Leder af redaktionen FiskerForum.dk
I juli 2025 slog Miljøministeriet stort op, at 17 spildevandsselskaber var politianmeldt for mindst 33 forhold om ulovlige udledninger. Da FiskerForum forsøgte at gå bag ministeriets egne tal og få svar på, hvor meget spildevand der var udledt, hvad det indeholdt, og hvor det var endt, stoppede åbenheden imidlertid et stykke ad vejen. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan offentligheden skal kunne vurdere belastningen af havmiljøet, når nogle af de mest centrale miljøoplysninger ikke bliver udleveret.
Daværende miljøminister Magnus Heunicke (S) gjorde samtidig klart, hvorfor den skærpede kurs var nødvendig – »Der skal være en konsekvens, når reglerne bliver overtrådt.« Ifølge ministeriet omfattede anmeldelserne blandt andet tilfælde, hvor spildevand var blevet udledt til skovområder, åer og kystnære havområder uden de fornødne tilladelser.
Det vakte naturligt FiskerForums interesse.
For hvis spildevand udledes til vandløb, fjorde eller kystnære havområder, er det ikke kun en administrativ sag mellem en myndighed og et forsyningsselskab. Det handler også om det vandmiljø, som fiskere og fiskerierhvervet er direkte afhængige af.
FiskerForum bad om tallene bag anmeldelserne
FiskerForum anmodede derfor den 13. august 2026 om aktindsigt. Vi bad blandt andet om at få oplyst, hvilket selskab der var anmeldt, hvilket udledningspunkt sagen vedrørte, recipienten – altså åen, fjorden eller havområdet – og årsagen til politianmeldelsen.
Men vi bad også om noget helt centralt: Hvor meget spildevand blev der udledt? Hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof fulgte med? Og hvornår skete udledningen?
Efter et første afslag klagede FiskerForum over afgørelsen. Miljøstyrelsen valgte derefter at genoptage sagen og gav en vis yderligere aktindsigt. Men ikke i alle de oplysninger, der kan være afgørende for at vurdere miljøpåvirkningen.
For sagerne om blandt andre Biofos A/S, Aalborg Kloak A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S afslår Miljøstyrelsen fortsat at udlevere oplysninger om den udledte eller anslåede mængde spildevand, mængder af blandt andet kvælstof, fosfor og organisk stof samt datoerne eller perioderne for udledningerne.
Begrundelsen er straffesagen
Miljøstyrelsens juridiske begrundelse er, at dokumenterne og visse oplysninger indgår i sager inden for strafferetsplejen. Derfor er de efter styrelsens vurdering ikke omfattet af den almindelige adgang til aktindsigt. Det gælder blandt andet selve politianmeldelserne, tilsynsrapporter, indskærpelser, påbud og korrespondance, der ligger direkte til grund for anmeldelserne.
Det er en juridisk begrundelse, som FiskerForum naturligvis må forholde sig til. Men den fjerner ikke det principielle problem. For ministeriet har selv valgt at gøre politianmeldelserne til en offentlig miljøhistorie.
Ministeriet offentliggjorde antallet af anmeldte selskaber og forhold og brugte anmeldelserne som dokumentation for, at myndighederne nu slår hårdere ned på ulovlige udledninger. Når et medie efterfølgende forsøger at undersøge, hvad der rent faktisk blev udledt til miljøet, bliver billedet betydeligt mindre gennemsigtigt.
Hvorfor skulle det ikke interessere fiskerne?
Her bliver sagen efter FiskerForums opfattelse vanskelig at forstå. Hvis et spildevandsselskab mistænkes for ulovligt at have udledt spildevand til et vandløb, en fjord eller et kystnært havområde, hvordan kan oplysninger om mængde, næringsstoffer, tidspunkt og recipient så være uden væsentlig offentlig interesse?
For FiskerForums læsere er forbindelsen åbenlys.
Fiskeriet bliver løbende mødt med krav om dokumentation, miljøhensyn og begrænsninger med henvisning til havmiljøets tilstand. Derfor må erhvervet også have en legitim interesse i at kunne se, hvad andre belastningskilder tilfører det samme vandmiljø.
Det handler ikke om at frikende fiskeriet for dets egen miljøpåvirkning. Det handler om, at belastninger af havmiljøet bør kunne diskuteres på et oplyst og dokumenteret grundlag – uanset hvor forureningen kommer fra.
»Lovliggjort« er ikke nødvendigvis det samme som løst
Der er endnu et forhold, som fortjener opmærksomhed. Miljøstyrelsens oversigt indeholder ifølge afgørelsen oplysninger om, hvorvidt styrelsen er bekendt med, at de anmeldte forhold efterfølgende er blevet »lovliggjort«. Men ordet kan let give offentligheden et andet indtryk end det, der nødvendigvis ligger i det.
At et ulovligt forhold er bragt i orden administrativt eller driftsmæssigt dokumenterer ikke i sig selv, at et kloaksystem fysisk er blevet udbygget, så tilsvarende problemer ikke kan opstå igen. Det er netop her, FiskerForum mener, at der mangler svar.
Hvis årsagen eksempelvis er utilstrækkelig hydraulisk kapacitet under kraftig regn, kan en varig løsning kræve investeringer i bassiner, større ledninger, separering af regn- og spildevand eller anden fysisk kapacitetsudbygning.
Men vi har på det foreliggende grundlag ikke dokumentation for, at det konkret er årsagen i Ringkøbing-Skjern-sagen. Derfor vil det være forkert at konkludere, at nye overløb nødvendigvis vil ske. Det rigtige journalistiske spørgsmål er i stedet: Hvad bestod lovliggørelsen konkret i og hvilke fysiske ændringer er gennemført for at forhindre en gentagelse?
Det paradoksale i sagen
Miljøministeren sagde i 2025, at Danmark skal have bedre data om overløb, så myndighederne kan sætte ind dér, hvor spildevandet påvirker miljø og badevand negativt. Det deles af FiskerForum, men så bør offentligheden også i videst muligt omfang kunne få adgang til netop disse data.
Det forekommer paradoksalt, at staten på den ene side bruger politianmeldelser af spildevandsselskaber til offentligt at demonstrere handlekraft – og på den anden side afskærer et medie fra centrale oplysninger om mængden af spildevand, indholdet af næringsstoffer og tidspunktet for udledningen i konkrete sager.
Miljøstyrelsen oplyser ganske vist, at FiskerForum kan søge aktindsigt hos politiet efter retsplejelovens regler. Det vil FiskerForum naturligvis kunne gøre. Men det ændrer ikke på det grundlæggende spørgsmål:
Hvis offentligheden skal have tillid til indsatsen mod ulovlige spildevandsudledninger, bør offentligheden så ikke også – når hensynet til en konkret straffesag ikke længere står i vejen – kunne få at vide, hvor meget der blev udledt, hvad spildevandet indeholdt, hvor det endte, og hvad der konkret er gjort for at forhindre, at det sker igen?
Det spørgsmål mener vi fortsat mangler et tilfredsstillende svar.
