forskel?
Når man for nogle vigtige arter i proteinfiskeriet, f.eks. tobis, var i stand til at fange omkring en mio. tons årligt, før den blev omfattet af kvoter for ikke så mange år siden, uden at bestanden blev truet, er det uforståeligt, at der siden hen kun må fanges mindre en halvdelen i gode år og nogle år næsten ingen.
Vi udfordrer bureaukratiet
Vor branche tager nu initiativ til at skaffe mere viden og opnå et nyt syn på fiskeriet og produktionen for at bidrage til de analyser og den forskning, som det officielle Danmark ikke er i stand til i nødvendigt omfang. Vi udfordrer med andre ord det politiske, fiskeribiologiske og EU- bureaukratiet.
Vi skal væk fra uanvendelige biologiske modeller og et forsigtighedsprincip, der ikke kan skabes dokumentation for. Vi skal sikre, at kvoterne udnyttes 100 pct. og udvikle en endnu mere bæredygtig produktion.
Naturens medicin
Fokus på kvalitet vil blive endnu mere skarp. Vi skal fortsat arbejde for at analysere og forstå de ukendte ingredienser, som fiskemel indeholder med stor sundhedsmæssig betydning for dyr i opvækst og for mennesker. Om 25 år, måske tidligere, er vi nærmere produkter, som vil blive anset som naturens medicin. Fiskemel og fiskeolie vil blive brugt ikke alene som tilskud i foder til dyr, men også direkte til mennesker i vore fødevarer.
Det er på høje tid at vurdere dette erhverv og branchen i et langt større fremtidsperspektiv end hidtil til gavn for det omgivende samfund, både nationalt og internationalt.
