Af redaktionen FiskerForum.dk
FMC lukker det tidligere Cheminova på Harboøre Tange ved udgangen af 2026. Men dermed stopper historien om fabrikkens forurening ikke. Omkring 300.000 kubikmeter forurenet grundvand pumpes årligt op fra Rønland og den gamle Cheminova-grund, renses og ledes videre til Vesterhavet.
Afværge-pumpningen skal fortsætte efter produktionsstoppet – men hvem der på længere sigt skal have ansvaret, er endnu uafklaret. Set fra et fiskeri- og havmiljøperspektiv efterlader lukningen derfor et ganske væsentligt spørgsmål: Hvor længe skal havet fortsat være sidste led i håndteringen af årtiers kemikalieforurening?
Når portene lukker efter årtiers kemikalieproduktion på Harboøre Tange, stopper produktionen. Forureningen gør ikke.
FMC, det tidligere Cheminova, har meddelt, at fabrikken på Rønland lukker inden udgangen af 2026. Samtidig oplyser Region Midtjylland, at der fortsat skal håndteres enorme mængder forurenet grundvand fra fabriksområderne.
FMC pumper i dag omkring 300.000 kubikmeter forurenet grundvand op om året fra Rønland og Cheminovas gamle fabriksgrund. Vandet renses for at forhindre forureningen i at sprede sig til omgivelserne. Virksomheden har ifølge regionen meddelt, at afværgepumpningen fortsætter i en periode efter produktionslukningen.
På Rønland alene drejer det sig ifølge Region Midtjylland om cirka 200.000 kubikmeter årligt. Her er jorden og grundvandet blandt andet forurenet med pesticider, herunder parathion, kviksølv samt en række andre og nyere stoffer. Efter rensning udledes vandet til Vesterhavet sammen med virksomhedens øvrige spildevand.
En udledning med en lang historie
Sagen har tidligere udløst voldsom kritik.
I maj 2024 afdækkede DR interne dokumenter fra Miljøministeriet, som ifølge flere eksperter viste, at ministeriet havde været bekendt med juridiske problemer ved at tillade yderligere udledning af miljøfarlige stoffer til havområder, hvor miljøkvalitetskrav allerede var overskredet.
Eksperter beskyldte dengang ministeriet for bevidst at have valgt en administrativ vejledning frem for bindende regler. Miljøministeriet afviste både at have brudt EU-reglerne og at have forsøgt at skjule noget.
Samtidig oplyste Miljøstyrelsen i 2024, at FMC havde tilladelse til at udlede renset spildevand til Vesterhavet. Dengang udgjorde den samlede spildevandsudledning omkring én million kubikmeter om året. Den omfattede både processpildevand, overfladevand og vand fra afværgepumpningen af de forurenede fabriksgrunde. Udledningen skete gennem rør omkring 600 meter fra kysten.
Miljøstyrelsen oplyste samtidig, at kontrolmålingerne viste, at FMC overholdt de gældende vilkår.
Nye krav – men udledningen fortsætter
Siden er vilkårene blevet skærpet.
I juni 2025 fastsatte Miljøstyrelsen nye krav til FMC’s udledning og kontrol af spildevand med PFAS, og i november samme år blev vilkårene for udledning af metaller revurderet.
Men myndighedernes egne dokumenter viser samtidig, hvorfor sagen fortsat er interessant set fra havet.
I afgørelsen om metaller konstaterer Miljøstyrelsen, at miljøkvalitetskravet for arsen i vand, biota og sediment er overskredet i det modtagende vandområde Vesterhavet Nord, og at tilførslen af arsen derfor skal reduceres. Styrelsen vurderer dog, at FMC’s udledning ikke i sig selv er den væsentligste kilde til problemet.
Det ændrer ikke ved, at det rensede vand fortsat ender i samme havområde.
Havet som sidste led
Her bliver sagen særlig relevant for fiskeriet.
Udledningspunktet ligger ud for Harboøre Tange i vandområdet Vesterhavet Nord, kun omkring syv kilometer syd for forbindelsen til Limfjorden.
Fiskere og andre brugere af havet kan derfor med en vis rimelighed spørge, hvorfor Vesterhavet fortsat skal fungere som sidste led i håndteringen af en industriel forurening, der er opbygget gennem årtier.
Alternativet er heller ikke bare at slukke pumperne. Det kan tværtimod være værre.
Afværgepumpningen foretages netop for at forhindre pesticider, kviksølv og andre stoffer i det stærkt forurenede grundvand i ukontrolleret at sive ud i omgivelserne. Regionens undersøgelser har allerede vist, at gammel forurening fra den sydlige del af Rønland siver mod Nissum Bredning, dog ifølge regionen ikke over de gældende grænseværdier.
Dermed står myndighederne med et dilemma, som ikke forsvinder, når FMC slukker produktionsanlæggene: Det forurenede grundvand skal fortsat håndteres og renses – men det rensede vand skal samtidig udledes et sted.
Hvem overtager regningen?
Det måske mest opsigtsvækkende er, at FMC’s afværgepumpning i dag sker frivilligt.
De tidligere myndighedspåbud, som forpligtede virksomheden til at holde forureningen under kontrol gennem oppumpning og rensning, er blevet ophævet. Region Midtjylland har siden december 2022 haft ansvaret for at sikre, at forureningen ikke spreder sig, mens FMC foreløbig har fortsat driften af afværgeanlæggene. Regionen har stævnet Miljøstyrelsen, fordi den mener, at påbuddene ikke burde være ophævet.
Og netop her efterlader lukningen et spørgsmål, der rækker langt ud over fabriksporten på Rønland:
Når FMC er væk – hvem skal så rense vandet, hvem skal betale regningen, og hvor mange årtier endnu skal det rensede vand fra Cheminovas historiske forurening ledes ud i Vesterhavet?
Det spørgsmål bør ikke mindst interessere dem, der lever af det hav, som fortsat skal modtage vandet.
