Mens berømte strande er proppet med turister, holder Beredskabsstyrelsen stædigt fast i et fiskeforbud ud for Rømø med henvisning til gammel ammunition. Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, kalder sagen for en decideret farce, der intet har med sikkerhed at gøre. Han anklager Danmarks Naturfredningsforening for at bruge et historisk spøgelse som gidsel i en kynisk smædekampagne, der har ét klart mål: At lukke erhvervsfiskeriet i Vadehavet permanent.
»Formanden har ordet« af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening
Du kan læse formanden har ordet under overskriften i Fiskeritidende.dk »Vanviddet ved Vadehavet fortsætter. «
Her skriver formanden, at hedebølgen er over os. Rømøs berømte strande er fyldt med badeglade turister, der intetanende svømmer og plasker rundt i et område, hvor det åbenbart flyder med miner og anden ammunition fra 2. verdenskrig. Sådan er det i hvert fald ifølge Beredskabsstyrelsen, der stædigt holder fast i, at der er meget ammunition og sprængstof i området ud for Rømø, som man kunne læse på DR i sidste uge. Styrelsen er simpelthen så bekymret for fiskernes sikkerhed, at styrelsen har besluttet, at man ikke må fiske i området, og det holder den stædigt fast i. Også selvom selvsamme område i disse dage er fyldt med sommerglade badegæster.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Derfor tror jeg, at jeg for en stund, vil give ordet til krigseksperten Gert Normann Andersen. Han siger det temmelig klart: »Hvorfor undersøger ministeren ikke sagen? Hvis hun spørger Søværnets minører, vil hun få samme svar som hos mig. Sidste mine, der sprang, var i 1968, og siden er der ikke sprunget nogen. Det er et bevis på, at der ingen fare er overhovedet.«
Jeg synes, det er et godt bevis på, at der ikke er fare på færde. I virkeligheden synes jeg, at det slet ikke er nødvendigt at spørge eksperter og myndigheder om, hvorvidt der er fare på færde. For fiskerne har leveret et endnu stærkere bevis. For i lige præcis det område har stolte fædre taget deres sønner med på havet og lært dem at fiske. Og der os ingen mennesker, der med åbne øjne vil tage det, de har allermest kær med på fisketur i et område, hvor der er stor fare på færde. Derfor er den her sag helt og aldeles til grin.
Maskefald
Alle ved at den her sag intet har med sikkerhedshensyn at gøre. Det har fra start af stået klart, at grundige folk hos Danmarks Naturfredningsforening er stødt på bekendtgørelsen, og at de efterfølgende har flaget den for myndighederne. Formålet er klart: fiskeriet skal stoppes, og der skal ikke længere være fiskeri fra hverken Rømø eller Esbjerg, hvis det står til naturfredningsforeningen. Det er en af deres mærkesager, og man må forstå, at målet helliger midlet.
For et års tid siden besluttede et bredt flertal i Folketinget ellers, at effekterne af fiskeriet efter hesterejer i området omkring Vadehavet skal undersøges grundigt, så man på et oplyst grundlag kan vurdere, hvordan fiskeriet ud for Rømøs kyst kan foregå i balance med miljøet.
Den undersøgelse kunne Danmarks Naturfredningsforening ikke vente på. For de har besluttet sig. Fiskerne skal sættes fra bestillingen, og fiskerihavnene lukkes ned. Og det skal de uanset, hvad den undersøgelse viser. Det viser med al tydelighed, at det skal tages med et gran salt, når DN ellers forsikrer om, at foreningen skam ønsker et erhvervsfiskeri i Danmark. For den er på et meget spinkelt fagligt grundlag klar til at lukke et bæredygtighedscertificeret fiskeri, hvor tyske undersøgelser viser, at sporene fra fiskeriet er væk efter 20 dage. Det synes jeg ærlig talt er pinligt.
Demonstration
Jeg kan godt forstå, at den her sag har fået fiskerne op i det røde felt. Og jeg kan godt forstå, at de fredag i sidste uge demonstrerede. For de er blevet behandlet dårligt, og de er blevet taget som gidsel i et politisk spil, hvor det ikke handler om fiskernes sikkerhed, som det ellers formelt hedder sig, men om smædekampagnen imod fiskeriet i farvandet ved Vadehavet.
Jeg er glad for, at demonstrationen forløb i god ro og orden, og jeg er glad for den opbakning, der har været til fiskeriet fra borgmestre, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer. Det, ved jeg, betyder noget for fiskerne. Og jeg håber, at alle gode kræfter vil fortsætte det arbejde, så vi kan få gang i fiskeriet igen. I Danmarks Fiskeriforening kommer vi i hvert fald til at fortsætte arbejdet og holde presset på den nye regering.
»Formanden har ordet« af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening
